Mænd bruger nu mere tre timer om ugen på at overveje og bekymre sig om deres udseende og image. En undersøgelse af 2.000 britiske mænd og kvinders kropslige selvtillid viser en stor stigning i bekymring over eget udseende for både mænd og kvinder, skriver Daily Mail.
Ølmaver, mandebryster og måner
Undersøgelsen viser, at 75 procent af mændene oplever at forventningerne til deres udseende er stigende.
Mændene er mest bekymrede om de er overvægtige, har øl-maver og mande-bryster.
Mændene går også op i om hårpragten er ved at forsvinde. 19 procent af mændene er bekymret over skaldethed og vigende hårgrænser.
20 procent af mændene var bekymret over gulnede tænder, mens 14 procent var bekymrede over mangel på trænede muskler.
Samtidig viser undersøgelsen, at flere mænd diskuterer deres image med deres partnere og antallet af mænd, der klæder sig efter egen kropsform er stigende.
Vil ikke være metroseksuelle
Men mændene bekymrer sig også om, hvad andre tænker om dem, og hvorvidt de går over gevind i deres kropslige bevidsthed.
Mændene frygter nemlig at blive dømt af mandlige venner for at være for opmærksom på sundhed, deres eget udseende og image. For eksempel viste undersøgelsen, at en ud af otte mænd er på hemmelig slankekur.
En talsmand for det britiske sundhedsforsikringsselskab, Benenden Health, der har gennemført undersøgelsen, siger: “Som forskningen viser, følelsen af at være under pres i forhold til dit udseende er ikke kun et kvindedomæne – mænd bliver mere og mere bekymrede om deres eget kropsimage og det forårsager mere bekymring end nogensinde før.” (Daily Mail)
Kvinderne
Det er dog stadig kvinderne der fører an, og seks ud af ti kvinder føler sig bekymrede over deres udseende.
Kvinderne er mest bekymrede over deres vægt, og tænder og appelsinhud. Men kvinderne frygter også poser under øjnene og slaskede mormor-arme.
Ifølge undersøgelsen føler kvinderne et dobbelt så stort pres for at se godt ud sammenlignet med mænd, men flere og flere mænd går op i udseendet (Daily Mail).
Det ser ud til, at der kan blive kamp om badeværelsesspejlet.