Folkeafstemning og asylkaos fører til historisk forandring i Danmarks forhold til EU

Foto: Privat

Igennem alle årene er det kun gået én vej i forholdet mellem EU og Danmark: EU fik stadig større beføjelser i forhold til medlemslandene, herunder Danmark.

 

Man fulgte den målsætning, som fremgår af alle EU-traktaterne: Der skulle gennemføres en stadig snævrere sammenslutning – eller union – mellem landene.

 

Denne udvikling led et knæk, da de danske EU-forbehold blev indført. Og nu er dette knæk blevet varigt. Det viser sig på to afgørende punkter i den aktuelle situation:

 

For det første har de danske vælgere ved folkeafstemningen sagt nej til, at suveræniteten over vores retspolitik overgives til EU. Man vil bevare dansk suverænitet.

 

For det andet er Danmark på vej til at indføre grænsekontrol. Man vil kalde det en midlertidig foranstaltning under ekstraordinære omstændigheder, men den kan meget vel ende med at blive permanent.

 

Fremover vil Danmark sætte tydeligere grænser i forhold til EU

 

To muligheder

Danmark står på ingen måde alene. I en række ÉU-lande går udviklingen i retning af, at befolkningerne reagerer mod for megen magt til EU.

 

EU vil fortsat kunne få tilført beføjelser på nogle områder, for eksempel i den økonomiske politik og udenrigspolitikken.

 

Men det nye er, at der vil være områder, hvor Danmark sætter bremserne i over for ”den stadigt tættere sammenslutning”, og der vil være områder, hvor vi direkte vender udviklingen – sådan som det bliver tilfældet med grænsekontrollen.

 

Hvis denne udvikling håndteres klogt af politikerne, vil den resultere i et mere pragmatisk, fleksibelt og jordnært EU, hvor landene kun afleverer beføjelser, hvis det er strengt nødvendigt.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

Hvis man derimod fortsat prøver at tvinge befolkningerne til en ”stadig tættere sammenslutning” over hele linjen, kan det ende med, at EU bryder sammen.

 

Danskernes nej

Der er to årsager til danskernes nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet:

 

Den ene er, at det er vigtigt for danskerne at bevare suverænitet på områder som retssystemet. De fleste danskere føler et stærkt fællesskab omkring Danmark som nation. Og der skal stærke argumenter til for at flytte magt fra nationen til EU.

 

De argumenter kunne flertallet ikke se i forbindelse med retsforbeholdet.

 

Den anden årsag er, at tilliden til EU er blevet alvorligt skadet, fordi EU i den grad har svigtet i håndteringen af den kaotiske asylsituation. Med ydre grænser, der står pivåbne, og med forbud mod, at landene sikrer deres indre grænser.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Nejet ved folkeafstemningen har derfor en stærk forbindelse til de forhandlinger om asylpolitikken, som er i gang på Christiansborg.

 

Grænsekontrol

Hovedemnerne i forhandlingerne om asylpolitikken er grænsekontrol og fordelingen af den økonomiske og praktiske byrde, som asylansøgere og flygtninge fører med sig.

 

Regeringen er gået i gang med at forberede grænsekontrol. Det burde den have gjort for et godt stykke tid siden, men bedre sent end aldrig.

 

Den ny kurs hænger sammen med den skrappe grænsekontrol, som Sverige og Norge har indført. Hvis Danmark ikke følger trop, risikerer vi at stå med et kraftigt øget antal asylsøgere, som vælger Danmark, fordi de ikke kan komme til Sverige og Norge.

 

Samtidig lægger især Dansk Folkeparti, men også Socialdemokraterne et pres for grænsekontrol. Et pres, der bestemt ikke er blevet mindre efter nejet ved folkeafstemningen.

 

”Transportøransvar”

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

Regeringens forberedelse til grænsekontrol går ud på, at den lægger op til at indføre et såkaldt transportøransvar.

 

Det vil sige, at de selskaber, som står for tog, busser og færger, har ansvaret for, at asylansøgere, der krydser grænsen, har de fornødne ID-papirer.

 

Denne ID-kontrol har Sverige og Norge indført. Den er en effektiv metode til at nedbringe antallet af asylansøgere, fordi mange rejser uden papirer eller på falske papirer.

 

Kontrollen bliver dog mangelfuld, når den ikke gennemføres af erfarne politifolk, men af ansatte i transportselskaberne.

 

Men når man overlader ansvaret til transportørerne, kan man bevare et skin af, at det ikke er rigtig grænsekontrol, som strider mod EU’s regler.

 

Midlertidigt?

Man må gå ud fra, at de partier, der forhandler hos integrationsminister Inger Støjberg kan blive enige om en sådan grænsekontrol.

Læs også
Hvad betaler Danmark til EU,  ansatte i EU og vanvittig regel-tsunami fra EU

 

Ligesom Sverige og Norge vil man begrunde den med, at vi står i en helt ekstraordinær situation med det massive asylpres.

 

Alt tyder dog på, at dette asylpres vil fortsætte, så langt øjet rækker – måske med en vis nedgang i vintermånederne. Og det kan meget vel ende med, at den nationale grænsekontrol bliver permanent i Danmark og andre lande.

 

Økonomi og boliger

Men der er andre meget store punkter i forhandlingerne.

 

Socialdemokraterne vil have afskaffet flygtningenes fortrinsret til boliger – et forslag, som tidligere er kommet fra Dansk Folkeparti.

 

Begrundelsen er den ganske rimelige, at stadig flere danskere har problemer med at finde en bolig, fordi mange boliger går til flygtninge. Den situation er ikke holdbar.

 

Læs også
Europa forsøger at legitimere Irans regime

Derudover vil Socialdemokraterne have lettet kommunernes økonomiske byrde fra flygtningene. Derfor har man sammen med Dansk Folkeparti krævet oprettelse af statslige flygtningelandsbyer til aflastning.

 

Det står endnu ikke klart, hvordan forhandlingerne hos Inger Støjberg og drøftelserne hos Lars Løkke om nejet ved folkeafstemningen vil lande.

 

Men alt tyder på, at der vil ske mærkbare ændringer i Danmarks forhold til EU.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…