Novo Nordisk: Danmark mangler naturvidenskabelige kandidater og forskere – årsagen skal findes i Gymnasiereformen

novonordiskfonden

Novo Nordisk har netop afholdt en konference om uddannelse og forskning, som har sendt et klart budskab til regeringen om, at Danmark mangler naturvidenskabelige kandidater og forskere. Regeringen vil ikke kunne realisere sin målsætning om at få mere forskning til landet, fordi der i fremtiden ikke vil være forskere nok. Der uddannes simpelthen alt for få, især i de naturvidenskabelige fag, og mangelen er allerede i dag til at tage og føle på mange steder i landet.

 

Novo Nordisk er ikke alene om bekymringerne. Danfoss har også påpeget, at der er behov for en meget aktiv indsats for at skaffe flere kloge hoveder til erhvervslivet. Hen ved to tredjedele af toplederne i dansk erhvervsliv er, ifølge en PwC undersøgelse, bange for, at de ikke kan skaffe medarbejdere med de rigtige kompetencer, når de skal ansætte folk i fremtiden.

 

Dansk Industri har regnet sig frem til, at der i 2030 vil mangle 11.000 ingeniører.

 

Resultatet af den manglende overensstemmelse mellem udbuddet af kandidater med de rigtige kvalifikationer og virksomhedernes behov vil blive, at dansk forskning bliver flyttet til udlandet. Kina og Indien sprøjter i disse år ingeniører ud. Nogle af disse kan komme til at erstatte de manglende kvalificerede danske forskere i Danmark, men det er mere sandsynligt, at de vil blive ansat i danske virksomheders afdelinger i udlandet. Det sker allerede i dag. Antallet af forskningsmedarbejdere i udenlandske datterselskaber er fra 2012 steget med 15%, mens det kun er steget med 1% her i landet.

 

Hvad gør regeringen så ved det, for det er jo ikke noget nyt problem?

 

Jo, man tænker!

 

Man overvejer, hvordan man kan gøre det nemmere at rekruttere talenter fra udlandet – som om det ville løse de danske uddannelsesproblemer.

 

Og man overvejer, hvordan man kan flytte rundt på studiepladser, så der kommer flere pladser, hvor der er behov for det i erhvervslivet, som f.eks. naturvidenskaberne og ingeniørstudierne. Det er symptombehandling. Der vil ikke komme én forsker mere ud af flytte studiepladser til disse uddannelser. Der er plads nok allerede.

 

Det står tilsyneladende ikke klart for regeringen, at det ikke drejer sig om at flytte pladser mellem uddannelserne, men om at få flere unge gjort interesserede i og give dem forudsætningerne for de naturvidenskabelige og de tekniske uddannelser.

 

Spørgsmålet er, om regeringen ved, hvad den selv vil. Man kommer i hvert fald i tvivl, når man i år ser konsekvenserne af den ændring af Gymnasieloven, der blev gennemført i sommeren 2013. Den ændring gav mulighed for, at gymnasieelever kunne droppe et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, hvis de valgte at have matematik på B-niveau. Man udtalte skinhelligt, at det måske ville komme til at gå lidt ud over de naturvidenskabelige fag, og at man ville evaluere effekten.

 

Læs også
Topmøde for erhvervslivets elite giver stærkt fortegnet billede af befolkningens holdning til indvandring

Det er ikke til at vide, om man bevidst har lukket øjnene for konsekvenserne af ændringen for at opnå en forholdsvis beskeden besparelse på suppleringskurserne, eller om der er givet dårlig rådgivning, for enhver kunne sige sig selv, hvordan det ville gå, og det er der så også.

 

Der er 6700 færre elever, der har valgt et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, mens der kun er 1400 elever flere med matematik på B-niveau – det havde størsteparten nemlig i forvejen. Naturgeografi er blevet halveret, fysik er gået tilbage med 39%, kemi med 34% og biologi med 33% i forhold til året før. Det er altså regeringens måde at styrke naturvidenskaberne på. Retfærdigvis må det tilføjes, at Folketingets øvrige partier var med på den.

 

Konsekvenser af Gymnasiereformen

Ændringen forværrede en allerede alvorlig situation, for problemerne for naturfagene blev mangedoblet med den såkaldte Gymnasiereform af 2005, der i skønmaleriske vendinger hævdedes at styrke naturvidenskaberne og sprogene.

 

Den gjorde det modsatte.

 

Sprogenes vægt blev dramatisk reduceret, og de naturvidenskabelige fag fik reduceret timetallet og det skriftlige arbejde, sænket de faglige krav i fagene og reduceret beståkravet ved eksamen. Hertil kommer, at den relative andel af eleverne, der vælger de naturvidenskabelige fag på A-niveau er faldet betydeligt. Før reformen havde 8,6% Kemi på A-niveau, nu er det kun 4,7%; Biologi havde tidligere 13,9%, nu er det 9,3%; Fysik havde 10,6%, nu er det 7,5%; Matematik havde 45,4%,nu er det 38,7%.

 

Undervisningsministeren siger hertil: ”Det er desværre ikke lykkedes at motivere så mange elever til A-niveauer. Det er ærgerligt, men det spærrer ikke for muligheden for at søge ind på naturvidenskab. Søgningen til naturvidenskabelige uddannelser er vokset meget de senere år, hvilket også ingeniøruddannelserne nyder godt af”.

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

 

Ja tak, men det er studerende med betydeligt svagere forudsætninger. En undersøgelse, gennemført af Ingeniørforeningen IDA blandt undervisere på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, viser, at de studerendes faglige forudsætninger er faldet voldsomt efter gymnasiereformen. Halvdelen af underviserne oplever, at flere studerende har svært ved at følge med, og at de er nødt til at undervise i stof, som studenterne før havde styr på.

 

Christian Thune Jacobsen, der er direktør for DTU Adgangskursus, siger, at Gymnasiereformen er smækfyldt med problemer og alvorlige systemfejl. ”I dag er en klassisk studentereksamen blevet en forlænget folkeskole. Kravene til et fag som matematik B og A er blevet sænket, og det kan vi mærke på vores førsteårsstuderende, hvis basale færdigheder er blevet dårligere”, siger han.

 

http://karriere.jobfinder.dk/artikel/di-i-dag-bliver-ingen-forarget-hvis-du-ikke-kan-regne-1462

 

Dansk Industris underdirektør, Charlotte Rønhoff, deler bekymringerne og siger, at ”Gymnasiet er blevet for højskoleagtigt, hvor mange læser det, som er sjovt, frem for det, der giver adgang til uddannelse”. Hun peger også på, at der i gymnasiet foregår karakterspekulation, hvor eleverne fravælger de naturvidenskabelige fag, der opfattes som svære, og i stedet vælger fag, der betragtes som nemme at score høje karakterer i.

 

Politikere har, som også almindelige mennesker,  traditionelt haft svært ved at tage et skridt tilbage, selv om man har lavet noget juks. Et skridt til siden er normalt det højeste, de kan formås til.

 

Af hensyn til de uddannelsessøgende, til uddannelserne, til erhvervslivet og til landets økonomi er der et presserende behov for en erkendelse af, at Gymnasiereformen af 2005 var en fejl, og at den må laves radikalt om, så vi kan genskabe de værdier og det faglige niveau, gymnasiet havde før 2005 – og det gælder i særlig grad de naturvidenskabelige fag.

Læs også
Debatten om medicinpriser raser i USA
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…