Er vi virkelig nået dertil, hvor det at støtte danske soldater har større omkostninger end at true og opfordre til drab på samme?! For det ser sådan ud.
Benjamin O. Yeh, hjemvendt soldat og talsmand for de danske krigsveteraner, har haft uheld med at mærke det på egen krop.
En mand, som har dedikeret sit liv til at hjælpe hjemvendte danske soldater med at genfinde deres plads i samfundet, er blevet udsat for chikane på grund af et klistermærke på hans bil.
Et mærke, som viser støtte til udstationerede danske soldater. En sløjfe, som åbenbart er torn i øjet på nogle primitive, utaknemmelige og tilsyneladende voldelige mænd, som gav udtryk for deres afsky overfor danske soldater ved at sige til Benjamin:
“Kan du pille den sløjfe af? Jeg sværger, jeg skærer halsen over på dig og dine venner.”
Det var lørdag formiddag og Benjamin var på vej for at hente sin datter, da en bil kørte op på siden af ham. Vinduet er rullet ned og to personer af mellemøstlig oprindelse råber, at han skal pille soldatersløjfen af bilen. De truer ham altså samtidig med at skære halsen over på ham. Det er beskrevet i flere medier.
Og det er ikke første gang, Benjamin har modtaget trusler.
Pas på med efternavn og uniform
Og han er heller ikke den første soldat til at modtage trusler. Danske soldater er tidligere blevet rådet til at være varsomme med at bære uniform offentligt. Flere af dem har desuden optrådt under fornavn, når de udtaler sig på TV.
Kan det virkelig passe, at de unge mænd skal udsættes for chikane og trusler af nogle af de mennesker, som har været heldige at få ly i Danmark og hvis ikke dem selv, så har Denmark og danskerne taget imod deres forældre. Og det skulle så være takket.
Det er mig ubegribeligt, at vi lider af så stor berøringsangst, at man i stedet for at løse problemet og komme efter gerningsmændene, råder danske soldater at bøje nakken og opgive uniformen i offentligheden. Det er skammeligt og ulækkert. Vi lefler for dem, der afskyr Danmark og alt ved det.
Hvert år på flagdagen, hvor soldaterne, deres familier og pårørende til faldne danske soldater viser respekt og mindes de udstationerede foran Christiansborg, står der på den anden side af kanalen en sørgelig forsamling. Det er Kaldet til Islam, en af de mest radikaliserede muslimske grupper i Danmark. De fryder sig over døde danske soldater med bannere, flag og mangel på virkelighedssans og respekt. For de mennesker, der sørger over deres børn, betaler halvdelen af deres løn, så de kan forsørge folk som de afstumpede beskæggede idioter.
Sagen er den, at der ikke er konsekvenser for de mennesker. Folk, som ikke engang lægger skjul på, at de i en krig mod Danmark, ville til enhver tid bekæmpe Danmark. Landet, hvis pas de har takket ja til. Af praktiske årsager. For de har mere end en gang taget afstand fra alt dansk.
Og jeg begriber slet ikke politikere, der mener, at de mennesker som drager ud for at kæmpe mod danske soldater skal have lov til at vende hjem til Danmark og rehabiliteres tilbage til det danske samfund.
Det er virkelig en meget sort tid, vi går i møde.
Det er pinligt, at den slags finder sted i Danmark og når et næsten enstemmigt Folketing er i stand til at sende danske soldater ud at kæmpe i alverdens krige, skal de selv samme politikere, sørge for, at de mennesker kan færdes på gaden, uden at blive truet og spyttet på. Og det nytter ikke, at vi bekæmper fjender af demokrati 4.000 km hjemmefra, når vi opbevarer dem og giver dem frie hænder herhjemme.
