Danske 16-årige Lisa er på forsiden i britisk presse: Slagtede sin mor efter at have set video med Islamisk Stat, som halshuggede britiske gidsler
Allerede som 15-årig var Lisa Borch fra stationsbyen Kvissel ved Frederikshavn helt vild med muslimske kærester, som hun fandt i et nærliggende asylcenter.
Der var tale om forhold, som hendes mor, 40-årige Tina Rømer, var indædt modstander af, og det kom til at koste hende livet. Den 8. oktober sidste år blev hun brutalt slagtet med en brødkniv.
I torsdags den 10. september blev nu 16-årige Lisa Borch og hendes 13 år ældre kæreste Bakhtiar Mohammed Abdullah kendt skyldige i drabet ved et nævningeting ved Retten i Hjørring, og i mandags faldt straffen.
Hun havde også mødt 29-årige Bakhtiar Mohammed Abdullah på asylcentret, skriver The Mirror. Han var muslim og tilhænger af Islamisk Stat.
Den 16-årige Lisa Borch blev idømt ni års anbringelse og fængsel, efter at hun er fyldt 18 år, medens Abdullah blev idømt 13 års fængsel og derefter udvisning af Danmark for bestandig.
Begge de dømte har anket anke dommen til Vestre Landsret.
Trækker store overskrifter i britisk presse
Det brutale drab på en moder har trukket store overskrifter i britisk presse.
Det er sket, efter at det er kommet frem, at moderen blev myrdet umiddelbart efter at hendes datter sammen med sin meget ældre kæreste havde set videoer, hvor Islamis Stat skærer halsen over på britiske gidsler.
Således skriver The Daily Mail i en stort opsat rubrik: “Blond dansk teenager, 15, myrdede sin moder med en køkkenkniv efter på internettet at have set ISIS vidoer med halshugning af britiske gidsler.”
Artiklen er rigt illustreret med ikke færre end fire fotos af Lisa Borch, to fotos af hendes kæreste, Bakhtiar Mohammed Abdulla, som Daily Mail beskriver som rabiat muslim og tilhænger af Islamisk Stat, et enkelt foto af moderen, Tina Rømer, samt et foto af den nu nedlagte DSB-station i Kvissel.
Drabet på moderen fandt sted umiddelbart efter, at hun havde set den brutale video med halshugningen af de to britiske gidsler, David Haines og Alan Henning, skriver avisen.
The Mirror: De ville stikke af og tilslutte sig Islamis Stat
Også den britiske avis The Mirror, der i lighed med The Daily Mail hører til blandt Storbritanniens største, har slået historien stort op under rubrikken:
“ISIS-besat 15-årig pige myrdede sin mor med en køkkenkniv efter at have set jihad-halshugning af britiske gidsler”
Artiklen er illustreret med to fotos af den nu 16-årige Lisa Borch, og beskriver drabet på moderen således:
“Lisa Borch var blot 15, da hun tog en køkkenkniv og dræbte sin moder i oktober sidste år. Minutter forinden havde hun på You Tube set halshugningen af de britiske gidsler Davis Haines og Alan Henning udført af terroristen Jihad John,” skriver The Mirror og fortsætter:
“Sammen med sin kæreste, Bakhtiar Mohammed Abdulla, jog hun herefter en kniv i sin mor, Tina Rømer Holtegaard, mindst 20 gange i deres hjem i Kvissel, Danmark.”
Ligeledes oplyser The Mirror i sin reportage, at parret havde planer om straks efter drabet at flygte til Syrien, hvor de ville kæmpe for Islamisk Stat.
“Jeg så en hvid mand flygte”
Det var den nu dømte Lisa Borch, som selv underrettede myndighederne om drabet på sin moder.
Ifølge The Daily Mail skulle hun have sagt til alarmcentralen;
“Jeg hørte min mor skrige, og da jeg så ud af vinduet, så jeg en hvid mand flygte. Skynd jer og kom, der er blod overalt.”
Da politiet ankom, sad den dengang 15-årige Lisa Borch og var travlt optaget af sin mobiltelefon. Ifølge de forklaringer, politi- og falckfolkene senere afgav ved Retten i Hjørring, reagerede Lisa Borch med bemærkelsesværdig ro og kølighed.
Havde ringet efter en taxa, inden hun slog alarm
Da politiet ikke fandt tegn på indbrud i huset, hvor moderen var blevet dræbt i sit soveværelse på førstesalen, blev Lisa Borch efter et par timers forløb anholdt. Kort efter anholdt politiet ligeledes hendes kæreste, Bakhtiar Mohammed Abdullah.
Under retssagen kom det frem, at teleoplysninger havde vist, at hun først havde ringet efter en taxa til sin kæreste, inden hun slog alarm om drabet på moderen, ligesom hun heller aldrig havde forsøgt at give moderen den førstehjælp, som alarmcentralen havde vejledt hende i.
Under retssagen beskyldte kæresteparret iøvrigt hinanden for at have ført kniven.
Stedfaderen frygter radikalisering i fængslet
Lisas stedfader Jens Holtengaard er meget bekymret. Han mener, der er risiko for at hun bliver radikaliseret i fængslet og vil udgøre en risiko, når hun om f-6 år kommer ud af fængslet.
“Lisa er helt ukritisk glad for alt, der har med indvandrermiljøet at gøre. Hun elsker at tale om IS og deres brutale adfærd i Mellemøsten”, siger Jens Holtengaard. (Ekstra Bladet)
http://www.mirror.co.uk/news/world-news/isis-obsessed-15-year-old-6446084?ICID=FB_mirror_main