Enhedslisten har i fuld alvor for nylig foreslået, at det danske Folketing skulle vedtage en erklæring til støtte for den græske regerings krumspring for at unddrage sig kravene fra kreditorerne. Forslaget lød:
”Finanskrisen og sparepolitikken har medført stor arbejdsløshed og social nød i mange EU-lande. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for at fremme beskæftigelse og social genopretning. På den baggrund opfordrer vi regeringen til at sige nej til EU’s urimelige krav til Grækenland om at skære ned på velfærden, forringe overenskomster og sælge ud af de offentlige værdier. EU skal respektere den græske befolknings demokratiske valg”.
Venstrefløjens modstand mod sparepolitikker
I Folketinget støttede Socialdemokratiet ikke forslaget fra Enhedslisten, men den socialdemokratiske folketingskandidat, tidligere økonomisk Vismand, Christen Sørensen, har været inde på det samme. Tyskland skal besinde sig over for Grækenland, som alligevel aldrig kommer til at betale dets uhyrlige gæld, og den af kreditorerne krævede sparepolitik vil forarme grækerne. Ifølge Christen Sørensen viser den tyske historie, hvor farligt en håndfast politik kan være, og politisk ekstremisme synes ifølge Christen Sørensen at være den uundgåelige følgesvend til sparepolitikken. Grækenlands Euro-partnere, især Tyskland, bør derfor besinde sig og i stedet hjælpe Grækenland med at komme ud af den nuværende uholdbare krise.
Den danske venstrefløjs synspunkter ligger mærkeligt nok tæt på budskabet fra den græske finansminister Yanis Varoufakis, der docerer en lignende form for ekstrem Keynes-økonomi: Lande med overskud bør i egen interesse opretholde købedygtige markeder for deres produktion, eftergive gæld og yde økonomisk støtte til lande med problemer. Det skal de gøre uanset om lande som Grækenland selv er årsag til problemerne.
Syriza i Grækenland
Varoufakis blev finansminister i den regering, det venstreorienterede parti Syriza i Grækenland dannede efter den klare valgsejr i januar 2015. Valget blev ikke mindst vundet på løftet om, at Syriza ville afvise mange af de sparekrav, som EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF over de sidste 3-4 år har stillet for den ydede milliardstøtte til den fallerede græske økonomi.
Trods valgløfterne indgik Syrizia den 20. februar en aftale med de 3 institutioner om en 4 måneders forlængelse af krisepakken. Uanset forlængelsen er forudsætningen for at få frigivet 7,2 mia. euro, at Syrizia dokumenterer viljen til at gennemføre en række reformer.
Grækenland undslår sig reformkrav
Regeringschefen Alexis Tsipras og finansminister Varoufakis har i alle EU-hovedstæder og ved Topmøder og ministermøder ”sunget og danset” for at undgå kriseindgrebene, men foreløbig har troikaen med Tyskland som den mest faste i kødet været ubøjelige.
Den indflydelse Christen Sørensen måtte have haft som Vismand i de økonomiske ministerier har folketingskandidaten for længst sat over styr. Selvom Danmark ikke er en del af eurozonen, har regeringen politisk støttet, at der blev stillet krav til den græske regering.
Den græske regering har efter forsøg på at få hjælp i både Peking og Moskva erkendt, at de ikke kan unddrage sig ansvaret. Der er nu taget skridt til at sælge Athens havn i Piræus, ligesom en lang række fyringer og nedskæringer i den offentlige sektor står ved magt.
Yanis Varoufakis er sat fra bestillingen som chefforhandler over for EU-landenes budgetministre efter at den græske regeringschef måtte erkende, at den farverige, men polemiske og konfrontatoriske finansminister havde udviklet sig til at være en del af problemet, der blokerer for en løsning med kreditorerne.
Tyskland har ikke tillid
Foreløbig har de græske skridt til at imødekomme kreditorerne ikke gjort indtryk – i hvert fald ikke på Bundesbank. Tværtimod forlyder det, at der er betydelig vrede over, at græske banker øjensynlig fortsætter med tricks – bankerne anvender eurozonens kreditfaciliteter til at opkøbe græske statsobligationer, der p.t. forrentes med 24 pct. Derved lettes regeringens likviditetsproblemer, men samtidig omgås et ufravigeligt mantra om, at det europæiske centralbanksystem aldrig – aldrig skal bruges til at finansiere regeringers budgetunderskud.
Den traumatiske baggrund
Når baggrunden for den nuværende græske tragedie studeres nærmere, ved man ikke, om man skal le eller græde. Grækerne fik lov til at tilslutte sig eurozonen fra 1.januar 2001, selv om EU’s krav om mindre end 3 pct. underskud i statsbudgettet og mindre end 60 pct. gæld af BNP langtfra var opfyldt. Statsbudgettet var i øvrigt svært gennemskueligt. Forsvarsbudgettet var f.eks. holdt uden for statsbudgettet. Som begrundelse blev anført, at budgettet skulle hemmeligholdes pga. det anspændte forhold til Tyrkiet. Et andet eksempel var den statsejede jernbane, der havde flere ansatte end rejsende. Statsbanerne udstedte aktier, som blev opkøbt af særligt statsligt selskab, så opkøbet ikke kom ind i statsbudgettet som en udgift. Efterhånden er der afsløret en række andre eksempler på kreativ bogføring, som EU-revisorerne i bagklogskabens klare lys nok burde have gennemskuet allerede i 2001.
Arbejdsløsheden er steget dramatisk, og er nu tæt på 30 pct. Ikke mindst er ungdomsledigheden problematisk, og velkvalificerede unge forsøger at slå sig igennem i udlandet.
Grækerne har i meget stort omfang taget deres opsparing ud af bankerne, og sat pengene i f.eks. biler og andre værdier. Sort økonomi udgør 25 pct. af græsk BNP, og omkring en tredjedel af de udskrevne skatter bliver aldrig indkrævet. Grækenland er plaget af omfattende korruption og nepotisme sammen med lovgivning, der tidligere sikrede alle offentligt ansatte (såvel i høje som lavere stillinger) ansættelse på livstid, så de ikke kan afskediges. Selvom Grækenland har over 700.000 statsansatte, betyder det, at den græske offentlige sektor er en af Europas mest ineffektive. Svindel med lønninger til fiktive ansatte og pensioner koster Grækenland millioner af euro i året. Det græske folkeregister rummer så store svagheder, at pårørende ved at undlade at oplyse om dødsfald, kan fortsætte med at hæve afdødes pension.
Et særligt problem er de mange illegale indvandrere. EU’s grænsebureau Frontex anslår, at trods omfattende EU-støtte til grænsekontrollen kommer en væsentlig del af den ulovlige indvandring til EU-lande stadig gennem Grækenland. Grækenland har ikke selv økonomisk mulighed for at tage sig forsvarligt af sine asylsøgere, registreringen er mangelfuld og tilbagesendelse fra andre EU-lande er derfor nytteløst.
Statsbankerotten truer
Den samlede gæld anslås til 180 pct. græsk BNP. Selvom en del af gælden er ganske langfristet og relativt lavt forrentet, har Grækenland massive underskud på handels- og betalingsbalancen, og udenlandske private investorer og långivere vil ikke røre Grækenland med en ildtang. Derfor er gælden et stort problem, og uden bistanden fra EU, ECB og IMF var landet for længst gået bankerot. Det er derfor heller ikke sandsynligt, at Grækenland vil udtræde af eurosamarbejdet
Det korte af den lange tragedie er, at Grækenland i mange henseender er en fejlslagen stat, som under alle omstændigheder – inden for euroen eller udenfor – kan se frem til mange år med store problemer.
