Brand i klubhus i det sydlige Odense
Fyns Politi – 2015-12-13 21:09 CET
Fyns Politi modtog søndag aften kl. 1941 anmeldelse om, at der var ild i det klubhus på Solbakken i det sydlige Odense, hvilket kort efter kunne bekræftes af såvel brandvæsen som politi.
“Der er desværre omstændigheder ved branden, der gør, at vi anser branden for påsat. Derfor er brandstedet også afspærret, og der skal foretages nærmere undersøgelse af brandstedet i morgen i dagslys”, fortæller Vagtchef Lars Chr. Thede.
Vagtchefen fortsætter: “Vi står nu i den situation, at vi af efterforskningsmæssige hensyn holder kortene meget tæt til kroppen – og alligevel beder vi offentligheden om hjælp med oplysninger af enhver art i sagens anledning”.
Evt. oplysninger i sagens anledning til Fyns Politi på 114.
Der er som nævnt ikke flere oplysninger om sagen i øjeblikket.