Sort for det grønne Danmark

I sidste uge fik nuværende udenrigsminister Martin Lidegaard skarp kritik af statsrevisorerne for hans virke som klimaminister, hvor han undlod at informere Folketinget om et hul i solcellelovgivningen, som har kostet milliarder. (DKA 18.9)

 

Lad os starte med at kridte banen op. Denne verdens største problem er den globale opvarmning. Det må bekæmpes for enhver pris.

 

Med mindre bekæmpelsen betyder, at staten mister de afgifter, de har lagt på at forurene.

 

Nettomåler

Først lavede man en nettomålerordning, som gav et intelligent net. Den var ikke helt optimal, men tæt på.

 

Største fejl i min optik var, at man ikke betalte lidt for den strøm, man fik leveret retur. 35 øre havde været passende. Og så at staten gik glip af afgifter. Men når man afgiftsbelægger for at løse et problem, og man så løser problemet, så må man vel gå ud fra at afgifterne holder op med at strømme ind.

 

Jeg er parat til at vædde på, at nettomålerordningen aldrig er godkendt i EU.

 

PSO

Så lavede man den “nye” lovgivning. Og markedet lagde alt om. Den lovgivning holdt ikke engang 4 måneder. Hvordan fanden har de forestillet sig, at erhvervslivet skal overleve på de vilkår?

 

Den nye ordning skulle finansieres af PSO. Men først skulle den lige godkendes i EU… altså tilskudsdelen… Det skulle pludselig derned til godkendelse. Nettomålerordningen skulle ikke…

 

Man undres…

 

Læs også
David Attenborough: ”Vi har ikke bare ruineret planeten, vi har ødelagt den”

Og ens undren bliver ikke mindre, når man ved, at der ligger en EU-afgørelse om at landene selv suverænt bestemmer deres tilskudspolitik om grøn energi. Det er en sag, tyskerne vandt. Denne sag kan jeg linke til, hvis nogen ønsker at se den.

 

Nu viser det sig så, at det kun er tilskuddene, der er nødt til at vente på EU, man kan sagtens opkræve PSO og belaste vores erhvervsliv på forventet efterbevilling..

 

De anlæg, som vi (solcellebranchen) solgte i den tid deres ” langsigtede lov” gjaldt, og som vi  fik lovning på i 2013, at vi nok skulle få lov at sætte op, hænger stadig og venter på en unødvendig EU-afgørelse.

 

Mens EU afviser deres PSO-ordning, som de har sat i kraft.

 

Er det kun mig, der er målløs?

 

Sort for det grønne Danmark

Denne såkaldt rød/grønne regering har smadret alt grønt i Danmark, som ikke er havvindmøller.

Læs også
Michael Moores nye film afslører en vigtig del af den grønne omstilling som fup og profitmageri

 

Og dem lader man så for en stor del Wattenfall sætte op, som er et udenlandsk firma, som dermed slipper for at betale skat i Danmark, betalt med ulovligt tvangsindrevne penge (for støtten til havvindmøller er langt større end støtten til solceller, og kommer fra den ulovlige PSO)

 

Undskyld, er det her ikke den største skandale siden Tamil-sagen? Og den største skandale i dansk energipolitik nogensinde? Og manden, der er ansvarlig sidder som fungerende udenrigsminister.

 

Det er jo grotesk.

 

VALG NU.

 

Hans Wartenberg

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…