En ekstremt dygtig skarpskytte reddede en far og hans søn fra at blive slået ihjel af Islamisk Stat

You Tube

I en syrisk landsby tæt på grænsen til Tyrkiet gennemførte Islamisk Stat såkaldte retssager mod lokale beboere, som de kaldte vantro. De var shia-muslimer, som bliver skånselsløst bekæmpet af sunni-muslimerne i Islamisk Stat.

 

Lokale beboere var blevet tvunget til at overvære ”rettergangene” og de efterfølgende henrettelser. De så rædselsslagne ud og mange græd.

 

Bødlerne var en høj mand med langt skæg og to andre mænd med Kalashnikov-geværer.

 

De var allerede godt i gang med deres bestialske arbejde. Flere lig med afskårne hoveder lå allerede på jorden.

 

Far og søn

Så blev en mand og hans otteårige søn trukket frem. De havde bind for øjnene og så meget bange ud. De blev tvunget til at knæle.

 

Så trådte den skæggede mand frem og slog dem i hovedet. Han sparkede til dem, så de faldt om på jorden. Derefter trak han en lang kniv.

 

Pludselig lød der et skud, og den skæggede mand faldt død til jorden – ramt i hovedet. Derefter faldt to skud mere, der gjorde det af med de to mænd med Kalashnikov-geværer. Alle i forsamlingen så sig fuldstændig overrumplede omkring, men der var ingen i sigte.

 

Nogle mennesker fra mængden løb hen til faderen og sønnen, fjernede rebene om deres håndled og bindene for deres øjne.

 

De to stirrede bare på ligene, der lå omkring dem på jorden, og så løb de. De blev siden set i en pick-up på vej mod den tyrkiske grænse.

 

”En god dags arbejde”

En kilometer derfra sad en gruppe britiske soldater fra elitekorpset SAS (Special Air Service).

 

De havde fået et tip fra en irakisk spion om, hvad der var ved at ske i landsbyen. Først overvejede de at få sat et droneangreb ind. Men de opgav det af frygt for, at uskyldige skulle blive ramt.

 

Derfor besluttede de, at opgaven skulle klares af gruppens skarpskytte. Fra en kilometers afstand. Han gjorde sin snigskytte-riffel med lyddæmper klar.

 

Så demonstrerede han sin ekstreme dygtighed og professionelle ro. Ét skud – og den skæggede mand fra Islamisk Stat var sat ud af spil. To skud mere – og hans to medbødler faldt døde om.

 

Bagefter havde skarpskytten denne korte kommentar: ”Det var en god dags arbejde.”

 

Senere hørte SAS-soldaterne, at man i landsbyen havde holdt fest for at fejre, at terroristerne var blevet dræbt. Islamisk Stat har ikke siden vist sig i landsbyen.

 

SAS-soldater har været aktive på jorden i Irak og Syrien i mere end et år.

 

(Express, Daily Star Sunday, The Blaze)           

Del på Facebook