En afvist asylansøger skulle sendes hjem – men så overrumplede han fuldstændig politifolkene

Det er ikke alle asylansøgere, som affinder sig med at få deres ansøgning afslået og efterfølgende udvist af landet.

 

Det måtte en politiassistent sande, da han sammen med to kollegaer skulle eskortere en afvist marokkansk asylansøger, som havde nægtet at forlade Danmark, tilbage til hjemlandet.

 

Bed politiassistenten gentagne gange

Da den afviste asylansøger og de ledsagende politiassistenter var kommet på plads i et fly i Kastrup, gik marokkaneren pludselig amok og bed den ene politiassistent to gange i højre inderlår og en gang i armhulen. (TV 2).

 

Hjemsendelsen af den voldelige marokkaner blev herefter af gode grunde afbrudt og i stedet erstattet af et grundlovsforhør på Københavns Politigård, hvor den afviste asylansøger blev sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og varetægtsfængslet i 13 dage.

 

Over tusinde afviste asylansøgere nægter at rejse

Problemerne med afviste asylansøgere, der nægter at forlade Danmark, er stort og hidtil overset.

 

Ifølge en rapport fra Rigspolitiet, som TV 2 referer til, nægter et stigende antal asylansøgere at gå ombord i flyet, når de skal sendes tilbage til deres hjemlande.

 

Af samme grund må et stigende antal udsendelser aflyses. Alene fra 2013 og til maj i år er der således tale om ikke færre end 2.140 udsendelser, der har måttet aflyses, fordi de afviste asylansøgere har nægtet at gå ombord i flyet.

 

Der er dog ikke tale om 2.140 personer, da politiet flere gange forgæves har forsøgt at udsende de samme asylansøgere.

 

Har ikke tal på voldsanvendelser

Hos Rigspolitiet, som forestår udsendelserne, har man ifølge TV 2 ikke tal på, hvor ofte det sker, at politiassistenter bliver udsat for vold, når de skal ledsage afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem.

 

Her oplyser man, at det er meget sjældent, at politiassistenterne anmelder vold i forbindelse med udsendelserne.

 

“Vi er ikke sarte. Det her er virkelig undtagelsen”, siger Thomas Kristensen, Rigspolitiets kommunikationsrådgiver til TV 2 med henvisning til sagen med den bidende marokkaner.

Del på Facebook