Kommuner i chok: Nye tal viser en fordobling af de flygtninge, der skal have boliger og plads i skolerne

Arkiv

Landets kommuner begynder nu at mærke konsekvenserne af menneskeflugten fra verdens krigszoner, især fra Syrien.

 

Første bølge er asylansøgerne.

 

Anden bølge er alle de asylansøgere, der har fået asyl og nu skal integreres i kommunerne med bolig, skole, institutionspladser, sprogundervisning, uddannelse, job eller kontanthjælp.

 

Ny tal fra Udlændingestyrelsen viser en stærk stigning.

 

For et år siden fik kommunerne besked på, at de skulle integrere 3000 flygtninge i løbet af i år. Det tal er nu sat op til 6600. (Ekstra Bladet).

 

Tallet vil helt sikkert stige, når de mange syriske asylansøgere får ophold og skal fordeles på kommunerne, som så har ansvaret for dem.

 

Stort pres på skolerne

Alene i Aarhus har man den sidste måned etableret tre nye modtageklasser, så antallet nu er oppe på 28. Det har været nødvendigt, fordi der alene i september måned skulle findes plads til 70 nye elever. (Jyllands-Posten)

 

Antallet af elever i modtageklasser er nu oppe på 287. Til sammenligning modtog Aarhus i alt 170 børn og unge til modtageklasserne i 2013.

 

Udlændingestyrelsen oplyser, at mange endnu ikke har været gennem asylsystemet, så Aarhus kan med garanti forvente en stigning. Og sådan vil det være mange steder i landet.

 

Spørgsmålet er, hvad man stiller op?

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

Stort pres på boligerne

Men det er ikke kun kapaciteten i modtageklasserne, der et ved at have nået loftet, det er også svært at finde egnede boliger til de mange mennesker, der har fået asyl og som nu har flygtningestatus, med krav på en bolig.

 

Allerede i april i år oplyste 8 af 10 kommuner i en undersøgelse til Kommunernes Landsforening, at de havde svært ved at finde passende boliger til flygtningene.

 

Efterspørgslen på boliger kan betyde, at kommunernes udgifter stiger drastisk, fordi man er nødt til at beholde flygtningene i midlertidige dyre løsninger. Desværre er det på nuværende tidspunkt svært at få øje på alternativer.

 

I Tårnby Kommune koster 13 flygtninge i midlertidige boliger kommunen 2,1 mio. kroner om året.

 

Man må sige, det er mange penge og så er der endda nogle, der er utilfredse. Men i Tårnby ved de sikkert ikke, at de hver især koster 12.500 kroner om måneden, alene i boligudgift.

 

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

28-årige Leila Noruzz kom for knap tre år siden til Danmark fra Iran og hun har siden boet alene i en hytte på en campingplads i Tårnby på Amager. Men hun er træt af campingpladsen, selvom det var ok i begyndelse.

 

”I starten var det okay, fordi jeg fokuserede på at lære dansk, men efter to år tænker jeg mere og mere på at få en fast bolig.” (DR)

 

Oprør på vej

I Rudersdal Kommune er Borgmester Jens Ive (V) også stærkt bekymret. Kommunens flygtninge-kvote er steget med 100 procent, og nu begynder der for alvor at være mangel på boliger, i en prisklasse kommunen kan stå inde for.

 

”Måske skal vi ud og leje villaer til 30.000-35.000 kroner om måneden. Det er dyrt. En anden udfordring er, om folk så overhovedet vil leje ud til flygtninge?” (Berlingske)

 

Svenske tilstande

I Sverige forventer man at modtage omkring 100.000 asylansøgere i 2014 – 350.000 over de næste fire år.

 

Læs også
Mange unge indvandrere i København sætter religiøse love over demokratiet – men det søger man at skjule

Det anslås, at udgiften for at integrere den enorme menneskestrøm vil beløbe sig til mere end 48 milliarder svenske kroner.

 

Presset for at skaffe plads til asylansøgerne vokser også

Inden asylansøgerne bliver godkendt som flygtninge og fordelt på kommunerne, opholder de sig på asylcentre.

 

Det er Udlændingestyrelsen, som har ansvaret for at finde plads til asylansøgere.  Og det har de store problemer med.

 

Sidste nye udspil fra Udlændingestyrelsen går på, at man nu vil forsøge sig med såkaldte ”mobilehomes”.

 

”Vores helt aktuelle, supplerende tiltag er at eftersøge lejeaftaler om marker, der egner sig til opstilling af mobilhjem,” siger kontorchef i Udlændingestyrelsen Thomas Mortensen i en skriftlig kommentar. (Politiken/Ritzau)

 

Udlændingestyrelsen har netop ansat 20 nye jurister for at få asylansøgerne hurtigere gennem asylsystemet, så de kan blive sendt ud i kommunerne.

Læs også
DF fik sin vilje: Flygtninge, der vil kunne rejse hjem, skal ikke integreres – oppositionen raser

 

Det vil så til gengæld øge presset på kommunerne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…