Islamist som bekæmper danske værdier er ansat af boligselskab som rollemodel for de unge

YouTube
Udskriv

Flere kommuner står over for en helt ny udfordring med et hastigt antal voksende borgere med indvandrerbaggrund. De har svært ved at styre de mange drenge og unge mænd der ofte begår kriminalitet.

 

Derfor tyr flere kommuner til at ansætte indvandrere som rollemodeller. Men disse rollemodeller arbejder ofte for værdier og adfærd, der er det stik modsatte af integration. Det er der i dag kommet et nyt hårrejsende eksempel på.

 

Kriminelle som rollemodeller

Gennem få årtier er sammensætningen af borgerne ændret dramatisk i Brøndby Kommune. Her er mellem 20 og 25 procent af indbyggerne i dag indvandrere eller efterkommere.

 

En del er godt integreret. Men mange er det ikke. Især nogle af drengene og de unge mænd er helt uregerlige. De møder ikke i skolen, har en asocial adfærd og begår kriminalitet.

 

For at tackle dette problem ansætter mange kommuner mænd med indvandrerbaggrund. Nogle af dem har en kriminel baggrund. Og for nylig afslørede en rapport fra LG Insight, at flere af dem fortsatte med at begå kriminalitet, selv om de var rollemodeller. Ofte skete det sammen med de drenge, de skulle få ud af kriminaliteten.

 

Islamister som rollemodeller

Læs også
En norske minister skal i debat med en islamist – da hun vil give ham hånd, sker dette

Andre rollemodeller kan have mere held til at få drengene og de unge mænd ud af kriminalitet. Til gengæld kan det betyde, at de unge bliver bevidste islamister, der vil bekæmpe det danske samfund og dets værdier.

 

De mænd, der kan få dem væk fra kriminalitet er nemlig ofte religiøse ledere, der kan overbevise drengene om, at kriminalitet strider mod det at være en god muslim. Og med god muslim mener de en fundamentalistisk og radikal muslim.

 

Islamist som rollemodel i Brøndby boligselskab

Nu er det kommet frem, at boligselskabet Bo-Vest har ansat Zahid Mansoor som rollemodel. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

 

Zaid Mansoor er aktivt medlem af Hizb ut-Tahrir, som åbenlyst er imod demokrati og kvinders ligestilling. De arbejder for et kalifat, der bygger på en bogstavtro udlægning af koranen og shariaen.

 

I går skrev Den Korte Avis på baggrund af oplysninger i Ekstra Bladet om Zaid Manzoor, der har har fået flertal i Brøndby Strand Idrætsklub sammen med Ibrahim. Her er de ved at indføre islamiske regler – for eksempel bliver der ikke længere solgt svinekød og alkohol i kantinen.

Læs også
Lille pige med anden etnisk baggrund blev brugt til at begå tricktyveri mod ældre kvinde i hendes hjem

 

Zaid Mansoor har tidligere på et stormøde fortalt, hvordan man skal bekæmpe kriminalitet og bander blandt unge.

 

”Kun islam kan vaccinere mod dette problem”, sagde han.

 

Det er helt i tråd med det man ser i andre lande. Blandt andet i fængsler ser man islamister arbejde for at vinde kriminelle unge for en støtte til en ekstrem politisk religiøs holdning. Resultatet er da også, at mange unge stopper med kriminaliteten – MEN til gengæld bliver de ofte ekstreme islamister, som aktivt bekæmper de europæiske samfund og deres værdigrundlag.

 

Zahid Mansoor siger selv, at han sagtens kan holde sine holdninger adskilt fra sit arbejde med de unge.

 

Bo-Vest: Intet problem

Læs også
Nu har kommunen fået nok: Den siger nej til omdiskuteret muslim, som vil åbne muslimsk friskole

Men boligselskabet Bo-Vest ser intet problem i Zahid Mansoors politisk-religiøse aktiviteter.

 

”Han er god til at få unge til at foretage sig noget fornuftigt” siger hans chef i Bo-Vest Ulrik Brock Hoffmeyer til Ekstra Bladet. Han regner ikke med, at han går rundt og taler om islam, når han er på arbejde for Bo-Vest, siger han.

 

Zahid Mansoon er ansat til at bekæmpe kriminalitet og bandedannelse som led i en stor helhedsplan for Brøndby. Den er betalt af ni boligforeninger og Brøndby Kommune.

 

Borgmester Ib Terp (S) siger til Ekstra Bladet, at det godt kan bekymre med det ry Hibz ut-Tahrir har. Men det er umuligt at afskedige ham, når der ikke kan sættes en finger på hans arbejde.

 

Men hvad er egentlig retningslinjerne for hvem, der kan ansættes som rollemodeller? Det er det næste spørgsmål, man kan tage fat på.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ