Der kører skræmmekampagne mod at sænke den kriminelle lavalder, men man skal ikke tro på den

Foto: Henrik Ræder Clausen
Udskriv

Efter blå blok har lanceret deres forslag om ungdomsdomstole for de 12-17-årige og samtidig vil nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år, har det ikke skortet på modstandernes argumenter imod dette forslag. Særligt i denne tid hvor valgkampen er i gang og stemmerne skal vindes.

 

Men det der særligt falder i øjnene, er alle de fejlagtige argumenter, som forslaget bliver mødt med, uden at man selv kommer med konstruktive forslag istedet. For en ting er en uenighed om det faktuelle indhold. Noget andet er, når præmissen man diskuterer ud fra, slet ikke er i overensstemmelse med det egentlige indhold af forslaget.

 

Alt sammen påstande som forsøger at fordreje og manipulere det egentlige forslag, til at skulle være et usympatisk forslag.

 

Modstanderne manipulerer forslaget

Justitsminister Mette Frederiksen påstår at vide, at unge lærer af superforbryderne i fængslerne.

 

Formanden fra Kriminalforsorgsforeningen John Hatting fastholder udokumenteret, at forskning viser, at unge bliver mere kriminelle af at sidde i fængsel.

 

Tidl. Juraprofessor Eva Smith betvivler på Danmark som en retsstat, hvis man fremadrettet vil straffe unge ned til 12 år og fremkommer samtidig med forudsigelser om, at vi dermed vil møde meget alvorlig international kritik.

Læs også
Børn ned til 12 år skal kunne straffes for deres kriminalitet

 

Og senest har folketingsmedlem for Socialdemokraterne Jeppe Bruus oprettet en begivenhed på Facebook med titlen: ”Jeg stemmer nej til at sætte børn i fængsel!”

 

Udtalelser og påstande som ikke har hold i virkeligheden, da forslaget ikke lægger op til, at børn hverken skal i fængsel eller straffes for deres kriminalitet. Eller for den sags skyld, at der vil fremkomme nogen som helst form for international kritik. Alene i Europa har 20 lande en lavere kriminel lavalder end i Danmark.

 

Diverse udtalelser og påstande har til hensigt at skæmme vælgerne fra at stemme på partier, som støtter dette forslag. De pågældende bør kende til indholdets egentlige indhold og det må derfor i bedste fald antages, at det handler om bevidste fordrejninger, som er udsprunget af mangel på gode argumenter.

 

Samtidig viser det et rystende lavt argumentations niveau i stedet for at forholde sig til forslagets egentlige indhold.

 

Forslagets indhold

Læs også
Nye tal afslører, at mange unge kriminelle allerede var kriminelle, da de var under 15 år

For i sin enkelthed går forslaget ud på at sikre, at børns retssikkerhed bliver tilgodeset, i lighed med andre borgere i Danmark som bliver mistænkt for en kriminel handling.

 

Dette gøres ved at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år. For som det er nu, er det den unges sagsbehandler som skal vurdere politiets mistanke mod den unge. Dette kan i værste fald føre til, at den unge bliver anbragt i den anden ende af landet på ubestemt tid og med meget begrænset mulighed for at se sine forældre.

 

Og det helt uden egentlige beviser for, at den unge rent faktisk har gjort det, som han er blevet mistænkt for. Noget som ikke hører hjemme i et højt profileret og anerkendt retssamfund som det danske.

 

Internationale konventioner siger klart, at bliver man anklaget for en forbrydelse, skal sagen afgøres ved en uafhængig og fair rettergang. Dermed strider den danske praksis mod disse konventioner.

 

Samtidig vil man indføre ungdomsdomstole for de 12-17-årige med særligt uddannede dommere og andet socialfagligt personale med forstand på de unge, netop for at sikre dem den bedst mulige behandling ud fra de forudsætninger, de nu engang har.

 

Læs også
Ekspert: Den kriminelle lavalder skal ophæves

Praksis på nuværende tidspunkt er, at de 12-14-åriges sagsbehandler afgør politiets mistanke. De 15-17-årige bliver behandlet og dømt i det selvsamme retssystem som dømmer voksne.

 

Forslaget lægger op til mange forskelligartede sanktioner, som kunne være, at man bliver dømt til at passe sin skole, indgå i misbrugsbehandling, være hjemme om aftenen for at kunne passe sin skole den næste dag, oprydning og udbedring af hærværk, tildeling af fast kontaktperson, til anbringelse udenfor hjemmet.

 

Tiltagende skal ikke ses som straf, men derimod som en passende håndsrækning for at hjælpe de unge ud af den kriminelle løbebane de er kommet ind i.

 

Gode forslag er velkomne

At man meningsmæssigt er imod et sådanne forslag, må være op til en selv. Men at fordreje og bevidst fremlægge forslaget usagligt hører ikke hjemme i en ordentlig politisk debat.

 

I stedet bør man forholde sig til fakta og forsøge at overbevise modstanderen gennem solid argumentation. Og særligt selv at fremkomme med forslag der skulle kunne dæmme op overfor de unges kriminalitet.

 

Det gøres ikke ved udelukkende at tilkendegive at man er imod, men derimod at komme med andre løsningsforslag og gode argumenter.

 

Uanset om kriminaliteten er faldet eller ej, så er det stadig et faktum at de unges retskrav ikke lever op til den standart de bør. Og der er stadig unge, som er fuldstændig ligeglade med frivillige tiltag, hvorfor de bliver svigtet til egen manglende bedømmelse af, hvad der er godt for dem.

 

De unge fastholdes hermed i kriminaliteten af et naivt samfund, som ikke evner at finde alternative løsninger til dem. Og imens debatten drejes væk fra fakta, begår de unge stadig deres kriminalitet. For de er ligeglade med hvordan debatten tages.

 

Troels Gamst, pædagog og fhv. afdelingsleder på døgninstitution for kriminelle unge

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ