Asylansøgere strømmer til Sverige, som er ved at segne under opgaven.
Krisen er nu så alvorlig, at en af Sveriges største aviser tager bladet fra munden. Det er Expressen som netop har skrevet en leder under den dramatiske overskrift:
”Flygtningemodtagelsen er på vej til at bryde sammen.”
Det hedder altså ikke, at der er fare for at det bryder sammen. At det måske vil ske. Nej der står, at systemet VIL bryde sammen.
Og det står vel at mærke i en Expressen, som er en af Sveriges mest politisk korrekte aviser. Den har i årevis været blandt de første til at kanøfle og forfølge mennesker, som advarede om, at den enorme strøm af indvandrere ville tvinge Sverige i knæ økonomisk og kulturelt.
Men nu er problemerne vokset sig så store, at selv denne politisk korrekte avis kommer med denne dramatiske advarsel.
Det er krisen på boligmarkedet, der er den helt aktuelle årsag til lederen i Expressen.
Sidste år kom der over 100.000 asylansøgere til Sverige. Og sådan fortsætter det i de kommende år, ifølge regeringen.
Stort set alle får lov til at blive. Og de skal altså have et sted at bo – ofte med en større familie.
Det lægger et helt uoverskueligt pres på boligmarkedet.
Mange svenskere især unge mangler også et sted at bo. Og de skal nu acceptere at komme langt bag i køen til en ledig bolig, fordi flygtninge har ret til at komme først.
En bolig er noget af det mest fundamentale i tilværelsen. Massiv boligmangel rammer befolkningen bredt og kan udløse uro og politiske skred.
Derfor er det ingen tilfældighed, at det er netop denne konsekvens af udlændingepolitikken, som Expressen reagerer på.
Råt for usødet opregner avisen problemets omfang.
Der skal bygges 35.000 nye boliger om året – hvis bare behovet for boliger til nye flygtninge skal dækkes.
Regeringen siger, at det vil den gøre ved at bygge såkaldte ’modelhuse’ beregnet på flygtninge. Men det tror Expressen ikke på. Det vil blive alt for dyrt og regeringen siger ingenting om, hvor pengene skal komme fra.
Husene bliver dyre at bygge, fordi de skal rives ned igen om 10-15 år. Ingen ved hvem, som skal betale for det, skriver avisen.
Huslejen bliver også tårnhøj, omkring 20.000 svenske kroner om måneden og det har flygtningene ikke råd til at betale. Hvem skal så betale?
Regeringen har reelt ingen plan, konstaterer avisen.
De asylansøgere, som får asyl, kan ikke blive boende på asylcentrene, mens de venter på en bolig. Asylcentrene har allerede stor overbelægning og nye strømmer til.
Derfor flytter mange af dem, som har fået asyl, ind hos familie, venner eller andre landsmænd.
De bor ofte i indvandrertætte ghettoer .
Resultatet bliver overbefolkning og en øget opsplitning af det svenske samfund. Det forudser Expressen, som ellers aldrig har villet høre tale om, at indvandringen skulle give problemer.
Det siger noget om hvor slemt det står til.
Det er ikke kun flygtningesystemet men Sverige, der er ved at bryde sammen.
Så galt hvad det måske ikke gået, hvis de ikke havde nedgjort men i stedet lyttet til dem, der advarede for år tilbage.
http://www.expressen.se/ledare/flyktingmottagandet-ar-pa-vag-att-kollapsa/
Sveriges kultur ændres i rasende fart
Steen Raaschou citerer i dag på snaphanen.dk en svensk intellektuel Lennart Bengtsson, der har skrevet et indlæg hos Lars Bern (se link nederst).
Han skriver at svenske politikere handler ud fra en illusion om at alle indvandrere hurtigt bliver assimilerede. Men det sker ikke de første 100 år, skriver han.
Tværtimod er det svensk kultur som er ved at ændre sig i en rasende fart. Vi er i dag vidne til, at Sveriges befolkning og kultur ændres i rasende fart. Allerede om 25 år regner man med, at halvdelen af landets befolkning er indvandrere eller efterkommere.
Især islam er en særlig livskraftig kultur på grund af den stærke kobling mellem religion og politik. Den kommer derfor med sikkerhed gradvis til at erstatte det vi oplever som svensk, skriver Lennart Bengtsson i sit essay, som kan læses på en blog. De svenske medier er fortsat der hvor danske medier var i 1990, skriver Steen Bengtsson, og de trykker derfor endnu ikke den slags indlæg – endnu.