Den offentlige franske radiostation France Inter bragte i september en artikel, der totalt afviste påstanden om, at terrorister fra Islamisk Stat giver sig ud for flygtninge og på den måde kommer ind i Europa.
Den hånlige overskrift lød: ”Flygtninge: fantasifosteret om terroristernes infiltration”.
I manchetten til artiklen skrev man: ”Er det troværdigt? Lad os sige det direkte: nej, og vi forklarer hvorfor.
Men så kom terrorangrebet i Paris. Det blev afsløret, at en af terroristerne rent faktisk var kommet ind i Grækenland og derfra videre gennem Europa ved at udgive sig som asylansøger. Altså netop det, som man tidligere pure havde afvist.
Hvad gør man så? Ja, man kunne jo indrømme, at den oprindelige overskrift havde fået et skud for boven. Men det havde redaktionen åbenbart ikke lyst til.
I stedet lavede den en ny overskrift – uden at fortælle læserne det. Nu gav man indtryk af, at redaktionen var helt åben over for det, der førhen blev kaldt et ’fantasifoster’.
Overskriften lød pludselig: ”Terrorister blandt migranterne?”
Ak, ja, det er ikke nemt at være politisk korrekt, når den brutale virkelighed trænger sig på.
(France Inter, Fria Tider)