En 10-årig pige sprængte sig selv og 19 mennesker i luften på et marked i byen Maiduguri, der ligger i staten Borno i det nordøstlige Nigeria.
Ingen har taget ansvaret for terrorhandlingen, men myndighederne siger at alle spor peger på, at det er terrorgruppen Boko Haram der står bag. Terrorgruppen er netop nu i gang med en babarisk offensiv for at udbygge en Islamisk Stat.
Hvorfor en pige på 10 år?
Det er uvist hvad der kan få en 10 årig pige til at blive selvmordbomber, men pigen har måske været en af de bortførte kristne piger.
Hvis pigen har været u-samarbejdsvillig og fx ikke har ville konvertere til islam, kan hun være tvunget til at udføre handlingen. Hun kan også have været total uvidende.
Bomben gik af ved indgangen til markedet, hvor en metaldetektor registrerede, at pigen bar på noget. Bomben var surret rundt om livet på hende.
Den 10-årige pige er langt fra et enkeltstående tilfælde. Tværtimod er hun kun én blandt mange små piger, som bliver brugt som selvmordsbomber.
Piger og kvinder går under radaren for selvmordsbombere
Myndighederne arresterede i december en 13-årig pige der også havde en bombe tapet til kroppen.
Pigen Zahra’u Babangida fortalte journalister, at det var hendes forældre, der havde opfordret hende til at melde sig som selvmordsbomber.
Boko Harams brug af kvindelige selvmordbombere har været kendt siden juni 2014. I juli alene sprængte fire piger sig selv i luften inden for en uge. Også i juli opdagede myndighederne en 10 årig pige, der bar en selvmordsbombevest. Hun fortale dengang, at hun og mange andre bliver tvunget til det.
En mand er pågrebet for at undervise 16 kvindelige selvmordspraktikanter. Tre kvinder er pågrebet for at rekruttere piger og kvinder til at blive selvmordbombere. (Daily Mail 10.01.15)
Der er indlysende fordele for Boko Haram ved at bruge små piger og unge kvinder som selvmordsmomber. De er nemme at presse og tvinge. Og piger og kvinder bliver ikke så nemt opdaget af myndighederne – de går så at sige under radaren for selvmordsbombere.
Ny offensiv fra Boko Haram – 2000 civile dræbt på kort tid
De mange selvmordsbombere er led i en ny offensiv. Boko Haram farer for øjeblikket ekstremt hårdt frem i staterne Borno, Yobe og Adamawa i det nordøstlige Nigeria.
Den 10-årige selvmordsbomber kom blot en uge efter, at Boko Haram udførte et massivt angreb på fiskerbyen Baga.
Angrebet i Baga vurderes til at være det blodigste i terrorgruppen Boko Harams seks årige historie. Mere end 2.000 civile blev nedslagtet på kort tid. (BBC 10.01.15)
I den norlige region omkring fiskerbyen Baga, er det ellers indtil nu lykkedes at holde Boko Haram ude, primært pga. militær støtte fra landene Niger og Chad.
Med det blodige angreb på byen den 3. januar, er det sidste regeringskontrollerede område i de nordlige provinser nu på Boko Harams hænder.
Boko Haram er godt på vej med en ny Islamisk Stat
Boko Harams leder Abubakar Shekau, som nu er meldt dræbt, annoncerede i august 2014 at man ville etablere et kalifat på linje med Islamisk Stat.
Man vurderer derfor, at formålet med den nuværende offensiv er at komme videre med et kalifat.
Gruppen har tidligere sagt, at de også vil komme til Europa.
Det er barske metoder, der bliver taget i brug
Organisationen Genocide Watch rapporterede fornylig om en video, der viser svært bevæbnede mænd skyde civile, som lå og sov i en sovesal. En af de lokale ledere forklarer, at man godt kan opfattes som “vantro”, selv om man er muslim – hvis man ikke er muslim på den ’rigtige’ måde efter for eksempel Boko Harams opfattelse.
Ifølge CNN har Boko Haram frigivet en video optaget fra sovesalen. Herfra gør man rede for, hvad folk har i vente hvis de ikke adlyder og bøjer sig for Boko Haram:
“Vi har sørget for, at gulvet i sovesalen nu er rødt som blod, og det er sådan det kommer til at være i alle fremtidige angreb og anholdelser af vantro. Fra nu af, vil drab, slagtning, destruktion og bombninger være vores religiøse pligt overalt hvor vi invaderer.” (CNN 22.12.14)