En jæger blev skudt og såret … af sin hund

Colourbox

En mand var på jagt i det sydvestlige Frankrig. Han havde sat sit gevær op ad et træ for at hente en skovsneppe, han netop havde skudt.

 

Så væltede hans hund tilsyneladende geværet og trådte på det, så det gik af – og ramte jægeren.

 

Lokale medier skriver, at hunden var vældig ophidset, den havde flere gange hoppet op og ned på geværet. Muligvis var den simpelt hen helt oppe at køre over, at dens ejer havde nedlagt skovsneppen.

 

Heldigvis fik det lille drama ikke rigtig alvorlige følger. Men den 61-årige jæger måtte trods alt indlægges på et nærliggende hospital til behandling for sår i den ene hånd og underarm.

 

Status efter dagens jagt: En skovsneppe og en jæger nedlagt.

 

Del på Facebook