Mange ældre kan blive væk: GPS-sporing af demente er en varm kartoffel i kommunerne

Foto: Colourbox

I sidste måned har Folketingets partier diskuteret, om GPS’er til sporing af demente skal udbredes til landets hospitaler. 

 

Ifølge Casper Jørgensen fra Nationalt Videnscenter for Demens dør 10-15 mennesker med demens årligt efter at være blevet væk, og man kender allerede til GPS’erne fra plejehjemssektoren. (DR2 / Ritzau)

 

Imidlertid er det kun toppen af isbjerget, som kan hjælpes, da kommunerne ifølge branchen kun indkøber ganske få GPS’er til formålet. Presset kommer ofte ovenfra i en forvaltning eller de pårørende.

 

“Det er desværre vores erfaring, at de fleste GPS’er bestilles i udendørssæsonen, hvor vejret er godt, eller når der har været omtale i pressen af et dødsfald, hvor en dement person blev væk. Mange af dødsfaldene kunne formentlig være undgået, hvis man ser på at forebygge, før tingene sker. Vi får også henvendelser fra pårørende, som selv vælger at købe en af vores løsninger,” udtaler Rasmus Hansen, partner i GPS-firmaet Stella Care.

 

Firmaets erfaring er, at kommunerne kender til teknologiens muligheder, men ofte ikke har eksemplarer på lager. De indkøbes løbende i få eksemplarer, når man mener behovet er til stede.

 

“De fleste kommuner indkøber i dag GPS’er. Vi har dog et indtryk af, at det kun er toppen af isbjerget, som bliver hjulpet, da det skønnes, at ca. 45.000 demente lider af Alzheimers og er i kernemålgruppen for at blive væk,” fortsætter Rasmus Hansen. Hos Nationalt Videnscenter for Demens mener man, at op mod 50.000 lider af Alzheimers. (Videnscenter for demens)

 

Det har tidligere været fremme, at der kun er solgt omkring 2.400 GPS-enheder i Danmark til plejehjem. (Ritzau)

 

Stella Care afsætter omkring 300 af disse årligt, heriblandt til Aarhus Kommune, der er den største aftager. De råder kommuner og plejecentre til at være klar med enheder, når vejret bliver koldt, da mange beboere kan finde på at “løbe” bort iklædt kun ganske lidt tøj uanset temperatur og chillfaktor.
Vådt og blæsende vejr kan være fatalt

“Vi har meget nedbør på vej i efteråret – og blæst. De ældre kan bedre tåle nul grader om natten end otte grader med blæst og regn pga. chillfaktoren,” lyder advarslen fra pressekoordinator Niels Hansen fra DMI, som fortsætter:

 

“Kroppen mister nemmere sin varme, når stoffet bliver vådt og klasker sammen. Man kan dog anvende fleecetrøjer for at få dem til at holde bedre på varmen.”

 

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens skønnes 90.000 danskere at være ramt af demens, og hvert år stiger dette tal med 15.000 mennesker. (Videnscenter for demens). Omkring 38.000 har diagnosen, men man regner med, der er et stort mørketal – måske helt op mod 60 procent af tilfældene er udiagnosticerede. Dem, der har fået diagnosen, er typisk ældre, der er kommet på plejehjem. (Videnscenter for demens)

 

Læs også
Ny immumterapi giver håb – kan fjerne den frygtede hjernekræft

Ifølge tal fra Socialstyrelsen er gennemsnitslevetiden blandt plejehjemsbeboere på 30 måneder, og for demente vil dette tal ligge endnu lavere – måske det kan være årsagen til, at de enkelte kommuner måske holder lidt igen med udgifterne?

 

Ældresagen vil nu forsøge at få ændret lovgivningen, så både demente på hospitaler og plejehjem må udstyres med gps-sporing. (JP)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…