Rundt omkring i landets politikredse oplever polititjenestemænd i stigende grad at blive chikaneret og truet af kriminelle. Ikke blot personligt, men også med både underforståede og direkte trusler mod deres familier.
Det fremgår af en rapport, som rigspolitiet offentliggjorde i februar i år. Ifølge rapporten blev der i perioden fra 2012 og frem til 1. juli 2013 indberettet ikke færre en 2.381 sager om vold, chikane og trusler mod polititjenestemænd, og hvoraf de 54 er begået i de politiansattes fritid.
Men det kan blive værre endnu
Justitsminister Karen Hækkerup (S) er nu ude med et forslag om, at det skal være muligt at identificere polititjenestemænd med et ID-nummer, de skal bære på deres uniform.
”Det nytter simpelthen ikke noget, hvis betjente har været med i en aktion, og der derefter har opstået tvivl om, hvad der er foregået, duer det bare ikke, at man ikke har kunnet identificere folk,” siger Karen Hækkerup til TV2 News.
Hos Politiforbundet frygter formanden, Claus Oxfeldt, at forslaget om ID-numre vil forværre situationen for de polititjenestemænd, der skal beskytte landets borgere, og gøre politifolkene endnu mere sårbare over for blandt andet overfald.
”Jeg frygter lidt, at man vil køre på eksempelvis betjent nummer ni under en større aktion, og lægge al fokus på betjent nummer ni,” siger Claus Oxfeldt til TV2 Nyhederne og mener formentlig dermed, at det er betjent nummer ni, hovedparten af brostenene og andet kasteskyts vil blive rettet imod.
Politiforbundet lægger sig fladt ned
Selvom Politiforbundet er imod ID-numre, vil man dog ikke protestere imod at få dem indført. På Politiforbundets hjemmeside skrev Claus Oxfeldt således i går:
”Politiforbundet er principielt imod at sætte numre på politifolks uniformer af frygt for chikane, men da det åbenbart er et brændende ønske på Christiansborg, strækker forbundet våben: Så gør det dog, politiet har ikke noget at skjule.”
Peter Skaarup (DF): ”ID-numre er en gave til de kriminelle”
Det er dog ikke alle på Christiansborg, der nærer et brændende ønske om ved hjælp af ID-numre at gøre effektive polititjenestemænd til let genkendelige skydeskiver for hævngerrige kriminelle.
Hos Dansk Folkeparti har forslaget ingen gang på jord, understreger partiets retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup.
”ID-numre på politiuniformer er en gave til især organiserede kriminelle. Det vil give dem gode kort på hånden, når det gælder om at identificere og chikanere bestemte og måske alt for effektive betjente” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og fortsætter:
”Det her forslag er dybest set et udtryk for mistillid til politiet, som arbejder i et hårdt og råt miljø og påtager sig opgaver, som de fleste af os ikke vil være i stand til at løse. Derfor har samfundet også en pligt til at beskytte politiet ved ikke at gøre det sårbart over for angreb og chikane fra kriminelle.”
”Og det sidste er, hvad regeringen og Folketingets flertal nu er i fuld gang med ved at indføre ID-numre på politiuniformer,” understreger Peter Skaarup.
Tom Behnke (KF): ”Det kommer til at gå ud over betjentenes sikkerhed”
Heller ikke hos Det Konservative Folkeparti vækker forslaget begejstring. Her ligger partiets retsordfører, Tom Behnke, der selv er politimand, på linje med Peter Skaarup:
”Det kan have negative konsekvenser. Hvis betjentene eksempelvis er ude til større begivenheder kan voldelige demonstranter måske blive enige om at angribe en betjent med et bestemt nummer,” siger Tom Behnke til DR Nyhederne
I den forbindelse peger Tom Behnke ligeledes på muligheden for, at demonstranter og kriminelle kan bide mærke i en enkelt betjents nummer og klage specifikt over ham, og han understreger i øvrigt, at det kun er i ganske få tilfælde, det ikke har været muligt at identificere politifolk, der er blevet klaget over.
Hos Venstre og Liberal Alliance er man til gengæld positive over for ideen med ID-numre.
”Det er en god idé. Det er en udvikling, vi har set i vore nabolande, og dér har det ikke skabt nævneværdige problemer for betjentene,” siger Venstres Retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen, til DR Nyhederne.
Han bakkes op af Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll:
”Det vil være til gavn for borgerne og betjentene. Det er utilfredsstillende, at der findes sager, hvor det ikke har været muligt at identificere betjente, der har gjort noget forkert,” siger han til DR Nyhederne.
Over 1000 klager uden problemer med identifikation
Der klages over politiet som aldrig før. I 2012 modtog Den Uafhængige Politiklagemyndighed således i alt 1.612 klager over politiet, uden at det ifølge Politiklagemyndighedens årsrapport for 2012 har givet anledning til problemer med hensyn til at finde frem til de polititjenestemænd, der var blevet klaget over.
Næsten halvdelen af klagerne, eller i alt 45 procent, drejede sig om politiets adfærd, altså sprogbrud med videre. I alt 27 procent vedrørte strafbare forhold, som for eksempel da to polititjenestemænd lænkede en anholdt til en lysmast og drog videre til en anden politiopgave, og først ni minutter senere kom tilbage og befriede den anholdte.
Ligeledes vedrører 27 procent af klagerne politifolks overtrædelser af færdselsloven, medens den sidste procent ikke er klagesager, men drejer sig om undersøgelse af forhold, hvor blandt andet personer er døde i politiets varetægt. Disse sager tager Politiklagemyndigheden helt automatisk op på eget initiativ.
Da københavnske politibetjente fik ID-numre og igen fik dem afskaffet
Debatten om ID-numre på politiuniformer er ikke af ny dato. Den opstod første gang i 1859 efter urolighederne på Christiansborg Slotsplads den 1. december, hvor en større forsamling borgere gav udtryk for deres mistillid til personerne omkring Frederik 7., som man frygtede ville genindføre enevælden.
Politiet splittede demonstrationen med deres forhadte bambuskæppe og efterfølgende tæskede de demonstranterne, medens de flygtede bort fra Slotspladsen. Politiet befandt sig mentalt stadig i enevældens tid, og korpset og dets ledelse opfattede sig som folkets revser og den enevældige konges forlængede arm.
Begivenheden medførte en større polemik i datidens presse. Især da det kom frem, at sagesløse borgere, der tilfældigvis var kommet i vejen for politiet, for god ordens skyld også fik en omgang høvl med bambuskæppene.
Der blev uden held gjort en række forsøg på at finde frem til de lidt for ihærdige betjente med det resultat, at politifolkene og politiledelsen blev beskyldt for at holde hånden over hinanden.
Det kunne selvfølgelig hverken politikere eller politiledelse leve med, så i forbindelse med den store reform af Københavns Politi i 1863 blev det besluttet, at samtlige uniformerede betjente skulle beære synlige numre på deres krave og hovedbeklædning.
Nu kunne de kriminelle genkende betjentene
Systemet med ID-numrene gav imidlertid hurtigt bagslag. Betjente, der anholdt uromagere rundt omkring på deres patruljer, oplevede at de efterfølgende blev antastet af bander af bekendte til de anholdte, som nemt kunne genkende betjentene ud fra numrene.
I nogle tilfælde blev det så grelt, at særligt upopulære betjente ikke kunne bevæge sig ind i særligt belaste kvarterer, da folk fra vinduerne kastede ting og sager ned i hovedet på dem.
Under de voldsomme optøjer i København i sommeren og efteråret 1918 gik det helt galt. Betjentene blev angrebet med jernstænger og sten, og lokale ballademagere søgte at gøre gamle regnskaber op med betjente, som de havde været i konflikt med, og nemt kunne genkende på grund af nummeret.
Det medførte, at de københavnske betjente til sidst var på kanten af mytteri på grund af numrene, og den 16. november 1918 accepterede politidirektøren og Justitsministeriet politiforeningens krav og tillod betjentene at fjerne de synlige nummereringer.
(Kilde: fagbladet Dansk Politi, 27. marts 2013. Artikel af Frederik Strand, museumsleder ved Politimuseet)
