De fleste havde set det komme. Ikke blot de politiske eksperter, men over en bred front.
Nu er Europaparlamentsvalget så overstået, og resultatet står med flammende skrift over hele Europa.
Den politisk korrekte elite, der fra sin osteklokke i Bruxelles og Strasbourg har regeret hen over hovedet på nationalstaternes befolkninger, har ved dette valg fået ikke bare en opsang, men en regulær syngende lussing, der virkelig kan mærkes.
I Danmark fik Dansk Folkeparti således tilslutning fra flere end hver fjerde vælger, ligesom Folkebevægelsen imod EU fremdeles er repræsenteret i Europaparlamentet.
Omvendt gik både S, SF og ikke mindst partiet Venstre, der mistede hver et mandat.
Mens SF’s tilbagegang var ventet og endda blev mindre end frygtet, så måtte S og statsministeren notere det syvende valgnederlag i træk.
For Venstres vedkommende blev bl.a. prisen for balladen omkring partitoppens og Lars Løkkes arrogante håndtering af tøjsag m.v. straffet med en tilslutning på blot 16,7% af de afgivne stemmer.
Dybt berørt Venstre-leder
Og man må sige, at en tydeligvis dybt berørt Lars Løkke Rasmussen tog vælgernes vink med en vognstang til efterretning.
Han betegnede Venstre som et parti i krise, ligesom han på et mere overordnet europæisk plan tog til efterretning, at det nu var nødvendigt, at politikerne tog vælgernes tale alvorligt og i den daglige EU-politik justerede på målsætningerne for det europæiske samarbejde i retning af, at man skal koncentrere sig om at få samarbejdet til at fungere på de områder, hvor det virkelig er hensigtsmæssigt, mens man bør overlade en lang række beslutninger til medlemslandene selv.
I EU skal man kort og godt skifte kurs og se at komme i bedre overensstemmelse med landenes befolkninger, hvis ønske er et Europa af samarbejdende fædrelande, hvor den nationale suverænitet er i behold.
Nogle politikere nægter at lytte
Set i lyset af en ydmyg og en tydeligt rystet Venstre-leders ord, kan man konkludere, at vælgernes protest mod den politisk herskende klasse i EU er blevet hørt og taget ad notam.
Demokratiet ser ud til at have haft en virkning, hvis ellers Venstre-lederen tegner et generelt billede af den måde, politikerne har taget imod vælgernes dom.
Sådan forholder det sig desværre ikke.
Hverken statsministeren eller Margrethe Vestager, hvis parti, De Radikale, med 6,5 % af stemmerne generobrede det mandat i EU, partiet tabte for fem år siden forekommer at lytte særlig meget til det ellers tydelige valgresultat.
Især De Radikales leder jubler sammen med Morten Helveg og de øvrige partifæller videre og vil arbejde målrettet for mere af den integration og mere af den suverænitetsafgivelse, som alle vesteuropæiske befolkninger har vendt ryggen og protesteret imod. De Radikale står ifølge partiet selv for den rene vare, når det gælder det europæiske projekt om et multikulturelt Europa.
Vil en forpjusket politisk korrekt elite ændre kurs?
Så vidt de danske politikeres reaktioner på folkets tale. Vi ved endnu ikke så meget om, hvordan en forpjusket og forslået politisk korrekt elite i det øvrige Europa, reelt vil reagere.
Vil man finde sammen på tværs af de stadigvæk store, men stærkt reducerede politiske grupper, og blot fortsætte den nuværende kurs mod mere og mere integration og central detailstyring og ensretning? Eller vil man vise befolkningerne en behørig respekt ved at tage sig til kinden efter den folkelige lussing og give sig til at revurdere indholdet i EU-projektet?
Politikerne gør klogt i at udvise lydhørhed i forhold til deres arbejdsgivere, nemlig vælgerne. En gennemsnitlig valgdeltagelse på 43% er i sig selv bekymrende, men et lys i mørket vil det være, hvis de elitære EU-politikere virkelig begynder at få en folkelig jordforbindelse og kommer ud af den osteklokke, hvor De Radikale så kan boltre sig sammen med de andre supereuropæere, der åbenbart er uden for pædagogisk rækkevidde.
Hvis der bliver trængsel i osteklokken i stedet for, at der bliver luftet godt og grundigt ud i den, så har EU-parlamentarikerne bevæget sig ind på en virkelig farlig vej, som kan få det netop overståede valg til Europaparlamentet til at ligne et sødt klap på kinden i forhold til det, der så venter næste gang.
Lad os for Europas skyld håbe, at flertallet af politikere ikke vender det døve øre til folkets tale.
