Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD-landene.
Danmark opnår i år en samlet 13. plads blandt de 33 OECD-lande på konkurrenceevneindekset i modsætning til 10. pladsen sidste år.
Det globale kapløb om at blive det mest attraktive land at gøre forretning i og ud fra er intensiveret, og kravene for at tilhøre toppen bliver derfor stadig skarpere.
13. plads
Ned af listen
I forhold til sidste år rykker Danmark tre pladser ned af listen over de mest konkurrencedygtige OECD-lande til en 13. plads i DI’s Globaliseringsredegørelse 2014. Danmark overhales af Estland, Storbritannien og Finland. Den globale konkurrence er tydeligt skærpet, og Danmark er tvunget til at kæmpe endnu mere for at følge med.
Danmark klarer sig dårligere
Globaliseringsredegørelsen måler på i alt 87 forskellige benchmark fordelt på fem fokusområder:
Globaliseringsniveau,
Produktivitet og innovation,
Kvalificeret arbejdskraft,
Offentlige økonomi og Omkostninger.
Forklaringen på tilbagegangen i Danmarks placering skal dels findes i, at Danmark i gennemsnit klarer sig dårligere på de fem fokusområder i Globaliseringsredegørelsen.
Men det handler også om, at den overordnede globale konkurrence er skærpet, idet flere andre lande år for år forbedrer deres resultat inden for de fem fokusområder.