Sidste år var kun 35 procent af melet fra HavneMøllerne dansk. Resten var udenlandsk. I år er det blot 30 procent af melet, der kommer fra korn produceret på danske marker. Det skyldes manglende kvælstof og en ekstrem tidlig høst, der har gjort lagerevnen ustabil, siger Flemming Olsen, indkøbschef, hos HavneMøllerne.
Når man som forbruger sidste år lagde en pose af HavneMøllernes mel som eksempelvis Axa, Amo eller Kornkammeret i indkøbskurven, var det kun 35 procent af melet, der stammede fra dansk brødkorn. Det fortalte Flemming Olsen, indkøbschef hos HavneMøllerne, i 2013 i artiklen ’Mindre dansk i melet’ til baeredygtigtlandbrug.dk.
Spørger man til forholdet i dag, er det ifølge Flemming Olsen endnu mindre dansk mel, der finder vej til melposen og til den danske forbruger.
”Fordelingen er i øjeblikket, at vi bruger 30 procent dansk og 70 procent udenlandsk, ” fortæller Flemming Olsen.
Manglende kvælstof og tidlig høst
Tidligere var det i større grad dansk hvede, der indgik i de danske hvedemelsblandinger. Og selvom sammensætningen af melblandingerne er betinget af forskellige faktorer som forbrugsmønstre, efterspørgsel, udbud og pris, så skyldes en del af nedgangen i brugen af danskproduceret hvede også den restriktive tilførsel af kvælstof, lød det sidste år fra indkøbschefen.
At andelen af dansk mel er faldet yderligere i 2014 skyldes, foruden manglende kvælstof, også, at hveden blev høstet på et meget tidligt tidspunkt, lyder vurderingen fra indkøbschefen.
”Den blev høstet på et meget, meget tidligt tidspunkt, hvilket gør at kornet har en usædvanlig høj vandoptagelse og endnu ikke har sat sig. Og faktisk er jeg nødt til at sige, den blev høstet for tidligt. Den var ikke lagerfast. Den var ikke klart til at blive kørt på møllen, ” siger Flemming Olsen, og tilføjer, at HavneMøllerne derfor i øjeblikket har valgt at tilføre mere svensk mel til melblandingerne.
En slasket dej
Og netop tilsætningen af mere svensk mel var nødvendigt, da de første danske partier fra høsten ’14, der blev formalet, viste sig at byde på flere udfordringer i forhold til bageevnen.
”Mølleren oplevede i starten, at den dej, der kom ud af det, at den var slasket, den var fugtig, skorpen var blød, og krummen – altså det inderste i brødet – det var sådan noget… det lignede ikke et rigtigt franskbrød. Og når brødene, som de laver ud af melet ikke performer, som de normalt gør, jamen så skal de jo til at ændre æltetider og alt muligt. Så derfor er det en stor udfordring for møllerne i år.”
Den dårlige bageevne skyldes ifølge Flemming Olsen, at proteinindholdet ligger cirka en halv til en hel procent lavere end tidligere.
”Og det vi fik fra Sverige lå også lavere i protein, men der var problemet ikke det samme. Den tendens vi ser på hvede i år, er, at den har en ualmindelig høj vandoptagelse. Efter en måned har den taget 1,5 procent vand til sig på lagerne, ” siger Flemming Olsen og fastslår at proteinet dog procentuelt er faldet lige meget på begge sider af Sundet.
Mere gødning giver positiv effekt
Selvom det i øjeblikket overvejende er svensk mel, der ryger i poserne, ser Flemming Olsen gerne, at møllerne i fremtiden kan tilføre mere dansk til melet. Men det fordrer, at kvaliteten bliver bedre, end den har været i år.
”Nej, jeg synes ikke, den er god i år. Og jeg kunne godt forestille mig, at mere gødning ville have en positiv effekt. Men i år er et svært år at sammenligne med, fordi alle steder har der været lavt protein. Men jeg går ud fra, vi kan øge andelen af dansk, når vi kommer lidt længere hen. Vi har haft nogen udfordringer med at finde ud af, hvordan pokker er kvaliteten egentlig? Og hvordan skal vi sammensætte det? Og der har vi bare været nødt til at sige; vi skal have noget, der virker her i starten – og det har været det svenske. Og så må vi så se hen ad vejen; jamen, kan vi skrue ned for den svenske og op for den danske? ”
”Jeg tror dog, det vender til fordel for den danske, når vi kommer lidt længere frem. Når hveden har ligget lidt længere på lager og er blevet mere lagerfast. Så tror jeg, vi kommer til at se en ændring. Så jeg håber ikke, de her tal vil fortsætte,” siger Flemming Olsen.
Langt mellem de gode partier
Selvom det for Flemming Olsen primært handler om at sælge mel af god kvalitet, så håber han, at han fremover kan skrue mere op for salget af dansk mel.
”Jeg vil stadigvæk gerne bruge mere dansk. Og det er jo klart, at mere kvælstof giver en bedre kvalitet generelt set. Det er der ikke to meninger om. Og det vil alt andet lige også betyde, at vi kan flytte meget mere fra udlandet til Danmark. Men med den gødning… men de resultater vi har på protein i Danmark, så er der langt mellem de gode partier. Og der bliver nok længere mellem dem. Derfor kan du godt sige, at på grund af den aktuelle gødningssituation, så bliver der langt mellem de gode partier, ” slutter Flemming Olsen.
Af Tina Krarup, Bæredygtigt Landbrug