Skolelærere er ofte meget dedikerede mennesker, der elsker deres arbejde. Mange har aldrig være syge en eneste dag.
En lærer i Rumænien elskede sit klasseværelse så meget, at han blev der efter sin død.
Der hænger et helt særligt skelet i et klasseværelse i en lille by i Rumænien.
Det er skelettet af Puchnii Mosneni.
For 50 år siden var Puchnii Mosneni en meget engageret lærer i naturvidenskab. Han elskede sit job og var aldrig fraværende en eneste dag.
Da han døde, blev hans skelet brugt i undervisningen i det lokale, hvor han selv havde undervist i mange årtier. Det skete efter hans eget ønske.
Men for nylig blev skelettet fjernet.
Myndighederne fandt ud af, at det var et ægte skelet, skolen brugte i undervisningen.
Men skelettet fik lov til at vende tilbage i renset og godkendt stand.
Sorin Stanciu, som i dag underviser i historie på skolen, fortæller:
”Han blev overlærer efter 10 år, og han blev berømt for aldrig at være væk en eneste dag. Efter hans død blev hans skelet udstillet i klasseværelser efter hans eget ønske – og det har heller ikke været fraværende i de 50 år der er gået siden”.
I øvrigt mener Sorin Stanciu, at skelettet har haft stor betydning for skolens elever. De klarer sig særdeles godt i naturvidenskab, og mange af dem er siden blevet læger.
Kilde: Metro