“Hensynet til fremmede madkulturer må ikke hindre, at børnene får traditionel dansk mad i institutionerne”

Arkiv

I Hvidovre Kommune har man længe debatteret, hvor meget institutionskøkkenerne skal imødekomme fremmede madkulturer. Debatten er kørt under navnet ”frikadellekrigen”, fordi den handler om, hvorvidt der skal være gris på tallerkenerne i byens vuggestuer og børnehaver.

 

Besværligt med dobbelt menu

I Hvidovre bor der mange muslimer, som helst ser grisen helt væk fra institutionskøkkenerne.

 

Og i køkkenerne er der sikkert også mange, som synes, det er besværligt, at man altid skal planlægge to retter af hensyn til de muslimske børn, når dagens menu er med gris.

 

Desuden er institutionerne nødt til at have to sæt gryder og pander, for man kan naturligvis ikke lave falafel og frikadeller med det samme køkkengrej.

 

Mange muslimer går meget op i, at der altid skal være en skarp adskillelse mellem det tilladte (halal) og det forbudte (haram).

 

De fleste danskere har sikkert erfaret, at når klasserådet inviterer til grill-komsammen i skolen, så er der altid to grill i gang – en til muslimerne, som der oftest er vældig god plads på, og en til alle andre, hvor der oftest er voldsom kø.

 

I realiteten betyder det, at man mange steder helt vælger at udelade svinekød, fordi det både er dyrt og tidskrævende at køre med dobbelt menu.

 

Gris er ok

Men nu har byrådet med flertal fra socialdemokraterne, konservative og Dansk Folkeparti skåret igennem og formuleret en ”rettesnor”.

 

Madpolitikken lyder:

”Ved udarbejdelse af kostplaner og menuer på Hvidovre Kommunes institutioner, skal det være en rettesnor, at fremmed madkultur skal opfattes som et supplement til – ikke erstatning for – dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der serveres traditionelle danske retter.”

Læs også
Sådan får I en vellykket parmiddag med hjemmelavet mad

 

Det lyder som en yderst rimelig formulering.

 

Men nu er madpolitikken faldet mange for brystet, idet man ikke mener, at kommunalbestyrelsen skal blande sig i hvad der skal serveres for børnene i de enkelte institutioner. Det er især SF i Hvidovre, der har markeret sig med den kritik.

 

Kritik: Forældrebestyrelserne begrænses

”Det er populisme og det går ud over børnene, desuden underkender beslutningen det decentrale demokrati i institutionerne, når forældrebestyrelserne og institutionerne ikke længere selv holder beslutningskompetencerne, ” siger to SF’ere til Hvidovre Lokalavis.

 

Kritikerne har naturligvis ret i, at institutionsbestyrelsernes beslutningskompetencer nu er blevet begrænset.

 

Men det må alligevel undre, at man ikke tager den nye madpolitik som en positiv tilkendegivelse af, at nok vil vi gerne imødekomme fremmede madkulturer og tage hensyn til muslimerne, men der er naturligvis grænser for, hvor langt man skal gå i mødet med indvandrerne.

 

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

Sagen fra Hvidovre er interessant, fordi den trækker paralleller til andre sager, fx Hizb-ut-Tahrirs ´kup´ af beboerbestyrelsen i Egedalsvænge i Kokkedal, nord for København.

 

Det var der, hvor man efter at have skaffet sig flertal i beboerbestyrelsen, besluttede at forbyde juletræet og smide danskerne ud af deres klubber.

 

Sagen endte ikke til fordel for de dansker-hadende islamister. boligorganisationen 3B valgte som øverste myndighed at fratage den islamistiske bestyrelse sine beføjelser.

 

Madpolitik sikrer netop mangfoldigheden

Når Hvidovre byråd går ind og beslutter, at der skal være rimelighed i alting, så er det et udtryk for rettidig omhu, så det ikke går som i mange andre kommuner, hvor grisen for længst er sat af institutionernes menuer.

 

Daginstitutionerne kan være glade for, at de nu kan pynte sig med at her trives ægte mangfoldighed!

 

I Danmark kan vi godt lide pragmatiske løsninger, og vi foretrækker at finde aftaler som tilgodeser alle, derfor er Hvidovre Kommunes madpolitik helt i orden og i bedste forebyggende stil. Hvis det står til islamisterne handler det nemlig kun om at tilgodese muslimerne.

Læs også
Fupjournalistik: Politiken fortier muslimers rolle i de alvorlige uroligheder på Nørrebro

 

Desværre ses muslimernes forrang ofte som et af midlerne til den gode integration, således også hos den nye formand for Integrationsrådet i Hvidovre Kashif Ahmad, som også er meget ked af den nye madpolitik:

 

”Så blev det desværre vedtaget at institutionerne i Hvidovre skal have danske retter og at den danske madkultur ikke må erstattes af fremmed madkultur,” skriver integrationsformanden på sin facebookprofil.

 

Man må sige det efterhånden næppe kan undre nogen, at det går så dårligt med integrationen, når selv en integrationsformand ytrer sig med ”desværre” og uden den mindste forståelse for, at danske madtraditioner naturligvis skal være repræsenterede i en dansk institution.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…