Store grupper af indvandrere er slet ikke integrerede

Nørrebrogade september 2014 (Foto: Steen Raaschou)

I går fortalte Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen danskerne, at de skulle tage imod langt flere flygtninge og indvandrere. De skulle ikke spekulere på, hvad det betød for det danske samfund – det var efter biskoppens opfattelse en ”kynisk” holdning.

 

Andre gange har vi hørt erhvervsorganisationer som DI (Dansk Industri) forklare befolkningen, at dansk økonomi har brug for at trække mange flere udlændinge til. Det siges helt uspecificeret, uden at skelne mellem gruppe, der er lette at integrere, og grupper, der er umulige at integrere.

 

Det er karakteristisk for de pågældende medlemmer af samfundets top, at de lever i bekvem afstand af de store problemer, som en hovedløs indvandringspolitik gennem mange år har skabt for det danske samfund.

 

De gør sandt for dyden heller ikke noget for at komme tættere på denne virkelighed og lære den at kende. Det kunne måske ellers motivere dem til at spare på de belærende floskler over for befolkningen.

 

Biskop Skov-Jakobsen føler således ingen trang til at give et antal flygtninge husly i sin rummelige bispebolig. At gå foran med et sådant godt eksempel kunne jo ellers være et bidrag til at bekæmpe den ”kynisme”, han fordømmer så harmdirrende om hos andre.

 

Karaktererne for danske børn og indvandrerbørn

Nu er der kommet nye tal for, hvordan indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande klarer sig i folkeskolen sammenlignet med børn med dansk baggrund. De indgår i Danmarks Statistiks årlige udgivelse: ”Indvandrere i Danmark2014”.

 

Det er deprimerende læsning. De ikke-vestlige indvandrerbørns karakterer halter langt efter de danske børns.

 

Danske piger har et karaktergennemsnit på 7,0. Hos de ikke-vestlige efterkommere ligger gennemsnittet blandt pigerne på 5,4. Afstanden er altså på 1,6 i snit – det er en kæmpeforskel.

 

Drengene ligger generelt lavere i karakter. Og her er forskellen mellem de to grupper næsten lige så stor. Danskerne har et gennemsnit på 6,4, efterkommernes ligger på 5,0 – altså en afstand på 1,4.

 

Disse karakterforskelle er størst i matematik og dansk.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

Elever fra Tyrkiet og Libanon (mestendels palæstinensere) ligger i bunden. Deres afstand til danskerne ligger på langt over 2, hvilket er meget voldsomt. Og dette er de to største indvandrergrupper i undersøgelsen.

 

De deprimerende gennemsnitstal må naturligvis ikke få en til at glemme de succeshistorier, der findes. Men de understreger situationens alvor.

 

Et barometer

Integration har mange sider. Men skolekundskaber hos indvandrere og efterkommere er et absolut nøglepunkt.

 

For det første er skolekundskaber et barometer for, hvor integrerede børnene og deres familier er i det danske samfund. Svage karakterer sammenlignet med danske børn tyder på, at man lever adskilt fra det danske samfund i øvrigt.

 

Man er for dårlig til dansk, hvilket hæmmer indlæringen i det hele taget. Og man har ikke hjemmefra fået en ambition om at leve op til det danske samfunds krav.

 

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

Der er klart nok også et socialt aspekt i dette. Mange af forældrene blandt ikke-vestlige indvandrere har ringe forudsætninger for at støtte deres børns skolegang. Men kulturen, værdierne, holdningen til det danske samfund spiller en stor rolle.

 

Spild af penge

For det andet er gode skolekundskaber en vigtig forudsætning for, at børn fra indvandrermiljøer kan finde sig en konstruktiv plads i det danske samfund. En plads, hvor de også kan forsørge sig selv ved ærligt arbejde i stedet for at blive forsørget af samfundet.

 

Der har jo været et nærmest endeløst antal projekter i folkeskolen, der skulle sikre, at disse elever klarede sig bedre. Størsteparten af de penge og ressourcer, der har været brugt på dette, har åbenbart været spild.

 

Indvandrereleverne klarer sig mindst lige så dårligt i dag, som de gjorde for 10-15 år siden.

 

Den vigtigste forskel er sådan set, at indvandrerbørnene i dag udgør en langt større andel af eleverne i den danske folkeskole. Og den udvikling vil fortsætte i hvert fald nogle år endnu.

 

Skolens fejl

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  

Hvorfor har den velmenende indsats ikke hjulpet en snus? Det er der nok to forklaringer på:

 

Den ene er, at en stor del af skolernes bestræbelser har været forfejlede.

 

Man har i for høj grad behandlet indvandrerbørnene som svage væsner, hvis kulturelle baggrund man skulle vise sin forståelse for.

 

Man har i for ringe grad mødt indvandrereleverne med klare forventninger om, at de lever op til danske standarder. Både i adfærd og i kundskaber.

 

Fiasko for integrationen

Men folkeskolen er under alle omstændigheder på en ekstremt svær opgave.

 

For indvandrerbørnenes dårlige resultater i skolen hænger i høj grad sammen med, at deres familier lever deres eget liv i forhold til det danske samfund. Den integration, der har været talt så meget om gennem tiderne, er i betydeligt omfang en fiasko.

Læs også
Røde partier sætter Mette Frederiksen under stort pres for at give indvandrerne flere penge til velfærd på bekostning af danskerne

 

Og nye grupper af især flygtninge, men også indvandrere kommer til Danmark i meget stort tal. Med den sikre konsekvens, at snakken om integration bliver mere og mere akademisk.

 

Biskop Peter Skov-Jakobsen og direktør Karsten Dybvad

Men det skal vi slet ikke gøre til noget problem, siger Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen og DI’s direktør Karsten Dybvad. Bare se til os, vi mærker stort set intet til uintegrerede flygtninge og indvandrere dér, hvor vi bor.

 

Det vil de sikkert føle sig vældig beroligede af de steder i landet, hvor det brænder mest på.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…