Fredelig hundelufter i livsfare efter groft overfald – nu kæmper han sig tilbage til livet

Foto:Poul Erik Andersen

Den 23. maj skulle være en hyggelig dag som det plejede at være for Ib Johannes Hansen. Men det blev det ikke. Dagen ændrede hans liv for altid.

 

Det var efter arbejdstid. som sædvanlig hentede Ib Hansen naboens hund, Sussi, for at gå deres vante runde på de grønne områder i det berygtede Bøgeparken bag den store indvandrertætte bebyggelse Vollsmose.

 

Mens han gik på stierne med Sussi blev han overfaldet af en gruppe drenge med indvandrerbaggrund. To af dem overfaldt ham, mens en tredje så på. Han blev slået og sparket og efterladt blødende og stærkt skadet.

 

Efter overfaldet lå den 59-årige Ib Hansen i koma i 17 dage. Da han vågnede var han invalid og stort set ude af stand til at tale eller bevæge sig.
“Vi vidste ikke om Ib ville overleve”, fortalte Ib Hansens svigerinde Karen Beckert til TV2 Fyn.

 

Drengene stat af fra den hjælpeløse mand med en hundesnor, drikkedunk og en gammel mobiltelefon.

 

Overfaldet rejste et ramaskrig. Sagen fik stor omtale og der var fakkeltog i lokalområdet med bred deltagelse fra områdets beboere.

 

For nøjagtigt et år siden blev Asad og Mohammad, som dengang var 16 år og på 15 år dømt for overfaldet.

 

De fik henholdsvis 2 års fængsel og 1 år og fem måneder. I denne straf var der tilmed medtaget en betinget dom fra tidligere domme.

 

Hjerneskadet med e-boks

Ib Johannes Hansen har ellers haft det svært med økonomien. Hans bank kunne godt finde ud af at lukke hans bankkonto. Men det offentlige havde svært ved at opdage, at Ib Hansen var hjerneskadet og ude af stand til at komme til møder og svare på henvendeler fra det offentlige.

 

Derfor blev han truet med, at han ville miste sine dagpenge.

 

Læs også
Er tiltalt for drabsforsøg mod søsters ekskæreste: Skød mod en dør i Vollsmose og forsøgte derpå at stikke af til Somalia

Derudover fik han breve om forsikringer og flere andre sager, der krævede Ib Hansens reaktion. Men det var han jo ikke i stand til.

 

Problemet blev særlig grotesk af, at henvendelserne fra det offentlige kom i Ib Hansens e-boks, som andre ikke havde adgang til

 

“Jeg slås for at holde styr på hans privatliv, men jeg har hverken adgang til hans bank eller e-boks. Måske bliver han rask, og så kommer han hjem til en lejlighed, hvor der ikke er betalt husleje, og samtidig er hans dagpenge blevet stoppet, fordi han ikke har reageret, siger Karen Beckert, der bor i Køge og jævnligt må rejse til Odense for at forsøge at holde styr på Ib Hansens privatliv. fortalte svigerinden. (TV2 Fyn.dk)

 

I genoptræning

I dag et år efter dommen over voldsmændene er Ib Hansen nået et godt stykke vej med genoptræningen.

 

Han har været på Universitetshospitalet i Odense, på Neurologisk Hospital i Hammel og bor nu på Bjerggaardhaven i Odense, hvor han får intens genoptræning i mange timer hver dag.

 

Det kan man se på det indslag TV2 Fyn bragte i går den 15.10.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

Det går frem ad dag for dag. Han kæmper med en jernvilje og får stor støtte fra de ansatte til at genvinde førlighed og tale.

 

Det er stadig med stor besvær at Ib Hansen taler og bevæger sig og han bliver aldrig sig selv igen. Han vil være invalid og afhængig af andre menneskers hjælp resten af livet.

 

Dem der gjorde det skulle vide hvor meget de har ødelagt for andre mennesker. ikke bare for Ib men også for en masse andre mennesker, fortæller Karen Beckert i indslaget. Hun har en tæt kontakt til Ib hansen og besøger ham med hunden Sussi.

 

Ib Hansen selv fortæller hvor meget støtten og opbakningen fra andre mennesker har betydet for ham.

 

Jeg bærer ikke nag, siger ham. Men han kan ikke lade være med at synes, at de er nogle “klaphatte”.

 

Den tredje unge mand, der blev frikendt, fordi han ikke deltog i selve overfaldet, fik en erstatning på 114.850 kroner for uberettiget varetægtsfængsling.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

Ib Johannes Hansen måtte nøjes med 10.000 kroner i erstatning for tort og svie.

 

http://www.tv2fyn.dk/article/484021?autoplay=1&video_id=77091

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…