Islamisk Stat henretter homoseksuelle mænd med uhørt brutale metoder

Islamisk Stat tillader ikke homoseksualitet. Straffen er døden. Dermed lægger Islamisk Stat sig tæt op ad et land som Iran, der har henrettet et meget stort antal homoseksuelle mænd, siden præstestyret kom til magten i 1979.

 

Ifølge Al-Arabiya News henrettede Islamisk Stat i slutningen af november måned to unge mænd, på 18 og 20 år. (25.11.14)

 

Det forlyder nu, at en tredje mand er blevet henrettet på grund af sin seksuelle orientering.

 

Ifølge en syrisk menneskerettighedsorganisation har Islamisk Stat lagt billeder og tekst om dommen og henrettelsen ud på internettet. (Daily Mail 10.12.14)

 

De skriver, at den islamiske domstol i byen Wilayet al-Furat i det nordlige Irak har idømt en mand dødsstraf for sodomi, dvs. seksuel perversion, og at dommen skal eksekveres på en helt bestemt måde.

 

Først skal den dømte smides ud fra den højeste bygning i byen, derefter skal han stenes.

 

Den højeste bygning er dog ikke særlig høj, som man kan se på billedet nedenfor, hvor de står på taget.

 

Der er ingen forlydende om, hvorvidt manden døde i faldet.

 

Men på et af de billeder Islamisk Stat har lagt ud på nettet, kan man se en krop, hvor der ligger mange store sten omkring. Så den stakkels mand er sikkert blevet stenet, mens han var i live.

 

Man kan frygte, at Islamisk Stat med offentliggørelse af henrettelsen vil signalere, at der nu går en officiel jagt og udrensning i gang i forhold til homoseksuelle mænd.

 

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…