Mange studerende bliver uddannet til arbejdsløshed – ny reform gør det på ingen måde bedre

Arkiv

Universiteternes store optag af ukvalificerede studerende fører nu til, at nye studerende skal tvinges til at gå til eksamen.

 

De 30.000 håbefulde studerende, som netop er blevet optaget på landets universiteter, møder frem til en barsk ny virkelighed på deres uddannelsessted.

 

I modsætning til tidligere skal de nye studerende nemlig gå til eksamen i samtlige fag, hvad enten de er klar til det eller ej, og hvis de dumper, skal de gå til reeksamen hurtigt efter.

 

Disse tvangseksaminer for de nye studerende er kun en lille del af den ændring af universitetsloven, som går under navnet ”Studiefremdriftsreformen”. For ældre studerende gælder ændringen først fra næste efterår, men når den slår fuldt igennem, vil den føre til kaos på landets universiteter.

 

Reformen kan koste universiteterne mange penge

Årsagen til reformen er naturligvis, at politikerne gerne vil have sendt de langsomste studerende hurtigere igennem deres studier. Og hvis de studerende ikke gider læse de fag, de frivilligt har søgt ind på, så må man jo tvinge dem.

 

Hvis universitetsledelserne ikke skulle have forstået budskabet, og hvis de studerende fremover ikke består deres eksaminer meget hurtigere end tidligere, har universiteterne udsigt til alvorlige økonomiske smæk.

 

På Københavns Universitet (som p.t. har de sløveste studerende) skal den gennemsnitlige studietid forkortes med 7.6 måneder inden år 2020 – ellers går universitetet glip af 345 mio. kr. om året. Så kan de  lære det.

 

En tredjedel bliver ledige

Det væsentligste problem for vores videregående uddannelser er dog ikke, at vi skal have vores kandidater ud på arbejdsmarkedet nogle få måneder hurtigere, men at vi generelt optager alt for mange på universiteterne, specielt på fag, der leder til høj arbejdsløshed.

 

Ledigheden for nyuddannede akademikere er hastigt stigende og satte rekord i juli måned i år, hvor næsten  hver tredje var uden arbejde.  For nyuddannede magistre er ledigheden det seneste år steget fra 27 til 36 procent.

 

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

Alligevel er der intet tegn på, at universiteterne vil optage færre studerende til næste år. Regeringens      kvalitetsudvalg består af 7 medlemmer med ekspertise i blandt andet økonomi og organisationsteori, og de har vurderet, at cirka en tredjedel af de 30.000 nyoptagne studerende ikke vil kunne få et job inden for det fagområde, de har valgt at læse!

 

Den høje ledighed anfægter ikke RUC-rektor

Rektor for Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, kalder Kvalitetsudvalgets prognose for en ”skræmmekampagne”.

 

Hanne Leth Andersen er ekspert i universitetspædagogik, og hun er ikke glad for udvalgets advarsler:

 

”Det er ikke en god måde at byde en hel årgang velkommen til universitetsverdenen på,” udtaler hun til Berlingske. Måske er det bedre at bruge skatteydernes penge på at uddanne de unge mennesker til arbejdsløshed?

 

Nyuddannede fra Roskilde Universitet har den laveste beskæftigelse blandt danske universiteter ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets statistikker.

 

Faldende fagligt niveau

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

En anden konsekvens af det store studenteroptag på universiteterne er det faldende faglige niveau. Her vil det kun føre til en yderligere sænkning, når studerende, som ikke engang selv tror, de kan bestå, tvinges til at gå til eksamen.

 

Det er mærkværdigt, at beslutningstagerne insisterer på at være så dumstædige, når studietids-problematikken kunne løses ganske simpelt ved at optage lidt færre, men mere motiverede studerende, eventuelt via optagelsesprøver.

 

Universitetets ørn er blevet nærsynet

Universiteternes høringssvar til ministeriet om studiefremdriftsreformen indeholder desværre slet ingen betragtninger om det faglige niveau i forbindelse med de nye tvangseksaminer.

 

Universitetsledelserne er i stedet meget opmærksomme på forøget administration og frafald af studerende i forbindelse med reformen – begge dele vil nemlig koste universiteterne mange penge.

 

Den manglende bekymring om det faglige niveau udgør blot endnu et eksempel på, at ledelserne primært varetager universiteternes egne økonomiske interesser og ikke tager bredere samfundsmæssige hensyn, som de burde.

 

Den ørn, som over hovedindgangen til Københavns Universitet ”skuer mod det himmelske lys,” er blevet svært nærsynet på sine gamle dage.

Læs også
23 ledige blikkenslagere tilbage i Danmark

 

Den omfattende ændring til masseuniversiteter, som mange politikere har ønsket, er allerede blevet til virkelighed.

 

Patienten døde

På få årtier er studenteroptaget steget fra 2 procent til 25 procent af en ungdomsårgang, og universiteterne er blevet fusioneret til store enheder med ”professionelle” ledelser, som er blevet lagt i økonomisk benlås og spændetrøje af taxametersystemer og udviklingskontrakter (efter devisen: ”Tillid er godt, men kontrol er bedre”).

 

Imens har fagligheden været i frit fald. Politikerne vil senere kunne konstatere, at operationen lykkedes, men patienten døde.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…