En stor del af de ansatte på det danske arbejdsmarked har intet sygefravær i løbet af et år. Mere end fire ud af ti ansatte i den private sektor har i 2012 ikke haft en eneste sygedag, viser beregninger på Danmarks Statistiks fraværsstatistik.
En af dem, der ikke har haft noget sygefravær er Annette Søgaard. Hun er business analyst hos Intrum Justitia, der er en stor kreditstyringsvirksomhed.
”Sidste gang jeg havde en sygedag var i 2006. Sammenlagt har jeg haft maks. 14 sygedage siden jeg blev ansat i virksomheden i 1995,” siger Annette Søgaard.
Camilla Høholt Smith er seniorkonsulent i CABI, en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, og hun rådgiver til daglig virksomheder om sygefravær. Hun siger, at en stor analyse af langtidsraske medarbejdere viser, at der er to faktorer, der kendetegner de langtidsraske:
”De langtidsraske medarbejdere peger selv på, at de to væsentligste parametre for deres langtidsfriskhed er, at de ikke er syge og deres moral. Det handler både om kultur og moral på arbejdspladsen og i familien. For de personer med lavt sygefravær er der en naturlighed i, at når man har indgået en kontrakt med sin arbejdsgiver, så er der en forventning om, at man går på arbejde. Der er ingen tvivl om, at ens moral og opdragelse har meget at sige i forhold til sygefraværet,” siger Camilla Høholt Smith.
Ifølge Annette Søgaard er der flere faktorer, der gør, at hun ikke har været syg de seneste mange år:
”Det er meget forskelligt, hvor syg man bliver, når man er syg, og så tror jeg også, at ens mentale tilstand påvirker, hvor modtagelig man er for at blive syg. Jeg planlægger og prioriterer både mit arbejdsliv og min fritid og tror derved, at man undgår at blive småstresset, når ting ændrer sig. På den måde er planlægning og prioritering med til at give et godt helbred,” siger hun og tilføjer, at det generelle helbred selvfølgelig også spiller en rolle.
(klik for stor udgave)
43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner og regioner er andelen uden sygefravær lidt lavere. I kommunerne har 34 pct. af de ansatte ikke haft sygefravær i 2012, mens det gælder for 28 pct. af de ansatte i regionerne.
Ifølge Camilla Høholt Smith skyldes forskellene i fraværet på det private område og i kommuner og regioner, at der er en anden forståelse og kultur for at nedbringe sygefraværet i den private sektor:
”På det private arbejdsmarked har både ledere og medarbejdere i højere grad en forståelse for forretningsledelse og produktion. Dvs. at hvis du ikke udfylder din del af tandhjulet, så kan man ikke levere til kunden, og så kommer der ikke nye ordrer ind. Det øger forståelsen for at nedbringe sygefraværet og derfor er der en højere andel ansatte i den private sektor, som er helt uden sygefravær,” siger hun og tilføjer:
”Den offentlige sektor er lidt mere omsorgsomklamrende og kan nogle gange blive for omsorgsfulde. Det gælder om at få skabt en forståelse for, at også i det offentlige leder man en forretning. Selv om det er skatteborgerne, der er kunderne, skal man stadig levere en vare, og på det område er forretningsforståelsen nyere i det offentlige. Det er med til at forklare at sygefraværet er højere i kommuner og regioner, og at færre er helt uden sygefravær.”
Der er dog en stigende forståelse for sygefraværet i den offentlige sektor, ifølge Camilla Høholt Smith.
”Arbejdspladskulturen ændrer sig gradvist i det offentlige. Det udmønter sig f.eks. i, at hvis man som pædagog i en skolefritidsordning er syg om morgenen, så kan det godt være, at tre timers søvn og en panodil gør, at man er frisk nok til at arbejde om eftermiddagen. Men der er helt klart en personlig barriere, der skal overvindes for at man godt kan komme på arbejde en halv dag.”
Annette Søgaard fortæller, at hendes arbejdsplads har et stort fokus på sygefravær og gør meget for at forsøge at mindske det. Alligevel er der forskel på kulturen fra afdeling til afdeling:
”I nogle afdelinger er det sværere at undvære en person end i andre afdelinger, og det kan have betydning for fraværskulturen. Jeg oplever selv, at hvis en kollega er syg, så får vi andre ekstra travlt, fordi der er arbejde, der skal laves,” siger hun.
Vi kan lære af de ansatte uden sygefravær
Camilla Høholt Smith mener, at det er interessant at se på de personer helt uden sygefravær for at blive klogere på, hvad der skal til for at nedbringe det samlede sygefravær.
”Vi kan lære meget af de personer, der ikke har sygefravær. Hvis alle har en klat sygefravær, er det svært at få nedbragt det samlede fravær. Det samlede sygefravær kommer selvfølgelig ikke ned på 0. Alle kan få sygdom og der skal være plads til brækkede ben og lungebetændelse, men man bør stræbe efter flest muligt uden fravær. Det er ikke et urealistisk mål, at 40-50 pct. af de ansatte bør have 0 sygedage i løbet af et år,” siger hun.
Hun fremhæver, at især i regionerne, hvor 28 pct. af de ansatte havde 0 sygedage i 2012, har potentiale til forbedring.
”Tallene viser, at regionerne halter efter de øvrige sektorer, så der er et mål at gå efter,” siger hun.
Syge skal ikke gå på arbejde
Camilla Høholt Smith siger, at man ikke skal gå på arbejde, hvis man er syg:
”Men der er gråzoner, hvor der er forskel på, hvad der afgør, om man er til stede eller ej, og her har moralen til at gå på arbejde en betydning. Man kan f.eks. se, at børn af selvstændige har meget lavt sygefravær. De har haft nogle rollemodeller, og er blevet opdraget til at tage af sted. Så det kan både være noget familiært, men det kan også afspejles i kulturen på arbejdspladsen.”
Annette Søgaards forældre var selvstændige, og hun er opdraget til, at der er forskel på at være syg og at være utilpas:
”Ens tilgang til hvornår man er syg, er nok påvirket af opdragelsen. Dermed ikke sagt, at man pjækker, hvis man tager en sygedag. Hvis man er syg, skal man ikke gå på arbejde, men blive hjemme, så man hurtigst muligt kommer over det,” siger hun.
Færre kvinder med 0 sygedage
Der er en højere andel af mændene, der ikke har noget sygefravær end blandt kvinderne, og ifølge Camilla Høholt Smith afspejler det et generelt billede af, at kvinder har højere sygefravær end mænd.
Når andelen af personer uden sygefravær er højere i den private sektor end i det offentlige, skyldes det ifølge Camilla Høholt Smith delvis, er der er færre mænd ansat i det offentlige.
(klik for stor udgave)
Sammenligner man kvindernes sygefravær på tværs af sektor, er der en højere andel af kvinderne på det private arbejdsmarked, der har 0 sygedage, i forhold til de kvindelige ansatte i kommuner og regioner. Det samme billede gælder for mændene.
”Selv om der er kønsforskelle, er der også forskel på sygefraværet afhængig af, om kvinderne eller mændene er i den offentlige sektor eller den private,” siger Camilla Høholt Smith.
I regionerne havde 26 pct. af kvinderne intet sygefravær i 2012 og i kommunerne havde 31 pct. af kvinderne intet sygefravær, mens det tilsvarende tal kvinderne på det private arbejdsmarked var 38 pct. uden sygefravær.
”Tallene viser, at det har betydning hvilken sektor man er i. Der er en kulturforskel, hvor den private sektor har en anden forretningsforståelse og en anden kultur, hvor der f.eks. ikke findes ”øv-dage.” Noget kan forklares med arbejdsfunktioner, hvor man i nogle offentlige stillinger er mere opmærksomme på smittefare. Men overordnet set bliver man ikke mere syg, selv om man er i den offentlige sektor. Så forskellen på det offentlige og private er bestemt også kulturafhængigt,” siger Camilla Høholt Smith.
