I dag bliver det dyrere at tage tog og bus

Foto: René Strandbygaard/DSB

Dem, der i dag skal med bus eller tog skal indstille sig på, at billetten er blevet dyrere. Det er især pendlerne, der kommer til at betale mere.

 

Prisen på almindelige billetter stiger nemlig med 1,3 procent, mens prisen på DSB’s pendlerkort stiger med 2,5 procent.

 

Christian Linnelyst, som er salgschef i DSB, mener dog, at det er forholdsvis billigt at være pendler:

 

“Hvis du sammenligner priserne på enkeltbilletter med pendlerkort, så kan du som pendler opnå en rabat på 65 procent, og det synes vi faktisk er ganske rimeligt”. (TV2)

 

Pendlerne har været tilgodeset med en pris på pendlerkortet, der var fastfrosset i årene fra 2008 til 2011, siger Christian Linnelyst.

 

Sammenlignet med kunder, der rejser på almindelige billetter, får kunderne med pendlerkort hver måned cirka 65 procent rabat”, siger produktchef i Arriva Thomas Rosendal. (BT)

 

Togene kører til tiden

Baggrunden for det højere priser er en forbedring af produktet, siger Christian Linnelyst:

 

”Vi leverer et bedre og bedre produkt, siger han og fremhæver, at lidt over 94 procent af alle tog kørte til tiden. (tv2)

 

Desuden har DSB en gæld på 12 milliarder kroner.

 

Samtidig stiger priserne på busserne mange steder i landet. Det bliver fra i dag dyrere at rejse på periodekort hos en række trafikselskaber.

Læs også
Video: Kvinde skubbede anden kvinde ud foran bus efter skænderi – indvandring trækker mere vold i hverdagen med sig

 

Det varierer dog fra område til område, hvilke billetpriser der sættes op. Det skal man spørge om hos det lokale busselskab.

 

Venstre og Enhedslisten er kritiske

Pendlerne er utilfredse med, at DSB hæver priserne.

 

Og flere politiske partier er også kritiske.

 

”Det er et klokkeklart løftebrud. Regeringen gik til valg på billigere kollektiv trafik. Men nu stiger priserne hos DSB og Arriva igen”, siger Venstres transportordfører, Kristian Phil Lorentzen. Han er især utilfreds med, at priserne på pendlerkort hæves.

 

Desuden peger Kristian Pihl Lorentzen på, at der i den netop indgåede aftale om Togfonden ikke er sat en eneste krone af til nye tog, og det vil ifølge ham betyde yderligere prisstigninger.

 

Læs også
Afrikanere forsøgte at få fem barnevogne med en bus – da de fik nej, gik de amok

Enhedslisten er også kritisk. Henning Hyllested siger, at partiet vil forsøge at gøre noget ved priserne, når der skal forhandles ny kontrakt med DSB til 1. januar 2015. (BT)

 

Karina Lorentzen fra SF fremhæver modsat, at der er brugt 300 millioner kroner på at sænke prisen på Rejsekortet. Hun er villig til at se på priserne til næste år, siger hun.

 

”Men vi må erkende, at lønudgifter og brændselsudgifter stiger”. (BT)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…