Martin Skriver betragter sig selv som en helt almindelig dansker. Han er ikke religiøs. Og han betragter det at Danmark er et sekulært land som noget helt fundamentalt. Religion er en privat sag og skal ikke blandes ind i samfundets indretning. I institutionerne skal der være samme regler for alle og ingen religiøse særregler.
Sådan var det i Danmark, da han voksede op. Men sådan er det ikke længere. Det fandt han for alvor ud af, da han begyndte at lede efter en institution til hans yngste søn. Det chokerede ham så meget, at han skrev en kronik. Den kan læses i dag i Berlingske.
Et homogent land
”Da jeg voksede op i 1970’erne og 1980’erne, var Danmark et homogent land. Et af de mest kendetegnende punkter ved landet var det sekulære offentlige rum, herunder offentlige daginstitutioner og skoler. Jeg opfattede det som noget naturgivent i et moderne og oplyst samfund. Sådan er det desværre ikke længere.”
I forbindelse med at min kone og jeg i sommer skulle vælge en daginstitution til vores yngste søn, blev jeg chokeret over, i hvor høj grad islam er blevet en del af hverdagen i Københavns daginstitutioner.
”I kun en ud af fire københavnske daginstitutioner i vores nærmiljø kunne de tilbyde traditionel mad til danskere såvel som islamisk mad til muslimer, da vi i sommer skulle vælge institution til vores yngste søn. I de tre andre tilbød de ikke traditionel dansk mad som svinekød eller kød, der ikke er halal-slagtet. Jeg er målløs.”
Halal-slagtet kød i alle institutioner
Martin Skriver besøgte fire institutioner. Kun i den ene blev der serveret traditionel dansk mad. Her var der også halal-mad til muslimerne. Men i de tre andre institutioner var der slet ikke dansk mad men kun ”islamisk mad til muslimer”. I Den nye institution ved DR-byen var det tilmed en forudsætning for at gå der, at man fejrede en uges eid-fest, skriver Martin Skriver.
Han understreger, at han bestemt ikke har noget imod muslimer og deres mulighed for at praktisere deres religion. Men han mener, at det er et skråplan at indføre omfattende religiøse særregler. Særlig slet er det, at der ikke er valgfrihed for danskere. Det strider mod det sekulære samfund.
Martin Skriver har skrevet til børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev fra Venstre og fik et svar, som han bestemt ikke er tilfreds med.
Efter hans mening viser, at hun ikke har forstået, at det er selve grundlaget for et moderne homogent samfund, det sekulære, der er ved at blive undergravet.
Det uddyber han i tre punkter:
Tre begrundelser
For det første opfatter jeg det sekulære samfund som det højeste stadium, mennesket endnu har nået, og dermed er denne islamisering et tilbageskridt – lige som al anden religiøsitet i det offentlige rum ville være. Derfor opfatter jeg det som en intellektuel hån at skulle indtage kød, hvor der er sagt okkulte bønner under slagtningen. Jeg er sikker på, at også en meget stor del af ny-danskere, der netop er flygtet fra religiøse samfund, deler min holdning.
For det andet undrer det mig, at et mindretal af religiøse indvandrere skal sætte standarden for, hvordan vi opdrager vores børn og indretter os i vores eget land. Jeg holder af min kultur, og ser det som det naturligste i verden, at mine børn skal kunne spise danske retter, herunder svinekød, i deres hverdag.
For det tredje – og på det personlige plan klart værste for mig – har det efterfølgende vist sig, at min ældste søn (der går i børnehave i en af de fire institutioner) bliver udsat for hetz i børnehaven fra nogle af de andre børn, fordi han ikke er muslim, og er etnisk dansk. Han kommer hjem fra børnehave og siger ting som »det er klamt at have blå øjne« og »man kommer ikke i himlen, hvis man ikke tror på Allah«. Det kan egentlig ikke overraske, at det sker. Selvfølgelig udvikler nogle muslimske børn denne overherrementalitet, når de kan se, at deres kultur fra officiel side bliver opfattet som overlegen. Dette endda uden at de (muslimerne) selv skal gøre noget for det.
http://www.b.dk/nationalt/familiefar-drop-alle-religioese-regler-i-vuggestuer
