Jack er en usædvanlig ung mand: Han lider at udviklingsforstyrrelser og har skrevet fem anmelderroste bøger

Privat

Jack Staugaard fra Over Jerstal har udgivet ikke mindre end 5 bøger i en alder af blot 21 år.

 

Over Jerstal: 21-årige Jack Staugaard udgav sin første bog ”Halvt Engel, Halvt Dæmon” i 2013. Den handlede om Jacks svære barndom og ungdom med NLD – Nonverbal Learning Disorder.

 

NLD er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der minder lidt om ADHD og Aspergers. Problemet er imidlertid at lægevidenskaben ved meget lidt om lidelsen, og at den endnu ikke er opført på FNs officielle liste over anerkendte psykiske lidelser.

 

I bogen beskrev Jack hvordan mange skoleskift, en vanskelig skolegang og generelt store sociale udfordringer i dagligdagen førte i kølvandet på NLDen, der bl.a. kom til udtryk i meget voldsomme reaktionsmønstre.

 

I den anden bog ”Knust Engel, Halvt Dæmon” fra 2014 fortsatte han hvor han slap. Bogen havde desuden forord af skuespilleren Flemming Enevold, der selv slås med en psykisk lidelse.

 

De tre nye bøger følger op og handler meget om Jacks dagligdag nu og hvordan den svære kærlighed bliver endnu sværere, når man lider af NLD.

 

Kan ikke lade være

Jack Staugaard har brug for at skrive og kan slet ikke lade være. For ham er det også en slags terapi at sætte ord på papir. Og han er god til det – så god at hans bøger har fået fine anmeldelser.

 

Nu handler det mest om at bryde igennem som forfatter. Nok har han udgivet 5 bøger, men han mangler stadig at blive taget seriøst af de store medier og dagblade. Her er det svært at bryde igennem, men han kæmper ufortrødent videre.

 

En af de sidst udkomne bøger har desuden forord af TV-lægen Peter Qvortrup Geisling, hvilket også må siges at være en stor cadeau til den unge forfatter.

 

Om der kommer flere bøger fra Jack Staugaards hånd vides ikke, men den store præstation med de 5 bøger kan ingen tage fra ham – og forhåbentlig kan de hjælpe andre unge i samme situation.

Læs også
Ung kvinde vaklede ind i natbussen uden sko og penge – så besluttede chaufføren sig for at hjælpe hende på en helt uventet måde

 

At mange har fået meget ud af at læse Jacks bøger vidner hans side på Facebook bl.a. om.  Siden har mere end 1500 likes og indeholder mange fine tilkendegivelser fra folk, der har læst bøgerne.

 

Det glæder den unge forfatter, at kunne hjælpe og være med til at udbrede kendskabet til NLD. Så har det været de mange timer foran computeren værd.

 

Jack Staugaards bøger er udkommet på forlaget Historia Books og titlerne er som følgende:

 

Nummer 1 Halvt engel halvt dæmon
Nummer 2 Knust engel halvt dæmon
Nummer 3 Engel eller dæmon
Nummer 4 Engel og dæmon
Nummer 5 Destruktive engle og frelsende dæmoner

Man kan følge Jack Staugaard på hans Facebook side https://www.facebook.com/JackStaugaard?fref=ts

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…