Blot dagen efter terrorangrebet i Canadas hovedstad Ottawa, angreb en mand fire politifolk i New York. Det skete torsdag eftermiddag lokal tid.
En fotograf spurgte de fire betjente, om han måtte fotografere dem, og de stillede op. En mand havde skjult sig bag et busstoppested, som om han ventede. Pludselig for han frem mod betjentene med en økse, som man kan se på denne video.
Øksen ramte den ene betjent i armen, mens en anden betjent blev ramt i hovedet. Sidstnævnte befinder sig i kritisk tilstand, siger myndighederne.
De to andre betjente skød og dræbte øksemanden.
Uheldigvis blev en kvinde i nærheden ramt af en vildfaren politikugle. Hun er blevet opereret, og hendes tilstand er alvorlig.
Politiet i New York har siden slået fast, at der var tale om en terroraktion udført af en “selv-radikaliseret muslimsk konvertit”.
Grund til at frygte, at angrebet er inspireret af Islamisk Stat
Angrebet har klare lighedspunkter med terrorangrebet i Ottawa og med et terrordrab to dage før i nærheden af Montreal.
Angrebet er udført af en ”ensom ulv”. Det er rettet mod politifolk eller soldater. Man gør brug af et meget simpelt våben – en økse, et gevær, en bil – og angrebet kommer ud af den blå luft.
Men ikke nok med det. Manden med øksen hedder Zale Thompson. Det synes at være den samme Zale Thompson, der har en facebook-profil med et billede af sig selv, hvor han er klædt som en arabisk kriger med våben. Samtidig er der et billede af et Koran-vers, der taler om dommen over islams fjender.det Se nærmere her.
Zale Thompson har – lige som gerningsmanden i Ottawa – en kriminel fortid, og han er blevet smidt ud af den amerikanske flåde.
Så sent som i gårdagens avis beskrev Den Korte Avis den ny form for terror, som Islamisk Stat har opfordret til. Netop disse pludselige angreb gennemført af en eller få personer med simple våben. De er meget lette at gennemføre, og de er meget svære at beskytte sig mod.
Vi skrev, at vestlige lande må indstille sig på mange flere af den slags aktioner, også Danmark.
Det ser ud til, at New York blev den næste by i rækken. Perspektivet er uhyggeligt.
Kilder: CNN, New York Post, New York Daily News, Daily Mail
NYDP
NYDP
NYDP
Video:




