Den lave beskæftigelse står i kontrast til ideen om, at dagpengemodtagere løbende skal søge beskæftigelse – også af kortere varighed. Ifølge Beskæftigelsesministeriet er det et krav, at dagpengemodtagere ”aktivt søger alt arbejde, man kan varetage”.

I den nyligt offentliggjorte rapport fra dagpengekommisionen vurderer man, at manglende beskæftigelse i dagpengeperioden kan skyldes, at de ledige aktivt fravælger småjob:

”Mange ledige vil da også have haft jobmuligheder, f.eks. kortvarige job, vikariater, sæsonarbejde og andet. Nogle ledige har måske ikke i tilstrækkelig grad opsøgt denne type job, fordi der fortsat vil være lang vej til at genoptjene dagpengeretten,” skriver kommissionen i rapporten.

Dumt at fravælge jobs

Michael Brendebjerg fra VKAREN.DK, et af landets større vikarbureauer, kan godt genkende problemet med, at dagpengemodtagere ikke er villige til at tage job i kortere perioder:

”De synes, det er uoverkommeligt. Og jo kortere jobbene er, jo mere besværligt er det at tage arbejdet,” siger han og fortæller, at problemet dels handler om motivation, men også et bureaukratisk og ufleksibelt dagpengesystem.
Michael Brendebjerg peger på, at den adfærd meget vel kan være med til, at holde folk endnu længere i ledighed:

”Vi oplever, at de korte vikariater holder folk i gang og kan åbne døre – døre, der også kan føre til faste jobs. Det er rent ud sagt dumt, hvis man fravælger en sådan mulighed”.

Dagpengemodtagere giver op

Også Bo Sandemann Rasmussen, der er professor ved Aarhus Universitet ved Institut for Økonomi, mener, at den manglende jobjobjagt blandt visse dagpengemodtagere bør mane til bekymring:

”Hvis jobbet består af få timers arbejde eller ligger for langt væk, kan der være mange, der giver op, fordi de ikke kan overskue det,” siger han og vurderer, at villigheden til at søge job også kan afhænge af, hvor langt væk dagpengemodtagerne er fra at nå genoptjeningskravet på 12 måneder efter tre år.

Men de dagpengemodtagere, der har været ledige så længe, at de har opbrugt deres dagpengeret, adskiller sig fra de øvrige dagpengemodtagere, fortæller han:

Læs også

Antallet af østeuropæere, som får danske dagpenge udbetalt i hjemlandet, er stærkt stigende

”Mange af dem har været på andre ydelser og har været ledige over lange perioder. Og de kan være blevet mindre aktive i jobjagten, da de har forventet en politisk løsning,” påpeger Bo Sandemann Rasmussen. Han uddyber, at det er vigtigt med et politisk fokus på denne gruppe, da man ellers risikerer, at de aldrig får en reel tilknytning til arbejdsmarkedet.

En analyse i Agenda fra september 2014 viser, at knap hver fjerde af dem, der har mistet dagpengeretten, har været på offentlig ydelse i mere end seks år.

Fire ud af fem rammes ikke af hårdere genoptjeningskrav

Dagpengereformen, der blev vedtaget i juni 2010, bestod bl.a. af en fordobling af genoptjeningskravet fra 6 til 12 måneder. Det betød, at man skulle arbejde 12 måneder for at generhverve retten til dagpenge.

Men de nye tal fra dagpengekommissionen viser, at de 41.160 af de 50.638 dagpengemodtagere, der opbrugte dagpengeretten i 2013 og 2014, fortsat ville have mistet retten til dagpengene med de tidligere genoptjeningskrav. Det svarer til fire ud af fem af gruppen.

”Det er altså kun den femtedel med en beskæftigelse på mellem 6 og 12 måneder, der direkte ville få bedre kort på hånden med et lavere genoptjeningskrav på 6 måneder,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Læs også

I dag træder det nye dagpengesystem i kraft: Her er ændringerne

Om de resterende dagpengemodtagere ville få noget ud af en halvering af genoptjeningskravet afhænger af, om de ville gøre mere for at få et arbejde, fortæller han:

”Man kan jo håbe, at et lettere genoptjeningskrav ville gøre, at dagpengemodtagerne var mere villige til at tage kortere job. Men det er ikke noget, vi kan vide med sikkerhed”.