Da Yahya Hassans digtsamling for nylig blev anmeldt i Sverige af Jesper Olsson i Svenska Dagbladet, skrev anmelderen bl.a. følgende:
”Det er dybt foruroligende, hvis Hassans digte, ved at skildre hykleri, bærer ved til nynazismen og et fordummende syn på islam og muslimer.”
Så er man ikke i tvivl om, at anmeldelsen kommer fra den anden side af Øresund. Selv Politiken kunne som bekendt dårligt stå på sine egne ben af bare iver efter at skamrose Yahya Hassans bog. Anderledes er det i Sverige, hvor den politiske kultur tilsiger, at det er utilstedeligt at fortælle usminket om, hvad der foregår i alt for mange muslimske miljøer.
Karin Olsson fra avisen Expressen kunne ikke være mere enig og udtalte til JP, at
”Efter en periode med Sverigedemokraterne i Riksdagen kunne man frygte, at partiets tankesæt, sprogbrug og fokus på etnicitet og religion var blevet alment accepteret i en bred offentlighed, men det er ikke sket. Den svenske debat har i det store hele bibeholdt sin anstændighed.”
Tilstrømningen
Det betyder, at det er tabu at kritisere tilstrømningen fra alverden til Sverige. I 2013 gav Sverige opholdstilladelse til 115.845 personer. Heraf blev de ca. 40.000 givet til familiesammenførte, mens ca. 18.000 syrere ikke bare søgte asyl, men også fik automatisk permanent opholdstilladelse, idet Migrationsverket for mere end et år siden besluttede, at det at være fra Syrien uden videre ville være adgangsbillet til Sverige. I alt søgte mere end 54.000 asyl i Sverige. Omkring 70.000 personer fra ikke-vestlige lande har de seneste år fået adgang hvert år.
Voldskriminalitet
Resultatet er da heller ikke udeblevet. Ganske vist gør de svenske myndigheder, hvad de kan for at sløre, hvem der begår f.eks. kriminalitet, herunder bandekriminalitet, men et nogenlunde klart billede kan alligevel tegnes.
Sverige har så langt det højeste antal anmeldte forbrydelse i Norden og formentlig i Europa. Mere end 100.000 anmeldelser for vold (Danmark ca. 17.000) og ca. 6.000 anmeldte voldtægter (Danmark ca. 500). Hvad angår voldtægter, regnes med et mørketal på mellem fem og ti gange de 6.000, hvilket betyder mellem 30.000 og 60.000 voldtægter om året. I praksis må det betyde, at millioner af svenskere kender til en i familien eller i vennekredsen, der har været udsat for denne modbydelige forbrydelse.
Bandekriminaliteten i byer som Malmø og Gøteborg har nået et niveau, så man skal til Frankrig for at finde noget lignende. I Gøteborg, en by på størrelse med København, blev det skudt med skarpt mere end 20 gange i de første syv måneder af 2013. I Malmø med ca. 280.000 indbyggere er der de sidste år skudt mellem 30 og 50 gange om året.
Indvandreres foragt for svenskere
I en stribe svenske byer vil etniske svenskere i de kommende år komme i mindretal. Det er allerede sket i Botkyrka, en del af Stockholms omegn. I Södertälje vil det ske inden for få år, som det vil være tilfældet i Malmø i overskuelig fremtid.
Det er gængs i de svenske ghettoer, at etniske svenskere foragtes, ligesom Den Korte Avis for kort tid siden kunne fortælle, at ”svensker” er det sidste, mange indvandrere og efterkommere vil kaldes.
Allerede for ti år siden, i 2004, kunne en svensk undersøgelse, ”Vi kriger mod svenskerne”, berette, at en væsentlig bevæggrund for unge mænd med rødder i ikke-vestlige lande til at overfalde unge etniske svenskere ikke så meget var udbyttet af disse overfald. Det var i stedet ofrenes etniske baggrund som hvide svenskere, som gjorde det attraktivt at overfalde og ydmyge deres ofre, der blev anset for svage.
Stakkels Sverige
Men budbringeren skal slås ihjel ifølge det officielle Sverige. ”Anstændighed” er vigtigere at opretholde som facade end at påpege den foreliggende virkelighed. Stakkels Sverige.
