Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ser ud til kun at vokse og vokse i Danmark. I dag har tallet netop passeret 400.000 i alt, ca. 7,1 procent af den samlede befolkning, men disse 400.000 er aldersmæssigt fordelt meget anderledes end danskerne.
Ikke-vestlig er yngre
Ser vi på forskellige aldersgrupper, afsløres det, at den ikke-vestlige andel er langt yngre i gennemsnit end de etniske danskere. Danskerne bliver som bekendt ældre på grund af et lavt fødselstal. F.eks. vil antallet af 65-årige og derover vokse fra de nuværende ca. 1 million til omtrent 1,5 millioner i 2030.
Blandt de 70-årige er kun to procent af ikke-vestlig herkomst. Hos de 60-årige hedder tallet fire procent, altså betydelig under de 7,1 procent i befolkningen som helhed. Hos de 50-årige er tallet syv procent, meget tæt ved gennemsnittet.
Går vi til de 40-årige, hedder det 9,5 procent. De 29-årige topper med ca. 13,5 procent af den samlede gruppe af 29-årige. De 16- til 25-årige svinger med mellem 10 og 12 procent, og endelig er det for de 0-årige 8,5 procent.
Den ikke-vestlige befolkningsandel er således yngre i gennemsnit og må derfor også gennem børnefødsler forvente at forøge deres absolutte og relative antal hurtigere end de etniske danskere.
Danmarks Statistik har beregnet, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2050 vil udgøre ca. 11 procent af den samlede befolkning, men den fremskrivning er efter alt at dømme ikke realistisk.
Antallet vil vokse
For det første kan det antages, at flere vil komme hertil, jo flere der er i forvejen. Alle stramninger under den tidligere VK-regering til trods lykkedes det kun kortvarigt at nedbringe stigningstaksten i antallet af muslimer i Danmark. I den sidste del af VK-regeringens levetid og til kort efter den nuværende regerings valgsejr, fra 2008 til 2012, steg tallene igen.
Mellem 1998 og 2004 steg den muslimske befolkningsandel med 4,26 procent om året. I årene 2004 til 2008 var det med 3,52 procent årligt og med 4,29 procent om året i perioden 2008 til 2012. Tilbage til udgangspunktet under Nyrup omkring årtusindeskiftet kunne man sige. Det skal med, at en stigning i procent, der fortsætter år efter år, selvsagt vil betyde et stadig højere absolut antal hvert år.
For det andet kan Danmarks Statistiks fremskrivning kritiseres, fordi der opereres med nogle definitioner, der vil få efterkommernes børn til at forsvinde ud af statistikken. Er nemlig den ene af forældrene født i Danmark og med dansk statsborgerskab, regnes børnene som danskere.
For nærværende ligger dette tal på ca. 10.000, men det vil uden tvivl vokse kraftigt i de kommende år, når de ikke-vestlige efterkommere vokser op og selv får børn.
Tredje generation er ikke lykken
Med tanke på de alvorlige problemer, der eksisterer med netop de ikke-vestlige efterkommere i forhold til uddannelse, arbejde og kriminalitet, kan man ikke med nogen sikkerhed sige, at tredje generation vil klare sig på niveau med etniske danskere. Tværtimod fristes man til at sige.
Fra USA er det kendt, at det er anden generation, der så at sige definerer, hvordan de følgende generationer vil klare sig. Romaer i Europa har i århundreder ikke været i stand til at klare sig på gennemsnitligt niveau med europæerne. Der er med andre ord ikke nogen naturlov, der siger, at det nok skal gå, når blot indvandrede grupper har opholdt sig i landet længe nok.
Tallene fra Danmarks Statistik er foruroligende læsning. Næsten ethvert andet politisk emne ville have kaldt på øjeblikkelig politisk handling.
Danmark må imødese at blive et fattigere og mere konfliktfyldt samfund, så længe udlændingepolitikken ikke strammes markant, og altså væsentlig mere markant, end nogen regering har været i stand til siden 1980´erne, hvor Danmark fik den ulyksalige udlændingelov i 1983.
