Vold i danske fængsler: fanger torturerede, voldtog og forsøgte at klippe brystvorter af medfange

collage

Volden i de danske fængsler er steget dramatisk gennem de seneste år.

 

I 2007 var der ifølge Kriminalforsorgens statistik rapporteret 107 tilfælde af vold mellem de indsatte. Det antal steg i løbet af 2013 til næsten det tredobbelte og landede således sidste år på i alt 312 indrapporterede voldelige overfald.

 

I gennemsnit var der i 2013 således ét voldeligt overfald næsten hver dag i landets fængsler og arresthuse.

 

Siden 2008 og frem til 2012 har antallet af overfald ligget på omkring 300, skriver Fængselsforbundet blad, Fængselsfunktionæren, i sit netop udkomne nummer.

 

Blev tortureret og udnyttet seksuelt

Nogle af overfaldende er rå og brutale ud over enhver fatteevne.

 

Således referer Fængselsforbundets blad et overfald fra 2012 i statsfængslet i Ringe på Fyn, hvor fire indsatte brugte en forlængerledning, hvor denne ene ende var afisoleret, til at torturere en medfange.

 

Ofret blev under den tinmelange tortur tæsket med tøjbøjler og bøger. Han fik gentagne stød af den afisolerede forlængerledning, der blev tisset på ham, og han blev udnyttet seksuelt. På et tidspunkt forsøgte hans bødler at klippe hans brystvorter af med en neglesaks.

 

Overfaldet og torturen fandt sted blot en uge efter, at ofret var ankommet til fængslet.

 

I koma i flere dage efter brutalt overfald.

I december sidste år blev en indsat ligeledes i statsfængslet i Ringe overfaldet så brutalt af en medfange, at han mistede bevidstheden. En fængselsbetjent fandt ham liggende bevidstløs på gulvet i sin celle.

 

Lægen i den tilkaldte ambulance frygtede for hans liv og bad personalet kontakte hans pårørende. Manden blev indlagt på Odense Universitetshospital, hvor han blev holdt i koma i flere dage.

 

Han overlevede, men er i dag hjerneskadet for livet.

 

Blandt de grove voldsepisoder i statsfængslet i Ringe har der også vært et tilfælde, hvor indsatte har hældt kogende vand over hovedet på en medfange.

 

Også i statsfængsler Vridsløselille på Københavns vestegn er situationen alvorlig. Her er volden steget med 50 procent fra 20 tilfælde i 2012 til i alt 30 tilfælde i 2013.

 

Indvandrebandernes medlemmer kommunikerer med vold

Hos Fængselsforbundet er forbundsformand Kim Østerbye ikke i tvivl. Den stigende vold skyldes indvandrebanderne og det faktum, at fængselsvæsenet ikke har kapacitet til at tackle problemet.

 

”Miljøet på fængselsgangene har været under voldsomt pres de seneste år. For det første er der overfyldt i fængslerne. For det andet tager vi imod et stigende antal bandemedlemmer, hvoraf mange bruger vold som kommunikationsmiddel,” siger Kim Østerbye til bladet ”Fængselsfunktionæren” og fortsætter:

 

”Og for det tredje er personaledækningen blevet forringet. I den situation er det ikke underligt, at volden stiger,” understreger Kim Østerbye

 

Fordobling i overfald på fængselsbetjente

Det er ikke kun volden mellem fangerne indbyrdes, der er staget kraftigt. Også fængslernes ansatte bliver i stigende grad overfaldet.

 

Alene i statsfængslet Vridsløselille er det sket en fordobling af trusler og overfald på personalet fra 18 tilfælde i 2012 til i alt 35 tilfælde i 2013.

 

”Det er et alvorligt problem. Vi har allerede oplevet nogle grimme episoder i 2014. Vi har folk, der er hjemmegående i øjeblikket,” siger Fængselsforbundets afdelingsformand, Jesper Dalbye, til ”Fængselsfunktionæren”.

 

Han lægger ikke skjul på, at den stigende vold er en konsekvens af politiets bandeindsats, og vurderer, at problemet bliver forværret af, at bandemiljøet er blevet mere fragmenteret.

 

”Tidligere var der måske to grupperinger. I dag er der over ti,” konstaterer Jesper Dalbye. Altså underforstået, at hvor der tidligere var to indvandrerbander, hvis medlemmer fængslet skulle holdes adskilte for at undgå slagsmål imellem dem, så er der nu over ti.

 

”Vi har hverken været parate eller fået penge til at tage imod dem. I stedet har vi prøvet at finde plads på må og få,” siger Jesper Dalbye.

 

Kriminalforsorgens resultatkrav: volden skal nedbringes

Udtrykket ”resultatkrav” er efterhånden på alle mulig og umulige områder blevet et mantra inden for det offentlige, og det har nu også bredt sig til Kriminalforsorgen.

 

Så i stedet for blot at sige, at selvfølgelig skal volden i fængslerne nedbringes, udtaler Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Michael Gjørup ,til Fængselsfunktionæren:

 

”Det er et område, vi har stor fokus på. Derfor er det også et af resultatkravene for 2014 at reducere omfanget af vold og trusler mellem klienter og indsatte. Det skal ske ved at gennemføre en række indsatser som eksempelvis øget sektionering og monitorering (adskillelse og overvågning, red.) af rocker- og banderelaterede indsatte, samt at sikre et endnu tættere kendskab til det generelle konfliktbillede.”

 

Ikke et ord om den plads- og personalemangel, som de folk, der står problemet op til halsen, påpeger som en af de grundlæggende årsager.

 

I øvrigt kræver ”sektionering” plads til at sektionere på og ”monitorering” personale til at monitorere.

 

Men hverken flere fængselspladser eller mere personale står på regeringens og Kriminalforsorgens dagsorden. Her hedder det besparelser i strid med de aktuelle behov ude i virkelighedens fængselsverden.

Del på Facebook