Socialdemokraterne frygter udlændingepolitikken ved valget. Den er normalt en tabersag for partiet, fordi mange vælgere synes, at dets holdning er for slap.
Efter at Mette Frederiksen har overtaget posten som justitsminister er det i høj grad op til hende at markere partiet stærkere på dette afgørende område.
Mette Frederiksen er en politiker, som er hurtig til at spotte, hvor hun har problemer, og så reagere på dem. Det gør hun da også i forhold til udlændingepolitikken.
Hun har tydeligvis besluttet sig for at justere de signaler, som hun selv, hendes parti og hendes regering hidtil har sendt på området. Der lægges op til en noget skrappere holdning.
Men hendes justering af udlændingepolitikken er halvhjertet. Der er lige et par “småting”, hun har glemt.
På ét punkt bevæger hun sig mod en mindre virkelighedsnær linje. På to andre afgørende punkter er der derimod intet nyt af betydning.
Opgør med offerrollen
I et interview i dagens BT tager Mette Frederiksen et opgør med den offerrolle, som både indvandrere og politisk korrekte danskere dyrker med flid.
Hun afviser således, at unge muslimer kan legitimere deres radikalisering med, at de skulle være blevet dårligt behandlet af det danske samfund. Hun opfordrer dem til at tage ansvar for deres eget liv, ikke mindst deres integration i det danske samfund.
Det er – bevidst eller ubevidst – en polemik mod den såkaldte Aarhus-model, som hendes regering ellers hidtil har henvist til som det store forbillede for integrationsindsatsen.
Aarhus-modellen er opfundet af Østjyllands Politi, og den bygger i høj grad på, at unge muslimer bliver radikaliserede og for nogle vedkommende hellige krigere, fordi de diskrimineres af det danske samfund.
Det er offerrollen for fuld udblæsning, og den lægger Frederiksen altså nu luft til.
Dette er et reelt fremskridt for den røde udlændingepolitik. Så vidt, så godt.
Skønmaleri
Men så falder Mette Frederiksen tilbage i de dårligdomme, som i den grad har belastet hendes parti.
Hun taler positivt om de indvandrere, der har integreret sig i det danske samfund, og det kan man kun bifalde.
Men i BT-interviewet får hun efterladt det indtryk, at langt de fleste er velintegrerede. I virkeligheden synes det kun at være et lillebitte mindretal af radikaliserede muslimer, der ikke er det.
Men dette er et udpræget skønmaleri. Både når det gælder det sociale og økonomiske, og når det gælder holdninger og værdier er der store problemer med integrationen. Ikke mindst blandt indvandrere med muslimsk baggrund.
Regeringen bryder sig ikke om konkret viden
Det er slående ved Mette Frederiksen udtalelser, at de ikke henviser til konkret viden.
I det hele taget kan man få det indtryk, at hendes regering slet ikke er interesseret i for megen konkret viden om disse ting, fordi den bare ville slå skønmaleriet i stykker.
Regeringen har således bremset en nøjere granskning af, hvad den ikke-vestlige indvandring koster det danske samfund.
Regeringen har heller ikke gjort noget for at skaffe et solidt vidensgrundlag, når det gælder holdninger og værdier, der modarbejder integration.
Men der findes trods alt vigtige undersøgelser fra udlandet, som Mette Frederiksen kunne have gavn af at stifte bekendtskab med.
Opsigtsvækkende undersøgelse blev fortiet
Lad os tage et konkret eksempel:
Sidste år blev der fremlagt en opsigtsvækkende videnskabelig undersøgelse af muslimers holdninger i seks europæiske lande – fra Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung (WZB).
Her belyste man specielt fundamentalistiske holdninger, som man delte i tre punkter. Det ene gik ud på, at religiøse regler står over samfundets love.
På alle tre punkter havde et flertal af de adspurgte muslimer fundamentalistiske holdninger. Næsten halvdelen af de adspurgte tilsluttede sig en fundamentalistisk opfattelse på alle tre punkter!
Sådan en undersøgelse burde jo indgå også i den danske debat. Men bortset fra Den Korte Avis (21.1.14) tav de danske medier den ihjel: Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske Tidende, TV2, Danmarks Radio – alle reagerede de ved at holde øjnene politisk korrekt lukkede.
Men så kunne regeringens hærskare af rådgivere vel være behjælpelige med at finde undersøgelsen frem.
Antallet
Mette Frederiksen mangler altså noget helt afgørende, når det drejer sig om integration. Det samme gør hun, når det drejer sig om, hvor meget antallet af menneske, der strømmer til landet, betyder.
En stor tilstrømning af mennesker fra meget fjerne kulturer vil dramatisk forandre det danske samfund, herunder gøre det mere splittet og konfliktfyldt. Denne fuldstændig afgørende kendsgerning gør de politisk korrekte alt, hvad de kan, for at ignorere.
Mette Frederiksen har for nylig – omsider – erkendt, at antallet betyder noget. Men de beskedne ændringer, regeringen nu foretager i asylpolitikken, vil slet ikke bremse den kraftige tilstrømning, som der er udsigt til.
Mette Frederiksen har taget et skridt mod en større realisme. Men foreløbig er der kun tale om en halvhjertet justering, der synes taktisk motiveret. Der er lige et par “småting”, hun glemmer.
