Fotovognene lagde ud med stor fangst – mange gik i fælde og flere kørte regulært ræs

Der har været meget debat om politiets 100 nye fotovogne, der skal placeres rundt om i landet.
De er blevet kritiseret for at være rene pengemaskiner, fordi politiet mistænkes for at placere vognene der hvor de kan udskrive flest fartbøde og ikke der hvor det er særlig farligt at folk køre stærkt.
Men de første dage med de nye fotovogne viser, at politiet også kan bruge dem til at stoppe bilister, som kører helt uansvarligt.
Et af stederne var på Lolland-Faster ved Guldborgsundtunellen. Tuneller kræver særlig agtpågivenhed af bilisterne. Men det kan man ikke påstå blev udvist af alle, da politiet var til stede.

 

I tidsrummet fra klokken 15.15 til 20.17 havde politiet en af sine fotovogne parkeret ved Guldborgsundtunnelen, og det gav en særdeles god fangst. Ud af de godt 3.400 biler, der blev kontrolleret, havde 860 en for høj hastighed. Det er omkring hver fjerde bilist. Det skriver Folketidende.dk

 

Avisen fortsætter: De fire, som forvekslede motorvejen med Mulsanne-strækningen på Le Mans, kørte henholdsvis 150, 154, 156 og 164 kilometer i timen. Dermed kan de se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.

 

Der blev uddelt mange klip i kørekortene. 142 af de 860 fotograferede bilister har fået et klip i kørekortet, og politiet oplyser, at samtlige fotos var brugbare.

 

Fangsten ved Guldborgsundtunnelen giver ifølge politiet en god million kroner til statskassen.

40 skibusser

Det har også vakt opsigt, at hele 40 skibusser blev stoppet af politiet, fordi de kørte for stærkt.

 

” Turistbusser må køre 80 km/t. uanset, hvad skiltningen siger på motorvejen. I går begyndte vi først at tage billeder, hvis man kørte hurtigere end 92 km/t., så det er rigtig ærgerligt, at busserne kører over 12 km/t. for stærkt”, siger Erik Mather, der er leder af færdselspolitiet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til DR Sjælland. (sn.dk)

 

“Vi synes det er sørgeligt, at nogle skibusser håner gældende hastighedsbegrænsninger. De har et helt særligt ansvar for de ferieglade danskere, der sidder i bussen. Så vi synes det er en meget dårlig start på ferien, siger Erik Mather.

 

“Vi vil de næste to uger have særligt fokus på turistbusser. Det gælder både fart, fejl og mangler, chaufførens uddannelse og meget andet. Med andre ord skal vi nok være på gaden”, siger Erik Mather afslutningsvis til DR Sjælland.

 

Han mener passagererne skal gøre en indsats for at stoppe de chauffører, som køre for stærkt.

 

Del på Facebook