Bente Carstens og Elisabeth Clark har en fælles interesse. De er begge mødre til sønner med psykiske lidelser og de har begge oplevet, at det kan være rigtig svært at være pårørende, når den nære familie pludselig rammes, af noget som de fleste mennesker slet ikke har nogen erfaring med.
De to kvinder har derfor taget initiativ til at danne en forening, som pårørende til et menneske med psykisk sygdom kan tage kontakt til for råd og vejledning.
Bente Carstens og Elisabeth Clarks initiativ kommer samtidigt med at Randers Kommune planlægger etableringen af ”Psykiatriens Hus” i Hadsundvejens Skole i Randers.
Kvinderne håber, at der kan blive plads til den nye forening i Psykiatriens Hus, som de også mener, bør have et helt andet navn.
De mener at navnet ”Psykiatriens Hus” signalerer sygdom, hvor det i stedet skal signalere håb om et godt liv fremover for den psykisk syge. De foreslår navnet ”Thors Hus” i stedet for.
”Vi ønsker os et hus, som er fyldt med liv, udvikling og pleje, der bygger på viden og erfaring indenfor dette felt. Det skal emme af iver for at styrke og hjælpe de af vores medborgere, som enten kan blive raske efter en psykisk lidelse, eller som skal lære at leve godt med den”, siger Elisabeth Clark.
Bente Carstens, hvis søn har været syg i 25 år, er helt enig, hun siger:
”I kommunikationen med psykisk sårbare er der alt for megen sygdom. Der bliver taget så meget hensyn til borgerens psykiske tilstand, at det får den modsatte effekt af, hvad man ønskede sig. De skal mødes med glæde og energi, som kan hive dem op af deres hul. Det er den raske del af hjernen, der skal kommunikeres til.”
Det er vigtigt for de to kvinder, at huset kommer til at hvile på de rigtige værdier og ikke blot bliver en udbygning af den nuværende psykiatri, som de ikke mener fungerer optimalt.
Elisabeth Clark og Bente Carstens er endnu ikke officielt inviteret med til bordet, hvor planerne med psykiatriens hus diskuteres. Så måske burde politikerne overveje at skrive invitationerne til de to kvinder, hvis engagement og ideer ikke er til at komme uden om.
”Bente og jeg opretter en støtteforening, hvor visionen er at skabe et helt nyt tilbud til den syge og familien i akutfasen. Fokus ligger på familiebaseret psykiatri, hvor pårørende inddrages så meget, som patienten ønsker,” siger Elisabteh Clark.
De to kvinder taler ud fra egne erfaringer, og de understreger at det er overordentlig vigtigt, at der er tilbud som kan hjælpe de pårørende, ikke mindst fordi det i alle faser gavner den syge optimalt.
”I akutfasen er pårørende i krise. Der er her, det er væsentligt, at vi sætter ind akut. Vi skal tale med de pårørende og patienten om, at det ikke behøver være så forfærdeligt at have en psykisk sygdom. De skal vide, hvilke muligheder de har for hjælp og behandling,” siger Bente Carstens.
Men de to kvinders ildhu rækker ud over pårørendeforeningen, de siger:
“Når tilbuddet til familier i akutfasen begynder at fungere, vil vi derefter tage fat om bostøtte-systemet, der holder ferie i ferier, på helligdage og i weekender.”
Derfor stiller de et spørgsmål til myndighederne:
“Vores spørgsmål til Randers kommune er, om de ville fortælle andre syge-og plejekrævende samfundsgrupper, at de desværre ikke kan få hjælp, fordi plejepersonalet er gået på weekend eller holder ferie? Eller personalet er blevet syge, så der kommer ingen i dag? Dette opleves desværre ofte for rigtig mange psykisk syge i Randers kommune, som er bevilget fast bostøtte. ”