Senator Francois Baroin, som er borgmester i Troyes, tidligere minister og i dag formand for sammenslutningen af franske borgmestre, siger i et bemærkelsesværdigt interview i Journal de Dimanche, at de franske kommuner i den sidste snes år har været på tilbagetog i kampen mod religiøs fremtrængen.
En generobring af respekten for den franske adskillelse mellem stat og religion er sat ind, og loven fra 2004, der forbyder skolepiger at bære muslimsk hovedtørklæde viser, at republikken er stærk nok til at få sine principper respekteret.
Samfundet skal være verdsligt – religion er en privat sag
Men det er nødvendigt at stå fast på respekten for verdslighed, som er ensbetydende med frihed for alle, siger Francois Baroin. Verdslighed tillader alle borgere at leve sammen uanset tro og livssyn.
Det er uomtvisteligt, at republikken har været alt for vigende i kampen for at holde stat og religion adskilt. Det er nødvendigt at stå fast i forsvaret for frihedsrettighederne. En række barrikader er gået i opløsning under pres fra grupper, som ikke respekterer den franske verdsligheds principper.
Som det var tilfældet med islamiske tørklæder i skolerne, hvor loven afløste en juridisk holdningsløshed, der overlod det til skolerne at administrere, som de fandt bedst, har der været en række andre eksempler på eftergivenhed for religiøst pres: i skolekantiner, i børnehaver, i fritidshjem, i lejrskoler og med hensyn til offentlig støtte til foreninger.
Det gælder om at værne om loven fra 1905 om adskillelse af stat og religion, for den siger alt. Vi vil nu give Frankrigs borgmestre en vejledning i, hvordan de kan håndtere de problemer, de stilles over for i multietniske samfund, oplyser Baroin.
Et arbejdsudvalg under borgmestrenes sammenslutning har barslet med et enstemmigt responsum, som bl.a. fastslår, at skolernes kantiner er et valgfrit tilbud til aflastning af familierne. Men til gengæld er kommunerne frit stillet til at afvise enhver form for trosbekendende menuer.
Francois Baroin fastslår, at det er enhver form for religion, staten skal frigøre sig fra. Katolicisme såvel som Islam, Protestantisme og Buddhisme. Men arbejdsudvalgets guide lader ingen tvivl om, at det er de islamistiske grupperinger med mere eller mindre fordækte sympatier for sharia-lovgivning, der nu skal sættes hårdere ind imod.
Stop for islamisering i skoler og på fodboldbaner
– Vi skal ikke lade os lokke i fælder, siger borgmester Baroin. “Alternative menuer” er en betegnelse, som er opfundet af dem, som vil sætte skolebørnenes måltider i en religiøs sammenhæng. Der er ikke plads til religion, når det drejer sig om at stille sult. Diverse byråd må gerne tilbyde en eller to menuer, hvis de har råd til det. Men i stedet for at mærke menuer med svinekød eller fisk vil det være bedre at oplyse om måltidernes proteiner og næringsværdi.
Francois Baroin, der tilhører partiet Les Républicains, vender sig også skarpt mod den overhåndtagende udvikling med at bede om fri på diverse religiøse helligdage. Der skal kun bevilges frihed på mærkedage i den officielle kalender.
Og i sportens verden skal spillerne på nationale fodboldhold afholde sig fra religiøse tilkendegivelser. Fifa tillader kvindelige fodboldspillere at bære slør, men det er uhørt i et verdsligt land som Frankrig. Og det skal være slut for spillere på franske landshold at demonstrere religiøse vaner. Ikke noget med at slå kors for sig for fremtiden, før man skal skyde straffespark.
Baroin henviser til nationens verdslige helgen, general Charles de Gaulle, som var troende katolik, men kun gjorde korsets tegn, når han var privat, aldrig når han optrådte som republikkens førstemand.
En stålsat borgmester i Bordeaux
En borgmester, som med bravour har levet op til parolen, er den tidligere premierminister Alain Juppé, der i dag er borgmester i Bordeaux. Da et konverteret ægtepar indførte adgang til deres dagligvarebutik for mænd fra mandag til torsdag og for kvinder fra fredag til søndag tordnede Juppé, at den slags påfund ikke hørte hjemme i hans by eller republikken.
Der gik ikke 24 timer, så blev den muslimske kønsopdeling trukket tilbage.
Det skal tilføjes, at Juppé agter at stille op som kandidat til præsidentvalget i 2017 i konkurrence med formanden for Les Républicains, tidligere præsident Nicolas Sarkozy, som var den, der kom for skade at foreslå indførelse af alternative måltider i skolekantiner.
Det vil næppe skade Juppé, at han stillede op som forkæmper for det sekulære Frankrig.
Vil den danske regering også dæmme op for eftergivenheden?
Selv om verdsligheden ikke er lovfæstet i Danmark som i Frankrig, skal det blive spændende at se, om den nye regerings minister for indvandring vil dæmme op for politisk korrekt eftergivenhed, så danske skolebørn f.eks. får lov at nyde frikadeller, som deres mødre lavede dem, og om skolelever fra ghettoområder værsågod skal tage på lejrskole og til svømmeundervisning med deres klassekammerater.
Intet problem med jødiske skolebørn
Opmærksomme læsere spørger, hvorfor jeg ikke i referatet af interviewet med formanden for de franske borgmestres sammenslutning (DKA 30/6) nævner hans syn på kommunernes problemer med jødedom som med islam.
Det kunne jeg kun, hvis jeg ville lægge Francois Baroin ord i munden, som ikke findes i interviewet. Han omtaler ikke problemer i skolekantiner med jødiske skolebørn, for der er ingen problemer.
Det er kun muslimske indvandrere, som føler, at de nu er mange nok til at kræve forbud mod svinekød og i øvrigt forlanger halalslagtet oksekød og fjerkræ I alle skolekantiner. I Frankrig som i Danmark.
De jødiske menigheder har aldrig krævet koshermad i folkeskolerne, som muslimerne kræver halal.
I de jødiske skoler spiser eleverne naturligt nok kosher. Men i franske folkeskoler får jødiske skolebørn enten madpakke med hjemmefra, eller de spiser, hvad de har lyst til i de tre retters menuer i kantinen. Som forret er der hyppigt salat eller reven gulerod og som dessert frisk frugt eller yoghurt med frugtsmag.
Der stilles ingen særkrav, som vil gå ud over andre elevers frie valg. Ikke som i Danmark, hvor etniske danske skolebørn mere og mere tvinges til at spise halal. Hvor det har fundet sted i Frankrig, indskærper borgmestrenes formand nu respekt for det verdslige Frankrigs lov om skelnen mellem stat og religion.
Det skal være slut med eftergivenhed for pres fra de fem millioner muslimer, som har slået sig ned i Frankrig. Det var essensen af interviewet.