Rejsekortet: Tjek ind, tjek ud – fejl og hvad så?

Min kone og jeg har haft rejsekort siden maj 2013 og har intet haft at klage over, men den 24. april 2014 skulle vi køre fra Emdrup Torv til Frederik Bajers Plads fra Emdrup kl.17.05.

 

Rejseterminalerne var ikke i orden, og fremme hos chaufføren kunne jeg se, at systemet blev loaded i minimum 2 omgange.

 

Jeg kunne også se, at der var fejlmeddelelse på den terminal, jeg tjekkede ind på, men vi kørte af sted, uden at systemet kørte, og chaufføren havde ingen råd at give mig, hvad jeg så burde gøre.

 

Tjek ind, tjek ud

Jeg overvejede et kort øjeblik at købe elektroniske billetter via min smartphone, men det kunne vi ikke nå, da jeg på grund af Rejsekortet ikke havde nogen Movia app. Men 1 kilometer længere fremme kunne jeg se, at der ikke var fejlmelding på terminalen, så jeg tjekkede ind på ny, og jeg tjekkede ud korrekt på Frederik Bajers Plads.

 

På tilbageturen tjekkede jeg ind på Frederik Bajers Plads kl. 21.45 og kørte til Emdrup Torv, hvor jeg tjekkede ud korrekt. Jeg lagde godt mærke til, at jeg bare fik kling lyden, men terminalen viste ikke rejsens pris.

 

Jeg havde netop fået en Rejsekortet app til min smartphone, og jeg kunne se via min smartphone, at der ikke var tjekket ud på Frederik Bajers Plads, så jeg gik hjem og sendte en klage via mail, jeg beskæftigede mig slet ikke med returrejsen, hvor jeg ikke havde oplevet problemer.

 

Nu har jeg i dag fået besked om, at der ikke var tjekket ud på Emdrup Torv i forbindelse med returrejsen.

 

Hvem skal løfte bevisbyrden?

Jeg er målløs over, at der går så lang tid, inden Movia giver lyd fra sig. Hvordan skal jeg i øvrigt bevise, at vi har handlet korrekt?

 

Jeg sidder på hver rejse med begge rejsekort i hånden for ikke at glemme at tjekke ud – så jeg glemmer ikke, men Movia hardware og software har jeg ingen forstand på.

 

Jeg kan godt se, at Rejsekortet bliver en underskudsforretning, hvis vi er to som rejser til Randers uden at tjekke ud, så var 50 kroner en billig billetpris, men en tur på 2 zoner tur/retur samme aften, hvor teknikken giver problemer, det er ikke morsomt. Buschaufføren, der sidder med teknikken, burde kunne forklare, at man ikke kan bruge rejsekortet i denne bus. Det er den eneste logiske løsning, for hvem har lyst til at betale 4 x kr. 50 for to korte busture?

 

Otto Dan Stiedl

Del på Facebook