Tilliden til Sveriges socialdemokratiske statsminister styrtdykker. I en ny måling siger kun 29 procent, at de har tillid til ham. Et fald på 7 procentpoint fra sidste måling. Det er det samme antal, der har tillid til Sverigedemokraternes leder Jimmie Åkersson. Blandt mændene er han den mest populære.
Meningsmålingerne viser også stor fremgang til Sverigedemokraterne, som i flere målinger har været det største parti. I går (14.10)kom en ny måling, hvor SD igen var det største parti:
Men Stefan Löfven fortsætter uanfægtet sin dødskurs i udlændingepolitikken.
Antallet af asylansøgere bare stiger og stiger. I maj måned gispede de fleste, da man hørte, at der kom 1700 om UGEN. Nu kommer der mellem 1000 og 1300 om DAGEN.
Det kan Sverige som land og svenskerne som folk ganske enkelt ikke holde til.
Men det er en forkert tanke. Sverige findes nemlig slet ikke. Sådan lød det mandag på en stor konference “Sveriges samling” med Kongen og statsministeren på første række sammen med hele den svenske ‘elite’.
Konferencen var én stor legitimering af en vanvittig udlændingepolitik med åbne grænser, som folk fra Mellemøsten og Afrika uhæmmet benytter sig af.
Her fik tilhørerne med Kongen og Dronningen og flere ministre i spidsen at vide, at vi er alle et produkt af indvandringen, og at der ikke finden en svensk kultur.
National samhørighed er forudsætningen for et velfungerende land
Alle lande har et stærkt kulturelt særpræg. Nogle stærkere end andre, der som for eksempel Belgien er splittet i flere sproggrupper.
Men langt de fleste nationer er bundet sammen af en befolkning med fælles sprog, historie, værdier, kultur og traditioner. Det skaber en stærk national samhørighed som er forudsætningen for et velfungerende land. Sverige har en stærk kultur, som blandt andet har skabt et enestående velfærdssamfund.
Hvis der ikke er et velfungerende værdifællesskab, så fungerer et land meget dårligt eller slet ikke. Det ved vi fra lande i Mellemøsten og Afrika som blandt andet er autoritære samfund, der ofte er splittet af klaner, stammer og etniske grupper.
Påvirkning udefra kan sammen med mange andre ting ændre en kultur som den svenske. Det kan være positivt, men det kan i høj grad også være negativt.
Hvis en kultur bliver udsat for voldsomme ændringer tilmed fra meget anderledes kulturer, så kan det gå grueligt galt.
Det er det der nu er ved at ske for Sverige med den enorme tilstrømning af asylansøgere. Noget der er ved at få svensk kultur til at smuldre.
Men det vil den svenske ‘elite’ slet ikke indse. Det fik man en hårrejsende demonstration af på regeringens konference, der skulle være et opråb til national samling om at fremme nyankomnes etablering i Sverige.
I stedet for at bremse tilstrømningen og værne om den svenske kultur og befolkning sker det modsatte.
På konferencen bekræftede den svenske ‘elite’ hinanden i at det kun er indvandrerne og deres kultur der dur. Den svenske kultur er ikke værd at samle på.
“Ideen om, at der findes en egentlig egen kultur går langt tilbage i tiden. Men det bygger ikke på kendsgerning”, forklarede historikeren Ingrid Lomfors.
Kongen, Dronningen, ministerene med flere klappede begejstret.
Ingrid Lomfos forklarede, at der altid havde været indvandring til Sverige. Hun glemte bare at fortælle at det var fra nabolande eller andre europæiske lande i modsætning til i dag, hvor indvandrerne kommer fra Mellemøsten og Afrika.
Men på grund af denne indvandring fandtes der ingen egentlig svensk kultur og alle var et produkt af indvandringen.
Derfor var indvandring noget positivt man skulle glæde sig over.
Møder hård kritik
Men en del svenskere er ved at have fået nok.
Påstanden om, at der ikke findes en svensk kultur har fået hård kritik på de sociale medier. (Nyheteridag 13.10)
Sverigedemokraternes gruppeformand i Rigsdagen Mattias Karlsson skriver, at de venstreorienterede altid har været imod tanken om en svensk kultur.
Og kritikken kommer ikke kun fra Sverigedemokraterne, men også fra det andet store borgerlige parti Moderaterne.
Partites politiske ordfører Hanif Bali angriber konferencen og kalder den et ‘vækkelsesmøde’.
Hvis man skal finde en kultur, der aldrig er påvirket af andre, skal man vel til Amazonas eller andre områder og folkegrupper, siger han.
“Det er i forvejen en enorm udfordring, og den bliver kun sværere, når eliten benægter, at der findes en svensk kultur.”
– Lyder du ikke som Sverigedemokraterne med den kritik?
“Den dag, vi giver Sverigedemokraterne monopol på spørgsmålet om hvorvidt Sverige eksisterer, eller om der findes noget der er svensk, så er vi ilde stedt”, svarer den borgerlige politiker.
http://www.svtplay.se/klipp/4148589/sverige-tillsammans-nationell-samling-fo


