Rundt regnet halvdelen af de personer, der årligt søger asyl i Danmark, får deres asylansøgning afvist.
Således søgte i alt 7.540 personer asyl i Danmark sidste år samtidig med, at der ligeledes sidste år blev givet 3.700 afslag på asyl.
For årets to første måneder her i 2014 er de tilsvarende tal 1016 asylansøgninger og 543 afslag, idet det dog skal understreges, at en del af afslagene især omkring årsskifterne vedrører asylansøgninger fra året forinden.
Normalt forlader langt de fleste afviste asylansøgere landet uden problemer, men en del nægter at rejse, og de bliver tvangshjemsendt af politiet.
Går under jorden, når politiet vil afhente dem
Afviste asylansøgere bliver i øjeblikket samlet i Center Avnstrup ved Hvalsø i Lejre Kommune, og her fortæller centerleder Claus Pedersen, at en del vælger at gøre sig usynlige, når hjemsendelsestidspunktet kommer.
”Vi oplever månedligt, at når afviste asylansøgere får at vide, at politiet vil afhente dem, vælger nogle at forlade stedet. Vi opdager det, når de ikke afhenter post eller kontante ydelser. Så melder vi til politiet, at de er udeblevet,” fortæller centerlederen til Politiken.
Hidtil har Rigspolitiet, som asylansøgere sorterer under, årligt ført statistik over afviste asylansøgere, som er gået under jorden i forbindelse med, at de skulle tvangsudvises ved politiets hjælp, men det er slut nu, skriver Politiken.
Antallet af forsvundne asylansøgere næsten fordoblet
Antallet af asylansøgere, der er gået under jorden for at undgå udvisning fra Danmark, er næsten fordoblet fra 2009, hvor Rigspolitiet registrerede 187 afviste asylansøgere, der var forsvundet, da politiet ville afhente dem og til og med 2011, hvor 319 asylansøgere havde gjort sig usynlige.
Hvor mange, der på denne måde er forsvundet og gået under jorden i 2012 og 2013 er der ingen, der aner noget om.
Der er nemlig sket det, at Rigspolitiet i 2012 pludselig ophørte med at registrere dem.
Rigspolitiet: Nyt it-system kan ikke trække tallene ud
Ifølge Politiken er Rigspolitiets forklaring den, at man har fået et nyt it-system, der ikke kan trække tallene ud, og i øvrigt var tallene heller ikke nøjagtige, forklarer vicepolitiinspektør Claus Birkelyng fra Rigspolitiet udlændingeafdeling.
Han henviser blandt andet til, at man ikke kan sige, at asylansøgere er forsvundne, når eksempelvis politiet finder dem, som følge af, at de er efterlyste som forsvundne:
”Årsagen er blandt andet, at kategorien ’skønnet udrejst’ ikke givet et retvisende billede over antallet af asylansøgere, der er forsvundet fra asylcentrene, idet en del efterfølgende dukker op igen, enten ved at de træffes af politiet eller ved, at de tilbagesendes fra et andet EU-land i medfør af Dublinforordningen,” siger Claus Birkelyng til Politiken.
Venstre vil vide om det er politisk besluttet
Venstres integrationsordfører, Matin Geertsen, finder it-forklaringen noget syret.
Han siger til Den Korte Avis, at han nu vil have opklaret, om Justitsministeriet har været indblandet i sagen, idet han ikke håber, at beslutningen om ikke at bringe tallene er politisk motiveret.
”For at være helt ærlig, så synes jeg, at det virker noget besynderligt ikke at have en opgørelse over, hvor mange asylansøgere, der er forsvundet. Jeg forstår ikke, at Justitsministeriet ikke insisterer på at få lov til at følge udviklingen” siger Martin Geertsen og fortsætter:
”Hvis tallene for eksempel er stigende, ja så kunne der være belæg for at stramme op omkring sikkerhedsprocedurerne, så afviste asylansøgere ikke er forsvundet, når politiet skal afhente dem. Venstre vil nu kræve en forklaring fra Justitsministeriet for at få opklaret, om ministeriet har været indblandet i sagen.”
Dansk Folkeparti har samme mistanke
Hos Dansk Folkeparti lægger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen ikke skjul på, at han mistænker regeringen for at have haft en finger med i spillet for at skjule tallene.
”Jeg håber sandelig ikke, at der ligger en politisk beslutning bag. Det kan jeg ikke bevise, men tanken har strejfet mig,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:
”Vi har nu bedt ministeren redegøre for begrundelsen for ikke mere at bringe tallene og samtidig har vi bedt ministeren redegøre for, om der inden for andre områder i udlændingepolitikken er truffet beslutninger om ændringer, som forringer grundlaget for oplysninger og relevant statistik.”
Martin Henriksen understreger i den forbindelse, at han finder det både beklageligt og ikke mindst dybt foruroligende, hvis det skal være rene tilfældigheder, der pludselig afslører, at hverken politikere eller offentligheden kan få adgang til de informationer, man plejer at få, således som det nu er sket med tallene for forsvundne asylansøgere.
”Det er både det mest fair og ikke mindst det mest rimelige, at ministeren orienterer Folketinget eller kredsen af ordførere, når man ændrer noget og ikke mindst hvorfor,” siger Dansk Folkepartis udlændinge-og integrationsordfører, Martin Henriksen, til Den Korte Avis.
