Charles Sasser fra Alburqurque i USA fik diagnosen Alzheimers for fire-fem år siden. Det blev gradvis værre med ham, og for omkring seks måneder siden begyndte han at miste evnen til at tale.
Men så opdagede hans datter, at der skete noget med ham, nå han var sammen med familiens hund Roscoe. Hun lavede en videooptagelse af faderen, der får sat ord på, hvad der foregår mellem de to.
”Samtalen” mellem faderen og hunden løb over en times tid. Men datteren Lisa har klippet det ned til den video, du kan se her.
Hengivenhed og loyalitet
Roscoe kommer hen til ham med et tyggeben, og han kommenterer: ”Du har noget, hva’?”. Og så beklager han, at han ikke har andet legetøj til hunden: ”Åh, ja, det … det er ærgerligt dér. Det er alt. Det er alt, jeg har.” Men Roscoe logrer glad og tilfreds.
Og det udløser så Charles’ gribende kommentar til, hvad det hele handler om: ”Lad mig tage mig af det. Jeg tager (mig af) dig. Og du tager (dig af) mig.”
Den grænseløse hengivenhed og loyalitet, som han oplever mellem de to, sender pludselig et øjebliks klarhed og genkendelse ind i hans sind. Den stærke følelse får ham til at finde nogle ord, som ellers var glemt.
Videoen har været set af flere hundrede tusind mennesker, og datteren Lisa siger, at hun har fået mange kommentarer fra folk, der selv har slægtninge med Alzheimers.
En del af dem kan fortælle, at de også har oplevet, hvordan et kæledyr eller noget musik kan gøre den syge nærværende for en stund.
Gode erfaringer
I øvrigt findes der gode erfaringer med, at for eksempel en hund kan skabe en positiv stemning hos ældre i plejebolig, så humøret løftes og helbredet får det bedre. Det gælder også i Danmark. Der har sågar været eksempler på, at skolebørn trives bedre med en hund omkring sig.
Det er vel ikke så mærkeligt. For mange skaber en hund glæde, og glæden forløser.
Hos en mand med alvorlig Alzheimers kan den ligefrem bringe sproget tilbage.
Se videoen herunder:
