Islamisk Stat køber avancerede våben for de enorme summer, de tjener på produktion og salg af olie

You Tube

Virkeligheden overhaler sommetider teorien. Danmarks Radio meddeler på deres hjemmeside, at Islamisk Stat sandsynligvis kontrollerer en olieboreplatform, som delvis ejes af Mærsk-Oil.

 

 

 

Boreplatformen blev lukket i 2012 og gjort uanvendelig, den er anbragt på jorden i Syrien ved oliefelterne i Deir Ez-Zor, der ligger i det østlige Syrien. Siden 2014 har Islamisk Stat haft kontrol over dette vigtige olieområde. De kan altså have taget olieboreplatformen i brug.

 

Den store betydning, det har, bliver understreget af, at området er blevet bombet af koalitionens luftstyrker.

 

Ifølge Financial Times anslås produktionen til at ligge på omkring 34- til 40.000 tønder om dagen, til sammenligning pumpes der 140.000 tønder olie op fra den danske del af Nordsøen per dag.

 

Det er hovedsageligt lokale oliehandlere der opkøber Islamisk Stat’ olie og den bliver så videre forhandlet internt i både Syrien og Irak. Det anses for sandsynligt at indtægterne fra salget af olie fra disse oliefelter er med til at financierer terror som den i Paris den. 13. november.

 

Egyptian Drilling Company som ejer boreplatformen, har Mærsk som medstifter i 1976. Selskabet medvirker ved boringer i mange andre lande deriblandt Qatar og Libyen, sidstnævnte er også indviklet i en borgerkrig.

 

Adam Szubim, der er ansat ved USA’s finansministeriums departement for terrorisme og finansielle efterretningsvæsen, meddelte under et møde i Chatham House i London, at Islamisk Stat omsatte for ca. $500.000.000,- olie over en ikke nærmere defineret periode, at pt. var omsætningen på ca.$40.000.000,- hver måned.

 

Ironien i det hele er, at en væsentlig del af olien sælges til al-Assads styre i Syrien, andre der også nyder godt af Islamisk Stat’ olie handel er kurderne, og Tyrkiet, når det gælder penge gælder den gamle regel igen, min fjendes fjende er min ven, eller hvordan er det nu det er? Det hele synes at flyde når det gælder Mellemøsten.

 

Hvorom alting er, så ser det ud til, at Islamisk Stat’s store drejebog er ved at blive omsat til realiteter. Islamisk Stat kan vise sig at blive en hårdere nød at knække end forudset. Faren ligger i at evt. olieindtægter vil blive omsat til avancerede våbensystemer, disse kan meget nemt skaffes gennem de sædvanelige våbenhandlere der altid er parate til at gøre en god handel, materiel er der nok af, overskudslagerne bugner af udfaset materiel der bare venter på en køber der vil bruge dem.

 

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

Bekæmpelsen af Islamisk Stat har første prioritet, men indenfor dette har ødelæggelse af ISIS’ økonomi og infrastruktur, det vil sige olieindtægterne første prioritet.

 

Virkelighedens verden løber hurtig.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…