Video: Denne modige iranske kvinde risikerer fængsel for at stå i et tog uden det islamiske tørklæde

Iran har et af verdens værste og mest konservative islamiske præstestyre. Det betyder, at kvinder i stort set et og alt er underlagt mænd. Det er ulovligt for kvinder at gå ud uden at være tildækkede.  Gør de det, kan de straffes hårdt med bøde eller fængsel.

 

På trods af denne risiko har omkring 150 kvinder deltaget i en fælles aktion. De tager en selfie, hvor de har smidt det islamiske tørklæde og lægger billederne ud på facebook.

 

Aktionen begyndte med dette billede på facebook. Det er taget af den iranske journalist Masih Alinejad. Nu har hun startet en bevægelse, der deler deres indlæg med koden #stealthfreedom. På kun 5 dage fik deres facebook-gruppe 30.000 likes.

 

Siden der hedder Stealthy Freedoms of Iranian Women (De iranske kvinder stjålne frihed) har hurtigt fået over 140.000 likes. (Daily Mail)

 

Bevægelsens stifter, Alinejad, bor i eksil i Storbritannien. Hun er vært på et radioshow, der kan høres i Iran. ”Jeg bad de kvindelige lyttere indsende selfies af dem selv. Det skulle være billeder af deres private friheds-øjeblikke,” fortæller hun.

Facebook er også ulovligt. Det forhindrer dog ikke 4 milliner iranere i at omgå forbuddet og bruge facebook. Nogle af dem er disse kvinder.

 

En af kvinderne kan man se på en video, der ligger i bunden af artiklen.  Hun er blevet filmet, mens hun står i et tog uden islamisk tørklæde. Her er også et link til kvindernes facebook side.

 

Mange af kvinderne har tilføjet kommentarer til deres fotos. “Jeg afskyr hijab. Jeg vil også gerne føle solen og vinden i mit hår.  Er det en stor synd?”

Et andet fotografi viser tre kvinder, der løber ud af en vej med teksten: “Regn …Liv …Frihed.”

”Jeg smider altid sløret når jeg kan, fordi det aldrig var mit valg at tage det på,” skriver en anden af kvinderne på facebook.

 

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

En kvinde beretter om et sammenstød med det moralske politi, Basij-militsen. ”Min mor begyndte ikke at gå med slør før tidligt i 1980’erne. Hun blev truet af et medlem af Basij. Han sigtede med sin riffel mod hende… Min farfar vil ikke have, at vi bærer slør nær ham, det gør ham deprimeret.”

 

 

 

 

Det er ikke første gang, at iranske kvinder har protesteret mod sløret. Men det er den hidtil mest direkte udfordring af præstestyret.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Se gruppen på Facebook: https://www.facebook.com/StealthyFreedom

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…