Mandlige asylansøgere skal flytte for at gøre plads til kvinder og børn, men de nægter – de vil selv bestemme, hvor de skal bo

Hussam Bassim Alramli bor på Grenaa asylcenter sammen med 59 andre enlige, primært mænd.

 

Men på grund af den rekordstore tilstrømning til Danmark er Udlændingestyrelsen nød til at rykke rundt med folk, så man får plads til så mange som muligt.

 

Hussam og de andre mænd skal derfor flyttes. Udlændingestyrelsen vil bygge asylcentret hvor de bor om, så det kan bruges til familier. Men det vil mange af mændene ikke. De er glade for at bo i Grenaa og nu nægter de at flytte.

 

Hussam som kom til Danmark for 14 måneder siden fra Irak, forklarer hvorfor til Tv2 Østjylland mandag:

 

”Jeg flygtede fra Daesh(Islamisk Stat). De ville dræbe mig. Tro mig livet stopper ikke i Danmark. Jeg er flygtet hele mit liv fra sted til sted. Derfor vil jeg ikke flytte igen. Her er alt. Jeg elsker det,” siger han.

 

Hussam og de andre mænd har tilsyneladende ingen forståelse for, at det konkret er familier – kvinder og børn som har brug for et trygt sted.

 

”Jeg vil ikke flytte. Jeg kan lide det her sted. Jeg kan lide byen, og så har jeg også venner i Grenaa,” gentager Hussam.

 

Tv2 har stor empati for mændenes situation, så de spøger høfligt om han har nogle ønsker til fremtiden. Han siger at han kun har ét ønske, det er:

 

”At få min familie hertil ligesom andre mennesker. Det er det. Det er min drøm – hele min drøm.”(Tv2oj)

 

Mistro til systemet

Hussam fortæller, at han har brugt det meste af livet på at flygte, så nu har han brug for et blivende sted, som han ikke skal flygte fra. Det er naturligvis trist for Hussam, at han har haft et liv på flugt. Men nu er han kommer til Danmark og han har ikke været på flugt siden den dag han trådte ind over EU´s ydre grænse, for Hussams vedkommende for over et år siden.

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

Men Hussam og de andre mænd har tilsyneladende ikke forståelse for den aktuelle pressede situation. De vil selv bestemme, hvor de skal bo. Og de vil ikke acceptere, at myndighederne prioriterer, at flytte stærke yngre mænd før børn, kvinder, familier, ældre og svagelige.

 

Hvis mændene ikke kan forstå det, så kan man frygte, at han får svært ved at integrere sig i Danmark. Hussam er blevet taget godt imod i al den tid han har været i Danmark, men til trods for det lader det til, at han har tillagt sig et mistroisk og fjendsk billede af de danske myndigheder som repræsentant for det danske folk.

 

”De vil flytte mig igen og igen og igen. Det ved jeg,” siger Hussam.

 

“De gør det sværere og sværere for os… Det bedste for os er at vi kan blive her… Vi er venner og vi vil ikke skilles… Vi er vant til at bo sammen. Lave mad sammen. Spille spil sammen. Gå ud og handle sammen, så vi vil ikke skilles. Det er bare det vi vil.,” uddyber Hussam om hvorfor det er så vigtigt at blive boende.(Tv2oj)

 

Ifølge Tv2 Østjylland var det først 29 af mændene på asylcentret modsatte sig flytningen, antallet er sidenhen justeret ned til 19.

 

Hvorfor siger Hussam ikke noget på dansk?

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

Hussam er som mange af de andre mænd på Grenaa asylcenter yngre mænd i deres bedste alder. Hussam selv taler også en del engelsk.

 

Hussam er heller ikke genert eller bange for at stå frem på Tv, og han er med på at lade sig instruere af Tv2 Østjylland så Tv kan få nogle gode optagelser af Hussam der rydder op og reder seng.

 

Der er sikkert mange seere, der spørger sig selv, hvorfor Hussam overhovedet ikke udtaler sig på dansk, det er jo ikke store svære spørgsmål journalisten stiller ham? Han har trods alt gået på sprogskole gennem et stykke tid, og da han tilsyneladende ikke har fundet sig et arbejde, er det altså den eneste pligt han har: At få lært noget dansk i en fart.

 

Man må håbe Hussam kommer efter det snart. I mellemtiden kan alle så glæde sig over, at Hussam i hvert fald ikke længere føler sig forfulgt og på flugt. Han frygter altså ikke, at IS skal kommer efter ham her i Danmark. Mange andre flygtninge ville jo være meget nervøse ved at stå frem på Tv.

 

6 mænd har tirsdag forladt Grenaa asylcenter

Tv2 Østjylland fortæller nu, at 6 af mændene har accepteret at forlade Grenaa asylcenter tirsdag eftermiddag, Hussam var en af dem. De er nu kørt afsted i bus og en enkelt i taxa.

 

Safiya Udengaard, fra Venligboerne i Grenaa, har støttet mændene  i Grenaa, siden de fik at vide, de skulle flytte. Hun fortæller til Tv2 Østjylland, at mændene tidligere tirsdag fortsat ikke ønskede at flytte, men at nogle af dem efter et møde med Røde Kors og politiet alligvel ombestemte sig.

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

 

”Vi har anbefalet dem af følge politiets anmodninger, da det ellers kan skade deres asylsag,”  siger hun.

 

Der er nu 13 mænd tilbage på centret, myndighederne forventer at de rejser frivilligt i løbet af onsdagen.

 

Artiklen opdateres ……

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…