Hun har været butikstyv gennem hele sit liv – og hun er stolt af det

Skærmprint / Mirror

Kim Farry har begået butikstyverier gennem mere end 44 år. Hun har fået over 50 domme for det. Syv gange har hun siddet i fængsel.

 

Hun har gennem årene tjent knap 20 mio. kr. på sin kriminalitet.

 

Det har givet hende mulighed for at leve et liv i luksus. Eksklusivt tøj. Dyre madvaner. Stribevis af kosmetiske operationer. Mange eksotiske ferier.

 

Samtidig er hun og hendes yngste datter på sociale ydelser. Blandt andet modtager hun handicapydelse på grund af stress!

 

Og hun har ingen dårlig samvittighed over det. Tværtimod erklærer hun sig stolt over, hvad hun har udrettet i sin usædvanlige ”karriere”.

 

Et erhverv som alle mulige andre

For Kim Farry er butikstyveri bare en branche blandt så mange andre. Og hun har haft succes i sin branche:

 

”Jeg var urørlig. Jeg tjente millioner og havde et liv, som de fleste almindelige mennesker kun kan drømme om.”

 

Hun bliver helt fornærmet, når nogen antyder, at hun ikke har arbejdet hårdt: ”Det generer mig virkelig, når folk antyder, at jeg aldrig har haft et job, for jeg har arbejdet non stop inden for mit erhverv i over fire årtier. Mit erhverv har så tilfældigvis været butikstyveri.”

 

At hun har frarøvet andre deres ejendom, kan hun sagtens leve med. Det er jo bare nogle forretninger.

 

På videoen, som vi har linket til, fremviser hun stolt en del af det dyre designertøj, som hun har stjålet. Noget af det har hun selv beholdt, andet har hun afsat til en større kundekreds.

Læs også
En butikstyv forsøgte at løbe med en computer – men personalet var forberedt, fordi der var en meget usædvanlig ting ved ham

 

Hun har opdraget sine tre ældste børn i sit eget billede. Fra de var 12, blev de sendt ud at stjæle.

 

Hun siger, at hun selv begyndte på tyverierne allerede i en alder af ni år. Angiveligt fordi hun skulle skaffe mad til familien – en enlig mor med ni børn.

 

Mener, at højere sociale ydelser vil være rimelige

Den eneste antydning af fortrydelse, hun viser i dag, går på, at børnene er blevet ladt i stikken. Flere af dem har måttet flytte hen til faderen, mens hun har været i fængsel.

 

Hun har nu i nogen tid valgt at holde pause med butikstyverierne af hensyn til sin yngste datter på 14 år. Men det varer måske ikke så længe.

 

Hun lægger ikke skjul på, at hun vil have meget svært ved at undvære den livsstil, som hun har vænnet sig til.

 

Læs også
Butikstyv gjorde mildt sagt ingenting for at undgå at blive fanget – alligevel er hun stadig på fri fod

Hun synes ærlig talt, at samfundet burde spæde til, så hun stadig kan leve godt, selv om hun bliver på den rigtige side af loven. Hvis ”nogen” ikke kan give hende et arbejde, så bør hendes sociale ydelser sættes betragteligt op, mener hun.

 

Samfundsmoral

Samfundsmoral er et ukendt begreb for Kim Farry. Ordentlighed, anstændighed og hensyn til andre er erstattet af en hæmningsløs jagt på personlig behovsopfyldelse. Kan det ikke ske gennem tyverier, må det ske ved at nasse på andre via det sociale system.

 

Og tilsyneladende har hun lige så stort talent for nasseriet som for kriminaliteten. Det er jo fuldstændig grotesk, at en kvinde som hende ikke for længst er blevet stillet over for kravet om at tage et arbejde – med truslen om, at hun mister sine sociale ydelser, hvis hun ikke er villig til det.

 

Kim Farry er skamløs. Og hun har fået lov til at være det.

 

Se interview med Kim Farry på video her:

 

http://www.mirror.co.uk/news/real-life-stories/britains-most-shameless-shoplifter-ive-5251139

Læs også
Butikstyv flygtede med købmanden hængende i bildøren: Tyveri af en blomst fik de utroligste følger for en 34-årig mand fra Herning

 

 

(Kilde: Sunday People/Daily Mirror)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…