Paradoks: Studenterne får flere og flere 12-taller, men universiteterne klager over de unges lave faglighed

12-tallene hænger lavt på træerne i år. Det gjorde de også sidste år, hvor det blev givet tre gange så mange 12-taller, som der i 2006 blev givet 11- og 13-taller til sammen.

 

Uoverensstemmelse mellem antal 12-taller og fagligheden på universiteterne

Antallet af 12-taller er steget og steget, og der er ingen grund til at tro, at der ikke er blevet givet endnu flere i år end sidste år, der var det hidtidige højdepunkt. Noget andet er så, om årets studenter virkelig er blevet tre gange klogere end deres kammerater for otte år siden.

 

Det er tydeligt, at noget er gået helt galt, når man sammenligner den store stigning på papiret i antallet af kvikke gymnasieelever med de videregående uddannelsers beklagelser over et betragteligt fald i det faglige niveau hos de ny studerende, deres manglende basisviden og deres svagere abstraktionsevne. Ærlige gymnasielærere indrømmer da også, at der er sket et klart fald i det faglige niveau siden gymnasiereformen af 2005, men at eleverne alligevel får højere karakterer.

 

Fra 13-skalaen til 7-skalaen

Ethvert karaktersystem vil være udsat for inflation, når det har fungeret et stykke tid, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at inflationen i karaktergivningen efter indførelsen af 7- skalaen så hurtigt er blevet så voldsom.

 

I den gamle 13-skala blev karakteren 13 kun givet for den helt ekstraordinære præstation, og den lå stabilt på ca. 1% af karaktererne, mens 11 var den normale topkarakter. I 2006 blev der givet 42.756 11- og 13-taller tilsammen.

 

I august 2006 blev den ny 7-skala indført i gymnasiet, og allerede i 2013 var antallet af 12-taller nået op på 131.108. Der var ganske vist kommet 14.000 flere elever til siden 2006, men de fordeler sig jo over hele karakterskalaen. På 7 år er der altså sket en tredobling af antallet af topkarakterer.

 

Der er flere grunde til, at vi er landet i en situation, hvor karaktergivningen i gymnasiet ikke længere er troværdig, og hvor en topkarakter ikke længere er en topkarakter. Det skyldes karakterskalaen, taxameterstyringen og Gymnasiereformen.

 

Skrivebordprodukt

Den ny karakterskala blev indført, fordi man ville harmonisere med andre landes karaktersystemer, og derfor skulle den baseres på European Credit Transfer System (ECTS). Det er der ikke kommet meget ud af, for indtil nu er det kun Danmark, der har indført en karakterskala baseret på ECTS. Sammenligneligheden er derfor begrænset, men det vil formentlig vække en del opsigt i udlandet, at danske gymnasieelever er blevet tre gange så kvikke bare ved at få en ny karakterskala.

 

Den ny karakterskala er et skrivebordsprodukt. Den har 7 trin, men der er store spring mellem de enkelte karakterer, hvorimod den gamle skala kun havde spring i toppen og bunden til de ekstraordinære præstationer.

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

 

Der skal ikke megen indsigt i almindelige psykologiske mekanismer til at forestille sig, hvad der vil ske, når en lærer skal vælge mellem at give en elev 4 eller 7 og ærlig talt, hvor mange lærere kan mon få sig selv til at give den negative karakter på -3?

 

Efter 13-skalaen var dumpegrænsen 6, og det betød, at der skulle et 13-tal til for at opveje den laveste karakter 0. Efter den ny 12-skala er dumpegrænsen 2 og for at opveje den laveste karakter -3 er det nok at få 7-tal. Der er med andre ord en indbygget inflationsgaranti i 7-skalaen.

 

Forkert incitamentsstruktur

Taxameterordningen har den virkning, at skolen har fået en egeninteresse i at optage så mange elever som muligt uansat evner og motivation, og i at alle elever gennemfører gymnasiet. Hver dumpet elev koster nemlig kassen for skolen, og det er mange penge, der er tale om.

 

En rundspørge har vist, at hver sjette gymnasielærer har ladet uegnede elever bestå, og at knap halvdelen føler sig presset af taxameteret til at få så mange elever gennem gymnasiet som muligt. Der findes rektorer, der meget aktivt motiverer lærerne til at give høje karakterer til eleverne af hensyn til skolens økonomi og for at undgå klager. Der er lærere, der har måttet stå skoleret for deres rektor, fordi nogle af deres elever havde fået lave karakterer.

 

Hertil kommer, at en del forældre har meget svært ved at acceptere karakterer, der afspejler deres børns virkelige faglige niveau. De anklager i stedet lærerne for deres børns manglende arbejdsindsats og evner. Der er lærere, der har været udsat for trusler om vold, og verbale angreb på lærere, når der gives en lav karakter, og det er ikke noget særsyn. Det er ikke overraskende, at der er lærere, der undertiden giver en højere karakter, end elevens præstation berettiger til.

 

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

Sænkede niveauet

Gymnasiereformen af 2005 gjorde det nemmere at opnå højere karakterer, fordi man beskar antallet af eksaminer fra 11 til 9, sænkede de faglige krav i de enkelte fag og nedsatte beståkravet ved eksamen.

 

Hvor man f.eks. tidligere skulle have 45% rigtigt for at bestå i Matematik, er det nu nok med 32%, og det forklares med stor åbenhjertighed af ministeriets fagkonsulent i Matematik således: »Faget er vokset eksplosivt, og derfor har vi valgt at sige, at hvis man har fulgt med og kan de basale ting, så består man også. Hvis vi fastholdt niveauet fra gamle dage, ville dumpeprocenten måske blive 20-30%, og det ville ikke være acceptabelt i længden«.

 

Hertil kommer, at de store tværfaglige opgaver giver mulighed for omfattende ekstern bistand fra internettet eller fra elevens familie, så eleven kan opnå en højere karakter for opgaven – hvis eleven da ikke ligefrem køber opgavebesvarelsen af en universitetsstuderende.

 

Der er ingen, der ved deres fulde fem kan tro på, at danske skoleelever pludselig er blevet meget klogere, end de var for få år siden. Tværtimod dækkes der over den lavere faglige standard ved at give højere karakterer, og man må derfor spørge, om der ikke reelt er tale om et sammenbrud af karaktersystemet?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…